lørdag den 4. oktober 2014
søndag den 17. november 2013
Bangkok - Nong Phai
Jeg er rejst fra Hua Hin, til Bangkok, blandt andet for at hente mit pas. Selvfølgelig ankommer passet så til Hua Hin på dagen hvor jeg er rejst op efter det.
Bangkok er en vild by, jeg havde en taske og en guitar med, alligevel bliver jeg smidt bagpå en scooter med guitaren i den ene hånd og den anden hånd fast om sædet, imens scooteren kører mellem biler, skifter vejbaner fra medkørende til modkørende og tilbage op på fortorvet og helt kaotisk for udeforstående. Først kører jeg gennem byen den ene vej, hvorefter jeg bliver smidt af, fordi taxaen gav op på at finde destinationen og overlod mig til nogle andre, som så kørte mig tværs gennem byen igen.
Imens jeg stod og ventede på at taxaerne prøvede at finde ud af hvor det var jeg skulle hen, kom jeg til at lægge mærke til at vi stod lige opad en kæmpe skraldebunke. I skraldebunken var den en GIGANTISK rotte, under bunken var der et afløb til kloarken, hvor endnu en rotte misundeligt gloede op på den anden, som var midt i paradiset af skrald. Lige ved siden af kommer en kat så gående og jeg bliver ekstra opmærksom, ”hvordan skal det her udarte sig?”
Katten ser rotterne, kigger ivrigt,
den er i syv sind, men til sidst indser den at hvis den har sine 9
liv kært så skal den ikke sætte sig op imod rotterne, som er ca
ligeså store som katten.
På træet hvor scenen udspiller sig,
ser jeg at træet er levende af 2 karkelakker og 2 mini firben, dem ser man overalt.
Endelig
fik jeg den idé at jeg jo bare kunne ringe til hostel'et og få dem
til at forklare taxa'erne vejen. Det gør jeg og på 40sek ved de
præcis hvor jeg skal hen, smart :)
Jeg ankommer til mit hostel og
møder endelig nogle backpackere og har en rigtig hyggelig aften med
dem. Lige som jeg havde håbet på.
Jeg er ude med 2 backpackere, en ung fyr fra canada og en sort pige fra london. De rejser ligesom mig alene og har forskellige historier at fortælle.
Fyren fortæller om hans aften aftenen før:
Han havde gjort alt det forkerte, drukket sig kampstiv, gået alene hjem, stoppet op da han blev passet op af gadedamer, og indledt skænderier da de havde stjålet hans mobil. I hans forsøg på at få sine ting tilbage havde han appeleret om hjælp fra forbipasserende, men de havde alle vendt ansigtet bort og gået videre. Imens han står der og skændes med thai'erne, kommer der flere og flere med flasker i hænderne og danner en cirkel omkring ham. Som sidste udvej råber han ”Min far arbejder på ambassaden, så med mindre I alle sammen har lyst til at sidde resten af jeres liv i thailandsk fængsel så gør i som jeg siger lige nu!!” Thaierne bliver bange og indgår en aftale med ham om at han kan købe sin telefon tilbage for 2000 bath, han finder 2 20bath sedler frem, og de mødes på halvvejen, ham med sedler, hende med mobil, hvorefter han snupper mobilen ud af hånden på hende og spurter fuld fart hele vejen tilbage til hostellet og låser sig inde.
Dette er blot en af mange lignende historier, han var ret heldig. Jeg kan desværre også en fra Hua Hin hvor de også slap fra det, men jeg synes ikke de er så fede og jeg har heldigvis ikke selv endt i sådan en situation.
Næste dag rejser jeg videre til Nong Phai, som ligger langt ude på landet, hjem til en sød familie som huser, mor og far, datter og datterens niece. Hvoraf jeg havde mødt datteren i Hua Hin og hun havde inviteret mig op at besøge dem.
Ved ankomsten snakkede vi en lille smule, men det er svært eftersom de kun kan thai og jeg kun kan engelsk. Jeg blev meget overrasket over velkomst middagen.
Vi sad alle samlet, på gulvet, omkring et lille minibord. Bordet var dækket af fade med to slags fisk, scramble eggs, chili-ting, to slags ris, et fad med nudler og et fad med grønsager, så kom ikke og sige at thaierne ikke spiser varieret. Jeg fik min lille skål fyldt helt op med det hele på én gang, og så spiste jeg løs, det meste smagte godt nok og jeg fik spist op.
Da jeg så havde spist op, fik jeg en ny skål med frugter fra haven. Bananer, mango-agtigt frugt og en frugt mere, i en kokos/lime saft, det smagte himmelsk og langt bedre end den danske henkogte frugt på dåse :)
Efter middagen så vi fjernsyn og det er nemt, for der er kun én kanal/ svarende til DR og de viser den ene soap-serie efter den anden og moderen og faderen fulgte ivrigt med og kommenterede og gispede når der blev skudt med pistoler eller kastet håndgranater i vandscooterjagten.
Da jeg skulle sove fik jeg en træseng med et blødt tæppe som madras, derudover fik jeg en pandelampe, en ”fan” og der blev hægt myggenet op, men inden jeg måtte gå i seng skulle jeg i bad, sådan er reglerne, så ud med mig og så fik jeg en skål, som jeg dyppede i badekarret og hældte det kolde vand over mig. Sådan gør hele familien og det er derfor vigtigt at man IKKE hopper i badekarret, men kun henter vand med skålen.
De mener selv at de er fattige, men deres hus er nok ca 90m2 med tilhørende køkkenhave og kyllinger.
Det vil være ligesom hvis vi sammenlignede os med dem fra strandvejen.
Jeg mangler stadig at forklarer dem at mange danskere faktisk ønsker sig et hus i naturen, med køkkenhave og måske lidt husdyr og at et af de største tv succes'er i DK handler om en mand, som passer hans landbrug.
Huset har dog ikke varmt vand eller internet, så jeg er ikke sikker på at ”den almindelige” dansker havde lyst til at bytte.
I Thailand er der rigtig mange, som er tatoveret. Ikke på den måde med maskine osv, men tatoveret med en nål bundet på en bambuspind og så stukket ind i huden stille og roligt indtil der danner sig det ønskede mønster. Sådan en tattoo ønsker jeg mig. Her i Nong Phai kan de lave sådan en, men jeg får at vide at jeg ikke kan nå det, eftersom jeg skal videre i morgen.
Jeg havde en øjenåbner i dag. Jeg vil kalde emnet:
Farmen.
Familien jeg bor hos, har, som før nævnt, et hus. Huset er et resultat af et livs hårdt arbejde, og ikke hårdt som i 07 – 15 job, men som i at familien har omkring 1000m2 (1 hektar) ler og stenfyldt land, som bliver opdyrket manuelt af faderen og datteren. Denne hektar består af et lod rismark, to lodder majs og et lod grønsager. Dette er ud over familiens egen køkkenhave/plantage.
Arbejdet er fordelt sådan at faderen passer landet og datteren hjælper når der skal sås, lues og høstes og moderen sælger afgrøderne på markedet og passer køkkenhaven. Moderen har dårlige knæ, ellers havde hun sikkert også været med ude på marken.
Før i tiden havde de også 21 køer, men faderen er ved at være træt og kan derfor ”kun” holde til at passe hektaren. Landbruget er bygget op som et gammelt dansk landbrug, med tilhørende skovareal og sø, så de kan vande og hente brugsmaterialer i deres egen skov.
Jeg luede én række for ham, og svedte som et svin i de 34 grader. Jeg kiggede på hans lod med grønsager hvor han havde luet 9 rækker og manglede endnu 4 udover den jeg tog. Det er derfor han har et skur ude ved sit land, sådan at han kan sove derude og begynde arbejdet tidligt næste morgen.
Datteren Ouwan fortæller mig, at for 300Baath (60kr) kan de betale 8mand for at arbejde én dag ude i marken, og sparer faderens sparsomme kræfter.
Så nu vil jeg udregne grunden til at datteren, som så mange andre, søger jobs i byen og grunden til at jeg mødte hende i Hua Hin.
Jeg mødte Ouwan på en Bar i Hua Hin den første aften jeg var i byen efter min ankomst, jeg kommer ind i baren og står med min glosebog og prøver at gøre mig forståelig. Tjeneren kalder på Ouwan, som kan engelsk og hun lærer mig de mest basale gloser. Derefter møder jeg en spritstiv og ucharmerende dansker og snakker lidt med ham, men smutter hurtigt igen, fordi jeg føler at jeg ikke skal tage imod for mange gode råd fra ham.
Jeg kommer igen en anden dag og gør baren til min stambar, og på den måde bliver jeg bedre venner med Ouwan. Hun fortæller mig at hendes kusine har inviteret hende ned for at arbejde, men ikke sagt noget om hvad arbejdet bestod af.
En fyr betaler 1000bath for at få en pige med hjem for en nat og 300 baath til baren som for at godtgøre pigens manglende tilstedeværelse. Hvis thaidamen kan slæbe 4 fyre hjem på en uge, så har hun mange penge, som hun kan sende tilbage til hendes familie og derved hjælpe. Så situationen er svær. Pengene på den ene side og selvværdet på den anden side.
Ouwan valgte til sidst selvværdet og forlod baren efter én måned. Hun skal nu hjælpe faderen i marken i stedet. Når høsten er i hus, tager hun ud for at søge et job i en storby igen, fast besluttet på at finde et der ikke involvere prostitution.
På vejen til farmen kører vi forbi mange huse, nogle af husene er store villaer med flotte facader og svimmingpools. Det er der hvor der bor en thaidame, med en udenlandsk kæreste, måske bor der kun hendes familie der og damen bor i udlændingens hjemland, det er forskelligt. Men der er måske en villa for hver 1km og det er svært ikke at forestille sig, hvor mange thaidamer der er ude i verden på den måde. Det giver et billede af hvor stor prostitution- og finde-rig-udlændingeindustrien er i Thailand. Dette er også grunden til at en hvid turist ikke kan gå i fred på gaden i storbyen.
De store villaer lokker landsby pigerne, som strømmer til storbyen, og den store strøm af landsbypiger lokker en stigende mængde af turister og således er thailands økonomi stigende.
Hele turismen startede med krigene USA førte i asien, hvor soldaterne forlystede sig med damerne når de var på overlov. Rygtedes spredtes og turismen var startet.
mandag den 4. november 2013
De sidste 7dages tid.
Da jeg kom hjem fra Koh Phangang slog sygdommens vamle klør sig i mig. Jeg lå i 3-4 dage og så fjensyn, skrev på facebook og læste bøger og åd piller. 2 piller for hovedpine og 2 piller for halsbrænd/onde. Jeg havde meget ondt af mig selv.
De eneste gange jeg kom ud, var for at spise. Men én god ting kom der ud af det, jeg købte mig en guitar og den er jeg meget glad for :) Er ikke sikker på at mine naboer også er glade for mit køb, men det ved jeg heldigvis ikke noget om.
Jeg har mødt de 5 nye danskere fra firmaet, vi har hygget os i weekenden og er blevet enige om at leje et hus sammen, et med rengøringsdame og pool og stor stue. Det glæder jeg mig til.
I starten synes jeg at de var lidt tossede, danskere har en evne til at være ret dumme at høre på fredag nat og så alligevel fornuftige nok mandag morgen. Så jeg er sikker på at vi nok skal få det godt og hyggeligt sammen.
Forleden dag mødte jeg også 3 andre danskere på strandbaren, som er ejet af 2 eks alpine sælgere.
De 3 danskere var et kærestepar og deres ven. Vennen havde en thaidame med, hun sagde ikke noget, men sad der bare med dem. Vennen fortæller at han er vild med Thailand "jeg kan bare score hele Thailand, én dag gutter og jeg scorede allerede på første aften!"
Vi andre griner af ham og siger "alle kan score i Thailand, bare du betaler dine scoringer bagefter" og vennen bliver lidt stille. Så spørger han så forsigtigt ud til bordet "hvae, men hvordan slipper man så af med dem igen??"
Det viser sig at hende han scorede er hende thaipigen der sidder ved bordet og hun har bare fulgt med ham rundt hele dagen og det begynder at bliver ret belastende for ham. "Jeg ville jo bare gerne have et one night stand, men nu gider hun ikke smutte igen og jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle hende at jeg ikke vil mere"
"Du skal bare give hende 1000 bath og penge til en Tuk Tuk (knallert taxa) hjem og sige tak for i dag" - siger en af barejerne. "1000bath svarer til 3-4dages løn for en thai, så selvfølgelig går hun ingen steder før hun har fået sine penge"
Vennen bliver helt forbavset "Er hun da en luder??"
Hele bordet griner højlydt af hans naivitet "Ja selvfølgelig er hun da en luder, troede du at du havde scoret hende sådan rigtigt?", han bliver lidt flov.
Da der bliver stille igen siger Thaipigen, som ellers intet har sagt under hele samtalen. "Jeg kan godt forstå dansk"
Vi bliver alle sammen mundlamme og flove (Bare stik hende 1000 bath og penge til en tuktuk, ja selvfølgelig er hun da en luder) ... meget pinligt...
Det viser sig at hun har haft en dansk kæreste i 6år og har lært sproget gennem ham, mere hører jeg ikke rigtigt fordi jeg vælger at rejse mig fra bordet og gå ud at bade.
Da jeg kom tilbage fra dukkerten sad hun der stadig og en ny og mere stueren samtale var begyndt. Jeg sagde farvel og gik op for at spise.
Dagen efter var jeg nede ved strandbaren, men de havde ikke hørt om ham vennen var sluppet af med hende eller ej, så jeg glæder mig lidt til at møde de 3-måske 4 danskere igen :)
Man skal sørme passe lidt på hvad man siger og gør hernede: overalt er der danske, svenske, norske og tyske nationaliteter repræsenteret. Derfor har thaierne lært sig forskellige ord, hele sætninger, eller hele sprog fra disse lande og man kan derfor aldrig vide sig sikker på noget. Ligesom at man selv hurtigt lærer at tyde om thaierne snakker godt eller dårligt om en selv.
Jeg snakker med nogle forskellige mennesker hernede. 2 af dem er de svenske piger, fra malmø, som jeg mødte i byen. Jeg har været hjemme hos dem og deres familie og spise frokost, jeg spiste en halv tallerken og måtte med nederlag levne resten. Det var spaghetti, men så sygt stærkt at jeg måtte synke hver mundfuld med en stor bid franskbrød og 2 tåre vand. Det var forfærdeligt.
Jeg snakker også med 2 danskere fra, som arbejder for et rejse selskab hernede. Den ene blev slået ned af en ladyboy. Historien går på at vi var på bar, (jeg var ikke til stede da det skete) min ven har snakket med en rigtig flink fyr og de har det hyggeligt, på et tidspunkt bryder fyren op fra selskabet og tager fat i en ladyboy og går. Min ven tror at fyren har taget fejl og følger efter fyren og prøver at forklare ham at den pige han går med altså er en mand. Fyren reagere ikke sønderligt på min ven og går videre. Alkohollen i blodet på min ven gør at han til sidst løber hen til fyren og råber "hallo, det er altså en mand det der, hun har en pik!" hvor imens han står og gør store fagter og gestikulere en pik. I samme øjeblik vender ladyboyen sig om og giver min ven en sådan kævelrasler at han går i gulvet og besvimer. Hvorefter en ny ladyboy vækker min ven til live og tilbyder overfaldsmanden at slå min ven én gang til. Det vil ladyboyen heldigvis ikke. Det viser sig nemlig at fyren er bøsse og faktisk er kærester med den her ladyboy, så han vidste udmærket hvad han havde gang i, men ladyboyen ville ikke finde sig i sådan en opførsel fra min ven og havde fået nok. Jeg skreg af grin da jeg hørte den historie og så min vens bule. Derefter kørte jeg ham hjem for at sove sin brandert og sin hovedpine ud.
Ak ja, dette er blot et par af de historier jeg kan.
Der er også den om den danske pige og ladyboyen der dancebattler om den samme polestang på et diskotek, eller den om thaikoncerten med to thaidamer og en enarmet thaifyr, jeg ved ikke om han var en tyveknægt, jeg spurgte ham ikke, men han var i hvert fald flink. Og hver dag oplever jeg et eller andet, som jeg synes jeg vil skrive om, men jeg glemmer det hurtigt igen..
onsdag den 30. oktober 2013
Koh Phangan, derhen, og tilbage igen.
Jeg har ikke fået mit pas endnu, når jeg får det skal jeg skynde mig til Laos og søge om Non-b visum og tilbage igen, og måske, hvis jeg er heldig, kan jeg nå at starte på arbejde sammen med de andre danskere.
Til samtalen med chefen på alpine, lovede jeg at selvfølgelig kunne jeg nå dét og at jeg ikke havde mere at gøre end at vente på mit pas, jeg ville derfor bruge ventetiden med en lille miniferie til øen Koh Phanang, det synes han lød som en fin idé.
Så dagen oprendt, jeg stod tidligt op, pakkede mit grej, kun det vigtigste, og tog ned for at komme afsted. Det viste sig, til min ærgrelse at bussen var kørt for en halv time siden og at den næste først kørte kl23 om aftenen igen. "Nå, men så skal jeg bare med den" Mange tak og farvel. Goddag ventetid.
Jeg besluttede mig for at læsse min bagage af "derhjemme" og få noget at spise og læse en bog på stranden.
Efter at have læsset af, spist, købt en bog (som jeg endnu ikke har læst den første side i) kører jeg til stranden for at læse mig bog og bade. Jeg kører ned til mit sædvanlige scooter spot, for at parkere den der, for så ved jeg at jeg kan finde den igen.
Det skal siges at der nok er omkring 100.000 scootere i Hua Hin så man kan nemt glemme hvor ens egen står. Mit trick mod det er at tage et billede af scooteren/nummerpladen i de omgivelser jeg efterlod den i. Så sent som den anden dag, satte jeg mig på en scooter og kunne ikke forstå hvorfor den ikke ville starte, indtil jeg kiggede op og så at jeg havde sat mig lige ved siden af den rigtige scooter :)
Nå tilbage til stranden og scooterspottet, jeg parkere og lægger mærke til en pige som kigger lidt underligt, jeg hænger hjelmen fra mig, hun kigger stadig, jeg går over og spørger: "Where are you from?" hun svarer: "Du kan godt snakke dansk til mig, vi mødtes i weekenden", jeg bliver lidt forlegen, for det er vidst rigtigt nok, men i mørket er alle katte jo grå!
Vi snakker kort sammen, hun venter på sin veninde og da hun kommer tilbage går jeg med dem til stranden. Dernede sidder der en masse danskere, ved deres egen danskerbar og taler selvfølgelig dansk. Jeg kommer ved en uheldig bemærkning til at sige "Og så undre folk over hvorfor udlændinge samler sig i getthoer i danmark", sagt som spøg, men latteren udeblev.
Det viser sig at jeg har gjort mig uheldigt bemærket allerede om lørdagen, hvor jeg rigtignok havde mødt Camilla og de andre.
Jeg var gået ind på baren og mødt dem, hilst pænt og stået og lyttet på en samtale, som jeg overhovedet ikke var med i. Efter at have kedet mig lidt vender jeg mig om til en gut, med rigtig popsmart slikhår og attitude, der kunne gøre Gustav usikker og jeg spørger ham: "Wa så?, Er det os to i aften eller kan du også godt lide piger?" Han bliver utrolig fornærmet, men de andre synes heldigvis at det var både befriende og sjovt.
Efter at have udrettet skade nok forlader jeg gruppen og går videre ud i nattelivet. Det var den episode Camilla kunne huske mig for.
Men jeg får heldigvis rettet op på skaden, der ved strandbaren, får snakket en del med eks.alpine-sælgerne og får gode råd med på vejen. Jeg havde også spillet fodbold med nogen af dem før, så jeg var allerede lidt inde i varmen. Der sidder jeg så hele dagen, på stranden, nyder drinks og gode samtaler og varme dukkerter, indtil jeg bryder op for at tage imod Koh Phangang.
Turen derhen var lidt lang, bussen blæste 5 grader kold luft ud og man frøs mega meget og havde kun et gennemsigtigt tæppe at ligge over sig. Jeg havde ikke taget varmt tøj med, til min store fortrydelse.
Ellers bare på med musik og lade den spille hvad der kom og så læse, sove, fryse, læse sove fryse... i 7 timer!
Vi skulle sejle med catamaranskib derover, en catamaran har den gode egenskab at den sejler hurtigt, og den dårlige egenskab at den sejler så hurtigt at den skøjter over bølgerne og giver kvalme. Til gengæld viste de "Just for laugh's" - skjult kamera jokes, hele vejen så dem sad vi og grinede lidt af.
Først sejlede vi til Koh Tao, som er kendt for sine flotte koraller og fiskeliv.
Derefter Koh Phangang, øen som jeg havde hørt så meget om.
Jeg skyndte mig at finde en taxa og forklarede ham hvor jeg vil hen, han kunne ikke finde stedet, og forlangte lige pludselig 300 i stedet for 100 bath. Det gad jeg ikke gå med til og blev derfor læsset af i en mudderpøl, hvor de skulle til at bygge en vej.
Jeg fandt det nærmeste hostel og indlogerede mig der.
Jeg fik en lille bungalow, ikke det vilde, smed min bagage, ned og låne pincet så jeg kunne komme af med min splint i foden. Jeg lignede ærlig talt en haltefanden da jeg kom, med en øm splint i den venstre fod og en flækket storetånegl og dårligt fodled på den højre.
Men jeg glemte snart alt om mine fødder. Stranden var ligesom på billederne i mit hoved.
Halvt ude i vandet lå, fællesrummet og baren, bygget op af tynde træer. Der var små fine borde i knæhøjde, puder, en lille trappe ned i vandet, og en hængekøje imellem to kokuspalmer nede ved kanten. Ude i vandet var der stillet op til beachvolley og havet var tyrkisblåt. På strandkanten lå der nedfaldne kokusnødder og plastikaffald der var drevet i land og hele strandkanten var fuld af små huller, hvor minikrabberne bor. Det var simpelthen lækkert. Vandet var varmt og meget salt, så salt at man kunne flyde uden de store problemer og langs strandkanten kunne man se folk bade og sole sig og hygge. Det var perfekt!
Jeg lånte et pincet af en pige, fik splinten ud og gik ned mod byen for at leje en scooter. Scootere er det eneste rigtige transportmiddel i Thailand. De er nemme, billige og mobile, men alle kiggede bare på mit "falske" pas, det midlertidige jeg har fået med fra DK, og nægtede mig at leje noget.
Til sidst fandt jeg en gut som gerne ville, han ville have 3000bath i depositum, plus mit pas og han ville have mig til at skrive under på at hvis jeg ikke afleverede scooteren tilbage i samme stand, som jeg havde lånt den i, skulle jeg erstatte de beskadiget dele. Det lugtede langt væk af fusk. Men jeg havde ikke andre muligheder, så jeg kigge ham i øjnene og fortalte ham at jeg havde i sinde at passe godt på hans scooter og få mine penge og ting tilbage når jeg kom tilbage med den. Jeg ved ikke om han tog mig seriøst.
Efter at have fået scooter drønede jeg bare rundt, op og ned af gaden, forbi alle de butikker der ikke ville leje mig deres scooter, langt ud af én vej, ny vej, langt ud af den vej.. til sidst kom jeg frem til samme konklusion som en dansker i Hua Hin fortalte mig: Alle seværdigheder er bedst når man oplever dem med nogen. Jeg havde ikke engang min mobil med, så jeg kunne gå på opdagelse med jer fra bloggen her.
Jeg var ellers inde i en jungle, for at se et vandfald, men min dårlige højre fod tillod mig ikke at kravle så meget, derinde var der ellers en fugl som lavede den vildeste lyd jeg nogensinde har hørt. Jeg vil prøve at finde et lydklip af det og uploade i mine billeder, som der er kommet nye af ude til højre. http://www.youtube.com/watch?v=64lADIx0lU8 (Her er en lille video, prøv lyt i baggrunden, der er en ringende lyd, dén ringende lyd bliver ekstrem høj når man kommer tæt på, og kan variere fra en ringen til en konstant hyletone, freaky)
Om aftenen mødte jeg en fyr, som var væltet på scooter, han så helt farlig ud, med kæmpe rifter og hudafskrabninger op ad benet og begge arme, stakkels mand, jeg gav ham en drink.
Det viste sig senere at han var venner med de to piger, som jeg havde lånt pincet af. De skulle på markedet, det gad jeg ikke og tog i stedet en langt køretur til Haad Rin, byen hvor alting sker.
Da jeg kom til byen skete der absolut intet. Jeg endte med at gå byen tynd i 4timer inden jeg fandt et diskotek med musik. Inde midt på gulvet løb en bøsse rundt med bare tæer og løse håndled, det var åbenbart ham der ejede stedet.
Jeg købte en drink og rokkede lidt på benene til electro musik og gik igen.
Natten endte dog godt, jeg fandt nogle spændende mennesker og vi tog på stranden og lavede bål, eller i hvert fald prøvede i flere timer, da vi endelig fik gang i bålet begyndte solen at stå op og vi tog hjem for at sove. Det var en scootertur jeg nok ikke skulle havde kørt, men jeg kom heldigvis ikke til skade.
Dagen efter flyttede jeg til Haad Rin og badede ved stranden. Om aftenen var jeg til minifest "shivamoon" jeg valgte at tage taxa denne gang. Da jeg så skulle betale taxaen fandt jeg ud af at jeg manglede min pung. Taxaen kikkede mistroisk på mig og vi blev nødt til at køre hjem for at se om pungen lå nogen steder. Til mit kæmpe held havde jeg tabt pungen kun 150meter fra festen og alting var stadig i den. Taxa-manden synes jeg var utrolig heldig og jeg gav ham også gode drikkepenge. Selv var taxamanden en meget uheldig mand, han havde mistet sin kone, som gennem 8år havde haft en nyre sygdom og var død af den. De børn han havde kunne han ikke passe alene, så de røg på børnehjem og nu var han alkoholiseret taxachauffør.
Evalueringen af Koh Phangang: Helt klart en spændende ø. Besøg den når der er fullmoon og fest. Husk også at lave andet en fullmoon og feste.
Jeg skal derned igen og fejre nytår, sammen med danskerne fra Alpinesales, det bliver noget sjovere tror jeg :)
Til samtalen med chefen på alpine, lovede jeg at selvfølgelig kunne jeg nå dét og at jeg ikke havde mere at gøre end at vente på mit pas, jeg ville derfor bruge ventetiden med en lille miniferie til øen Koh Phanang, det synes han lød som en fin idé.
Så dagen oprendt, jeg stod tidligt op, pakkede mit grej, kun det vigtigste, og tog ned for at komme afsted. Det viste sig, til min ærgrelse at bussen var kørt for en halv time siden og at den næste først kørte kl23 om aftenen igen. "Nå, men så skal jeg bare med den" Mange tak og farvel. Goddag ventetid.
Jeg besluttede mig for at læsse min bagage af "derhjemme" og få noget at spise og læse en bog på stranden.
Efter at have læsset af, spist, købt en bog (som jeg endnu ikke har læst den første side i) kører jeg til stranden for at læse mig bog og bade. Jeg kører ned til mit sædvanlige scooter spot, for at parkere den der, for så ved jeg at jeg kan finde den igen.
Det skal siges at der nok er omkring 100.000 scootere i Hua Hin så man kan nemt glemme hvor ens egen står. Mit trick mod det er at tage et billede af scooteren/nummerpladen i de omgivelser jeg efterlod den i. Så sent som den anden dag, satte jeg mig på en scooter og kunne ikke forstå hvorfor den ikke ville starte, indtil jeg kiggede op og så at jeg havde sat mig lige ved siden af den rigtige scooter :)
Nå tilbage til stranden og scooterspottet, jeg parkere og lægger mærke til en pige som kigger lidt underligt, jeg hænger hjelmen fra mig, hun kigger stadig, jeg går over og spørger: "Where are you from?" hun svarer: "Du kan godt snakke dansk til mig, vi mødtes i weekenden", jeg bliver lidt forlegen, for det er vidst rigtigt nok, men i mørket er alle katte jo grå!
Vi snakker kort sammen, hun venter på sin veninde og da hun kommer tilbage går jeg med dem til stranden. Dernede sidder der en masse danskere, ved deres egen danskerbar og taler selvfølgelig dansk. Jeg kommer ved en uheldig bemærkning til at sige "Og så undre folk over hvorfor udlændinge samler sig i getthoer i danmark", sagt som spøg, men latteren udeblev.
Det viser sig at jeg har gjort mig uheldigt bemærket allerede om lørdagen, hvor jeg rigtignok havde mødt Camilla og de andre.
Jeg var gået ind på baren og mødt dem, hilst pænt og stået og lyttet på en samtale, som jeg overhovedet ikke var med i. Efter at have kedet mig lidt vender jeg mig om til en gut, med rigtig popsmart slikhår og attitude, der kunne gøre Gustav usikker og jeg spørger ham: "Wa så?, Er det os to i aften eller kan du også godt lide piger?" Han bliver utrolig fornærmet, men de andre synes heldigvis at det var både befriende og sjovt.
Efter at have udrettet skade nok forlader jeg gruppen og går videre ud i nattelivet. Det var den episode Camilla kunne huske mig for.
Men jeg får heldigvis rettet op på skaden, der ved strandbaren, får snakket en del med eks.alpine-sælgerne og får gode råd med på vejen. Jeg havde også spillet fodbold med nogen af dem før, så jeg var allerede lidt inde i varmen. Der sidder jeg så hele dagen, på stranden, nyder drinks og gode samtaler og varme dukkerter, indtil jeg bryder op for at tage imod Koh Phangang.
Turen derhen var lidt lang, bussen blæste 5 grader kold luft ud og man frøs mega meget og havde kun et gennemsigtigt tæppe at ligge over sig. Jeg havde ikke taget varmt tøj med, til min store fortrydelse.
Ellers bare på med musik og lade den spille hvad der kom og så læse, sove, fryse, læse sove fryse... i 7 timer!
Vi skulle sejle med catamaranskib derover, en catamaran har den gode egenskab at den sejler hurtigt, og den dårlige egenskab at den sejler så hurtigt at den skøjter over bølgerne og giver kvalme. Til gengæld viste de "Just for laugh's" - skjult kamera jokes, hele vejen så dem sad vi og grinede lidt af.
Først sejlede vi til Koh Tao, som er kendt for sine flotte koraller og fiskeliv.
Derefter Koh Phangang, øen som jeg havde hørt så meget om.
Jeg skyndte mig at finde en taxa og forklarede ham hvor jeg vil hen, han kunne ikke finde stedet, og forlangte lige pludselig 300 i stedet for 100 bath. Det gad jeg ikke gå med til og blev derfor læsset af i en mudderpøl, hvor de skulle til at bygge en vej.
Jeg fandt det nærmeste hostel og indlogerede mig der.
Jeg fik en lille bungalow, ikke det vilde, smed min bagage, ned og låne pincet så jeg kunne komme af med min splint i foden. Jeg lignede ærlig talt en haltefanden da jeg kom, med en øm splint i den venstre fod og en flækket storetånegl og dårligt fodled på den højre.
Men jeg glemte snart alt om mine fødder. Stranden var ligesom på billederne i mit hoved.
Halvt ude i vandet lå, fællesrummet og baren, bygget op af tynde træer. Der var små fine borde i knæhøjde, puder, en lille trappe ned i vandet, og en hængekøje imellem to kokuspalmer nede ved kanten. Ude i vandet var der stillet op til beachvolley og havet var tyrkisblåt. På strandkanten lå der nedfaldne kokusnødder og plastikaffald der var drevet i land og hele strandkanten var fuld af små huller, hvor minikrabberne bor. Det var simpelthen lækkert. Vandet var varmt og meget salt, så salt at man kunne flyde uden de store problemer og langs strandkanten kunne man se folk bade og sole sig og hygge. Det var perfekt!
Jeg lånte et pincet af en pige, fik splinten ud og gik ned mod byen for at leje en scooter. Scootere er det eneste rigtige transportmiddel i Thailand. De er nemme, billige og mobile, men alle kiggede bare på mit "falske" pas, det midlertidige jeg har fået med fra DK, og nægtede mig at leje noget.
Til sidst fandt jeg en gut som gerne ville, han ville have 3000bath i depositum, plus mit pas og han ville have mig til at skrive under på at hvis jeg ikke afleverede scooteren tilbage i samme stand, som jeg havde lånt den i, skulle jeg erstatte de beskadiget dele. Det lugtede langt væk af fusk. Men jeg havde ikke andre muligheder, så jeg kigge ham i øjnene og fortalte ham at jeg havde i sinde at passe godt på hans scooter og få mine penge og ting tilbage når jeg kom tilbage med den. Jeg ved ikke om han tog mig seriøst.
Efter at have fået scooter drønede jeg bare rundt, op og ned af gaden, forbi alle de butikker der ikke ville leje mig deres scooter, langt ud af én vej, ny vej, langt ud af den vej.. til sidst kom jeg frem til samme konklusion som en dansker i Hua Hin fortalte mig: Alle seværdigheder er bedst når man oplever dem med nogen. Jeg havde ikke engang min mobil med, så jeg kunne gå på opdagelse med jer fra bloggen her.
Jeg var ellers inde i en jungle, for at se et vandfald, men min dårlige højre fod tillod mig ikke at kravle så meget, derinde var der ellers en fugl som lavede den vildeste lyd jeg nogensinde har hørt. Jeg vil prøve at finde et lydklip af det og uploade i mine billeder, som der er kommet nye af ude til højre. http://www.youtube.com/watch?v=64lADIx0lU8 (Her er en lille video, prøv lyt i baggrunden, der er en ringende lyd, dén ringende lyd bliver ekstrem høj når man kommer tæt på, og kan variere fra en ringen til en konstant hyletone, freaky)
Om aftenen mødte jeg en fyr, som var væltet på scooter, han så helt farlig ud, med kæmpe rifter og hudafskrabninger op ad benet og begge arme, stakkels mand, jeg gav ham en drink.
Det viste sig senere at han var venner med de to piger, som jeg havde lånt pincet af. De skulle på markedet, det gad jeg ikke og tog i stedet en langt køretur til Haad Rin, byen hvor alting sker.
Da jeg kom til byen skete der absolut intet. Jeg endte med at gå byen tynd i 4timer inden jeg fandt et diskotek med musik. Inde midt på gulvet løb en bøsse rundt med bare tæer og løse håndled, det var åbenbart ham der ejede stedet.
Jeg købte en drink og rokkede lidt på benene til electro musik og gik igen.
Natten endte dog godt, jeg fandt nogle spændende mennesker og vi tog på stranden og lavede bål, eller i hvert fald prøvede i flere timer, da vi endelig fik gang i bålet begyndte solen at stå op og vi tog hjem for at sove. Det var en scootertur jeg nok ikke skulle havde kørt, men jeg kom heldigvis ikke til skade.
Dagen efter flyttede jeg til Haad Rin og badede ved stranden. Om aftenen var jeg til minifest "shivamoon" jeg valgte at tage taxa denne gang. Da jeg så skulle betale taxaen fandt jeg ud af at jeg manglede min pung. Taxaen kikkede mistroisk på mig og vi blev nødt til at køre hjem for at se om pungen lå nogen steder. Til mit kæmpe held havde jeg tabt pungen kun 150meter fra festen og alting var stadig i den. Taxa-manden synes jeg var utrolig heldig og jeg gav ham også gode drikkepenge. Selv var taxamanden en meget uheldig mand, han havde mistet sin kone, som gennem 8år havde haft en nyre sygdom og var død af den. De børn han havde kunne han ikke passe alene, så de røg på børnehjem og nu var han alkoholiseret taxachauffør.
Evalueringen af Koh Phangang: Helt klart en spændende ø. Besøg den når der er fullmoon og fest. Husk også at lave andet en fullmoon og feste.
Jeg skal derned igen og fejre nytår, sammen med danskerne fra Alpinesales, det bliver noget sjovere tror jeg :)
tirsdag den 22. oktober 2013
Me like Thailaand :)
Nå, så er det ved at være en lille uge siden jeg forlod de 10grader og tog ned til de thailandske 26 grader.
Det gør mig ondt at indrømme, men min mor havde ret, igen, her er høj luftfugtighed og monsunregnen , som ingen ende vil tage, gør ikke luftfugtigheden bedre.
I Thailand, som alle andre lande, snakker de om hvordan vejret ikke er som det plejer.
Det regner rigtig meget og rigtig ofte. Og ikke sådan let støvregn, men fede stråler så trafikken stopper og folk flygter i alle retninger.
Her den anden dag sad jeg og kiggede på regnen og besluttede mig for at bade. Det er vildt at bade i regnvejr. Alt er vådt! og regnen er koldere end havvandet og regnen er ren og havvandet er salt. Det betyder at vandet deler sig i forskellige pøler så man svømmer imellem kold/rent regnvand og varmt/salt havvand, en meget skør følelse.
Jeg hjalp en thai med at ankre hans båd og vandt lidt respekt for det, ellers så synes de at det var meget underligt af mig at bade midt i uvejret.
Jeg vil prøve at skrive mere om det jeg kan huske, startende fra i går, fordi det er nemmest at huske ;)
I går var jeg ude at se på et tempel med to svenskere, som jeg havde mødt i forgårs. Michela's far, som den ene svensker hedder, arbejder, bor og lever i Thailand. Han har fundet en kone og har slået sig ned her, som så mange andre europæer .
Det betyder at Michela har været her siden hun var 9 år gammel og derfor er den perfekte guide til at vise rundt i området.
De to svenskere bor i et lækkert hus og mangler ingenting, den thailandske kone arbejder på et hotel, hvor vi var ude at bade i poolen i går.
Jeg selv bor på et ret kedeligt værelse, men det tvinger jo bare en til at gå ud og møde folk i stedet, så det er måske godt nok.
Nå, i går var jeg ude at se et tempel og en høj Buddha figur i guld og en lille Buddha hvor vi tændte lys og var nede på knæ, det har jeg ingen billeder fra, fordi det er vanhelligelse at tage billeder af Buddha.
Der var også en masse små aber, de var både sjove og ubehagelige på samme tid. De stjal Emelie's flaske ud af hånden på hende, det var ret sjovt.
Efter turen med svenskerne tog jeg ud at spille fodbold med de andre udlændinge på soi (gade) 94. Der er svenskere, englændere, danskere og nogle andre nationaliteter repræsenteret. Vi hygger og går til den. Vi må ikke spille mod thailænderne fordi vi er for gode og thailænderne ikke kan lide at tabe og derfor starter bandekrige imod udlændingene. Been there done that. Så derfor spiller vi kun "falang" (udlændinge) mod hinanden.
Efter fodboldkampen spiste jeg en halv grillkylling og gik i bad. Det er helt utroligt så varmt man har det her. Man kan sidde på en café og mærke hvordan svedet pibler fra panden uden at man overhovedet har rørt sig. Så efter en fodboldkamp er man helt gennemblødt.
Om aftenen gik jeg i byen med to danskere, den ene skal være her i et år, så ham har jeg tænkt mig at hænge lidt mere ud med.
Jeg har som forudset ikke fået taget så mange billeder eller noget, det skyldes at jeg går rundt som thai-dreng. Fordi det er nemmest for mig at gå rundt sådan. Så kan jeg gå i fred, i forhold til turisterne som bliver antastet hele tiden. Ikke på en dårlig måde, eller tyveri agtigt, men bare fordi at thailænderne gerne vil sælge deres habengut til udlændingene. Jeg har åbenbart et universalt udseende, som gør at både sydamerikanerne, tyrkerne og thailænderne tror at jeg er en af dem :)
Hver dag oplever jeg små ting, som jeg tænker at jeg vil huske og skrive hjem om, men jeg glemmer dem hurtigt igen.
Man kan vel sige at det vigtigste er at jeg er i live, har det godt og nyder min rejse. "Rejsen" slutter jo desværre nok snart, eftersom jeg skal begynde mit arbejde. Jeg skal sælge telefon abonnementer til danskere i danmark, fra Thailand. Ringe og hører om folk vil købe min varer. Heldigvis har jeg problemer med mit pas og mit visum og min arbejdstilladelse, hvilket gør at jeg ikke er begyndt arbejde endnu, men så ringede de i går og sagde at de måske havde fundet en løsning til mig. Det var en nyhed jeg tog med blandede følelser, men det var jo derfor jeg kom og penge skal der til, så det er fint nok.
Håber jeg kan leje et hus og leve ligesom svenskerne i et års tid, så vil det ikke gøre mig noget at ringe og forstyrre folk. Derfor, hvis I bliver ringet op af mig så tag endelig imod mit tilbud ;)
Jeg smutter ud for at spise nu. Opdaterer lidt mere senere :)
KH
Jonas Østergaard (På thai udtales det Jonáa, folk insistere åbenbart på at kalde mig jonna hvorend jeg kommer :) )
Det gør mig ondt at indrømme, men min mor havde ret, igen, her er høj luftfugtighed og monsunregnen , som ingen ende vil tage, gør ikke luftfugtigheden bedre.
I Thailand, som alle andre lande, snakker de om hvordan vejret ikke er som det plejer.
Det regner rigtig meget og rigtig ofte. Og ikke sådan let støvregn, men fede stråler så trafikken stopper og folk flygter i alle retninger.
Her den anden dag sad jeg og kiggede på regnen og besluttede mig for at bade. Det er vildt at bade i regnvejr. Alt er vådt! og regnen er koldere end havvandet og regnen er ren og havvandet er salt. Det betyder at vandet deler sig i forskellige pøler så man svømmer imellem kold/rent regnvand og varmt/salt havvand, en meget skør følelse.
Jeg hjalp en thai med at ankre hans båd og vandt lidt respekt for det, ellers så synes de at det var meget underligt af mig at bade midt i uvejret.
Jeg vil prøve at skrive mere om det jeg kan huske, startende fra i går, fordi det er nemmest at huske ;)
I går var jeg ude at se på et tempel med to svenskere, som jeg havde mødt i forgårs. Michela's far, som den ene svensker hedder, arbejder, bor og lever i Thailand. Han har fundet en kone og har slået sig ned her, som så mange andre europæer .
Det betyder at Michela har været her siden hun var 9 år gammel og derfor er den perfekte guide til at vise rundt i området.
De to svenskere bor i et lækkert hus og mangler ingenting, den thailandske kone arbejder på et hotel, hvor vi var ude at bade i poolen i går.
Jeg selv bor på et ret kedeligt værelse, men det tvinger jo bare en til at gå ud og møde folk i stedet, så det er måske godt nok.
Nå, i går var jeg ude at se et tempel og en høj Buddha figur i guld og en lille Buddha hvor vi tændte lys og var nede på knæ, det har jeg ingen billeder fra, fordi det er vanhelligelse at tage billeder af Buddha.
Der var også en masse små aber, de var både sjove og ubehagelige på samme tid. De stjal Emelie's flaske ud af hånden på hende, det var ret sjovt.
Efter turen med svenskerne tog jeg ud at spille fodbold med de andre udlændinge på soi (gade) 94. Der er svenskere, englændere, danskere og nogle andre nationaliteter repræsenteret. Vi hygger og går til den. Vi må ikke spille mod thailænderne fordi vi er for gode og thailænderne ikke kan lide at tabe og derfor starter bandekrige imod udlændingene. Been there done that. Så derfor spiller vi kun "falang" (udlændinge) mod hinanden.
Efter fodboldkampen spiste jeg en halv grillkylling og gik i bad. Det er helt utroligt så varmt man har det her. Man kan sidde på en café og mærke hvordan svedet pibler fra panden uden at man overhovedet har rørt sig. Så efter en fodboldkamp er man helt gennemblødt.
Om aftenen gik jeg i byen med to danskere, den ene skal være her i et år, så ham har jeg tænkt mig at hænge lidt mere ud med.
Jeg har som forudset ikke fået taget så mange billeder eller noget, det skyldes at jeg går rundt som thai-dreng. Fordi det er nemmest for mig at gå rundt sådan. Så kan jeg gå i fred, i forhold til turisterne som bliver antastet hele tiden. Ikke på en dårlig måde, eller tyveri agtigt, men bare fordi at thailænderne gerne vil sælge deres habengut til udlændingene. Jeg har åbenbart et universalt udseende, som gør at både sydamerikanerne, tyrkerne og thailænderne tror at jeg er en af dem :)
Hver dag oplever jeg små ting, som jeg tænker at jeg vil huske og skrive hjem om, men jeg glemmer dem hurtigt igen.
Man kan vel sige at det vigtigste er at jeg er i live, har det godt og nyder min rejse. "Rejsen" slutter jo desværre nok snart, eftersom jeg skal begynde mit arbejde. Jeg skal sælge telefon abonnementer til danskere i danmark, fra Thailand. Ringe og hører om folk vil købe min varer. Heldigvis har jeg problemer med mit pas og mit visum og min arbejdstilladelse, hvilket gør at jeg ikke er begyndt arbejde endnu, men så ringede de i går og sagde at de måske havde fundet en løsning til mig. Det var en nyhed jeg tog med blandede følelser, men det var jo derfor jeg kom og penge skal der til, så det er fint nok.
Håber jeg kan leje et hus og leve ligesom svenskerne i et års tid, så vil det ikke gøre mig noget at ringe og forstyrre folk. Derfor, hvis I bliver ringet op af mig så tag endelig imod mit tilbud ;)
Jeg smutter ud for at spise nu. Opdaterer lidt mere senere :)
KH
Jonas Østergaard (På thai udtales det Jonáa, folk insistere åbenbart på at kalde mig jonna hvorend jeg kommer :) )
onsdag den 16. oktober 2013
Fremme(d)
Jeg er blevet indlogeret på et værelse. Her er pastel grønne vægge, lime grønne gardiner, et gammelt kasse fjernsyn med Thai tv og en stor fan, der blæser luften rundt i lokalet.
Jeg har lige været i bad, efter en rejse der involverede mine forældre i bil, et fly til Sverige, et fly til Bangkok, en bus til Hua hin, en taxa til den forkerte adresse og bagsædet af en scooter frem til Alpinesaleforce.
Undervejs har jeg mødt en rigtig flink pensioneret svensker, som havde forladt sine voksne børn i Sverige, for at nyde sit nye liv, med hans nye kone og hendes to børn i Thailand.
Jeg har også mødt en sindsforvirret mand, som ikke vidste hvor han var og ikke fattede at han hverken måtte ryge eller lægge sig ned til folk der sov i flyet.
Han var meget irriterende og skummel og fik ødelagt vores søvn på første klasse.
Ja 1. klasse, jeg blev opgraderet til guldsæder og ligge stole med masser af benplads. Desværre fulgte der hverken mad eller drikke med til min opgradering så jeg sultede og tørstede i 14 timer.
.....
Thailand er et rigtig skørt land, fordi deres sprog er SÅ forskelligt fra detman kender i Vesteuropa, selv bogstaverne står med sanskrit, så man har ingen mulighed for at prøve sig frem med dårlig udtale af skrevne bogstaver.
Desuden har de ikke noget system for deres adresser, så man kører lidt på gefühl hernede.
Alt i alt er man lost, men jeg er fast besluttet på at få styr på de Thailændere.
Det er i Thailand som det var for mig i Ecuador. Jeg ligner de lokale, og de forstår ikke at jeg ikke er Thai eller ikke forstår deres sprog.
Henne på jobbet har jeg dog fået hjælp til både at få en lejlighed, en scooter og forhåbentligt også snart et visum.
....
I morgen vil jeg tage scooteren ud til stranden og kigge mig rundt. Jeg vil også prøve at danne mig et overblik over byen og måske øve mig lidt på de gængse gloser.
Til min brors store ærgrelse er der endnu ingen der har været henne og tilbyde mig penge endnu, ligesom jeg heller endnu ikke har set nogen der tilbød sig for penge endnu. Men der er mange middelaldrene mænd hernede, med halvgråt hår, dybe rynker, kasket og vest og et nemt læst ansigtsudtryk. Ligesom thaidamer og vestlige mænd går åbent rundt på gaderne er snakken om thaikærester og koner også helt åben hernede, så noget foregår der da helt sikkert.
...
Jeg vil prøve at uploade nogle billeder nu.-
Alt er godt!
onsdag den 9. oktober 2013
Opdatering: Svendborg d. 09/10- 2013
Hej igen!
Efter at have været på stand by i nogle år, vil jeg atter begynde at benytte min blog.
Denne gang går rejsen til Thailand! One way.
Folk spørger hvad jeg skal lave? - Jeg skal sælge strøm til danske firmaer.
Jeg skal sidde på et kontor og ringe til danmark og høre om de vil købe strøm af mit firma.
Jobbet er som det nu er, det interessante er, at jeg kan tjene penge nok til, at rejse rundt og opleve Thailand på egen hånd uden omkostninger.
Jeg har opsagt min lejlighed, solgt min bil, lånt ting ud og fået de sidste opbevaret, sagt "på gensyn" til Mette, mine venner, min familie m.fl. og er nu klar.
Forhåbentligt bliver jeg bedre denne gang, til at få uploadet billeder og indlæg til bloggen, men regner ikke selv med det ;)
KH
Jonas Østergaard.
onsdag den 30. juni 2010
Hallooooo Danmark!!!
Sà har jeg endelig lige fundet et par minutter til at skrive lidt igen.
Siden sidst har jeg vaeret i junglen og besoege den dejligste familie i 5 dage, de var rigtig soede og selvom de snakkede indianersprog var de mennesker hele vejen igennem ligesom alle os andre :)
Jeg har ogsà vaeret i verdens centrum og stàet med en fod pà hver side af jordens halvkugle og set vandet skylle ud skiftevis hoejre og venstre om og lige ned pà midten. Desuden har jeg fàet et diplom for at kunne stable et aeg pà et soem haha.
Otavalo fik ogsà et besoeg, dèr forstaar de at feste, hele natten lang med varm vin og ren sprut blandet sammen i store flasker. De klaedte sig festeligt ud og sang traditionelle sange imens de smàloeb dansende igennem hele byen til lyden af guitarer, floejter og trommer.
Jeg sà ogsà en anden lille landsby, hvis navn jeg desvaerre hverken kan huske eller udtale. Der boede jeg gratis hos en familie, smadrede en rude med en fodbold, blev inviteret til studenterfest hvor jeg dansede merenge og salsa med de lokale til stor underholdning pà grund af min manglende rytmesans.
Jeg har vaeret pà samme hostel som bob dylan, hostelet er kendt for sin lange hippi historie og for de mange psykedeliske svampe der gror i omràdet, dem hverken sà eller spiste jeg dog nogen af. Jeg tyggede i stedet nogle koka blade og gik en mega lang tur naesten til toppen af en vulkan.
Jeg har koert ad bumpede grusveje med en busfuld af hoejlandsindianer i deres traditionelle toej med alle deres varer som de ville saelge i Quito.
Det var kun et lille oprids af de ting jeg har lavet, jeg mangler endnu at fortaelle alle de smà sjove historier der udspillede sig igennem rejsen. Som feks. fyren der fik en tatovering imens jeg drak roedvin ved hans side og den lille blonde pige som bar mig rundt pà hendes ryg i en halv time til stor forundring for de lokale drenge, og hvordan jeg sad alene og sà danmark score selvmàl og derefter màtte gà ned og stà til regnskab for resten af mit hostel der var fulde af medlidenhed over at jeg var fra danmark :)
Jep livet er fuld af gode oplevelser, hvis man toer opsoege dem. Det er helt bestemt ikke sidste gang jeg pakker en rygsaek og drager ud i den store verden :)
Siden sidst har jeg vaeret i junglen og besoege den dejligste familie i 5 dage, de var rigtig soede og selvom de snakkede indianersprog var de mennesker hele vejen igennem ligesom alle os andre :)
Jeg har ogsà vaeret i verdens centrum og stàet med en fod pà hver side af jordens halvkugle og set vandet skylle ud skiftevis hoejre og venstre om og lige ned pà midten. Desuden har jeg fàet et diplom for at kunne stable et aeg pà et soem haha.
Otavalo fik ogsà et besoeg, dèr forstaar de at feste, hele natten lang med varm vin og ren sprut blandet sammen i store flasker. De klaedte sig festeligt ud og sang traditionelle sange imens de smàloeb dansende igennem hele byen til lyden af guitarer, floejter og trommer.
Jeg sà ogsà en anden lille landsby, hvis navn jeg desvaerre hverken kan huske eller udtale. Der boede jeg gratis hos en familie, smadrede en rude med en fodbold, blev inviteret til studenterfest hvor jeg dansede merenge og salsa med de lokale til stor underholdning pà grund af min manglende rytmesans.
Jeg har vaeret pà samme hostel som bob dylan, hostelet er kendt for sin lange hippi historie og for de mange psykedeliske svampe der gror i omràdet, dem hverken sà eller spiste jeg dog nogen af. Jeg tyggede i stedet nogle koka blade og gik en mega lang tur naesten til toppen af en vulkan.
Jeg har koert ad bumpede grusveje med en busfuld af hoejlandsindianer i deres traditionelle toej med alle deres varer som de ville saelge i Quito.
Det var kun et lille oprids af de ting jeg har lavet, jeg mangler endnu at fortaelle alle de smà sjove historier der udspillede sig igennem rejsen. Som feks. fyren der fik en tatovering imens jeg drak roedvin ved hans side og den lille blonde pige som bar mig rundt pà hendes ryg i en halv time til stor forundring for de lokale drenge, og hvordan jeg sad alene og sà danmark score selvmàl og derefter màtte gà ned og stà til regnskab for resten af mit hostel der var fulde af medlidenhed over at jeg var fra danmark :)
Jep livet er fuld af gode oplevelser, hvis man toer opsoege dem. Det er helt bestemt ikke sidste gang jeg pakker en rygsaek og drager ud i den store verden :)
onsdag den 9. juni 2010
Hmm... hvor skal jeg starte, màske der hvor jeg slap, med Naomi i sydpà...
Ej, det er for langt tid siden...
Jeg fortaeller kort. Vi to til nogle byer Chiclayo, Trujillo og Huanchaco, langs kysten af Peru. Der skete ikke det vilde, men vi hyggede os, spiste noget mad snakkede og gik nogle ture og spiste noget mere mad. Vi sà nogle ruiner og moedte en gut der hed Reiner, han var gadesaelger og àbenbart ogsà en glimrende salsa danser, sà en enkelt salsa aften blev det da ogsà til :)
Vi koebte ogsà noget te af en saelger pà et marked, som skulle rense sjael og lemmer for diverse skavanker, Nomi drak ikke sin te, eftersom hun synes det sà afskyeligt ud.
Jeg drak min te.
Det skulle jeg aldrig havde gjort.
Jeg blev syg som aldrig foer, med mavekramper og tyndskid haha...
Jeg var faktisk syg i naesten en uge, men ikke noget jeg lod mig slà ud af.
Dagen efter at jeg havde drukket min te og ligget i smerter hele natten tog Nomi som planlagt til Màncora igen og jeg tog til Lima, det var lidt svaert at sige farvel, for selvom vi ikke havde oplevet det vilde sà havde vi alligevel hygget os.
Nà men Lima...
Der er ikke andet at sige en Wauw.. Kaempe by. med mange millioner indbyggere. Jeg moedtes med Juli, som var med i flokken af turister i Cuenca og Vilcabamba.
Vi skulle egentligt havde vaeret til junglefestival i Pucallpa, men den blev aflyst i sidste oejeblik, vi aftalte dog at moedes alligevel og det vil jeg aldrig fortryde.
Jeg ankom tideligt om morgenen, om dagen tog jeg en city-tour-bus rundt og gloede en masse mere eller mindre kedelige ting og om aftenen taeskede Juli mig i bordtennis, og vi drak nogle oel med to unge gutter vi moedte.
Juli gik tideligt i seng og jeg drak nogle oel med drengene, men de gik videre i byen og jeg blev og lyttede til lidt reggae, en halv time senere kom de tilbage og tog noget kokain de havde koebt af en gadesaelger og gik igen, endnu en halv time senere kom de tilbage med to ludere og sà gik jeg i seng, det var lidt mere end jeg lige kunne klarer.
Naeste morgen brugte Juli og jeg pà at pakke en taske med taepper, troejer, vand og mad og sà tog vi i Zoologisk have og sà pà en masse dyr og havde en fantastisk dag, om aftenen tog vi ind til Centrum af lima og sà pà verdens stoerste samling af springvand og lysshow og diverse kunstopfindelser med lys og vand, det var fantastisk :D :D
Efter en god dag gik vi op pà taget og delte en oel og chillede lidt og sà gik vi ellers i seng.
Dagen efter tog jeg tilbage til Màncora for at bane min vej tilbage mod Ecuador. Turen langs vestkysten af Peru er imponerende den foerste halve time, resten af tiden er den bare kedelig, isaer nàr man sidder ved siden af en stor tyk dame som hver en centimeter af hendes eget saede plus halvdelen af ens eget. Kysten af peru er oerken og krat og toere klipper hele vejen, ikke naer sà interessant som laengere inde i landet, har jeg fàet at vide.
Hmm..
Springer hurtigt frem nu..
Jeg var i Màncora, tilbage pà the point hostal, moedte Naomi, plus 6 andre som var kommet tilbage mere eller mindre tilfaeldigt og tilbragte nogle dage med dem, havde sjov men desvaerre ogsà lidt alvor eftersom min pung blev stjàlet fra mig i et uopmaerksomt oejeblik og mit dankort blev spaerret og jeg var lidt pà herrens mark den nat og dag.
Jeg moedte en meget skoer pige der hed Bella, tog med hende tilbage over graensen til Cuenca i Ecuador, i bussen moedte vi to engelske piger Joan og Debbie, sammen dannede vi en lille uovervindelig rejsegruppe. Mest for at stoette hinanden eftersom graensen til Ecuador pà Perusiden atter var et vaerre virvar, dog ikke sà slemt som min foerste oplevelse.
Vi hyggede i Cuenca, sà film i vores soveposer, lavede aftensmad og jeg guidede dem rundt i Cuenca, som jeg jo kender ret godt ;)
Bagefter tog vil til Baños, en utrolig flot by der ligger i fantastisk frodigt bjerglandskab i 1200 meters hoejde. Byen bliver omkredset af en maegtig flod og fra broen 150 meter over floden kan man bungee jumpe eller bare hoppe udover i et reb og sving rundt hvis man ellers toer... det skulle jeg godt nok ikke nyde noget af, alene at gà over broen var nok for mig :) Men vi sà en enkelt vovehals der tog springet i rebet, han gik op pà trappen, hen til kanten, skaelvede i benene, boejede dem, satte af og som i langsom gengivelse sà vi hvordan hans krop spraellede i vinden imens han halvt floej halvt faldt nedad mod den gungrende klippefyldte flod... Heldigvis holdt rebet, puha, jeg var godt nok lidt i chok over det syn.
Baños var en fantastisk by, vi sà utallige vandfald, gik ture pà bjergsiden, fortsatte vores madlavning i vores laekre utroligt billige hostel, sà film under taepper, delte kaempe kongesenge, koerte i hurtige racerbiler ad smalle stier pà bjergsiden og Debs og jeg sà endda en vulkan i udbrud med ild og lava 0g hele pivtoejet. Nàja, sà var der ogsà lige en dag med friluftsbad i varmekilder efterfuldt af styrtbad i iskolde bassiner og en vild vild aften i byen, eller det var vist kun os 4 plus en fyr der hed Skyler der gik amok, imens resten af Baños sà forbavset til og til sidst skal naevnes en imtimkoncert med tre musikanter i en cafè, af hvem jeg har koebt en cd i kan hoere nàr jeg kommer hjem.
I dag tog pigerne sà imod nogle nye bjerge og vulkaner, imens jeg er taget til Puyo i udkanten af junglen og alt det her skriver jeg fordi jeg tager 7 dage til junglen ind og besoeger en fjern stamme hvor jeg skal bo og leve side om side med dem de naeste par dage.
Vi skal jage foede, spise planter, hoere historier og laere om denne kulturs traditioner og religioner, det glaeder jeg mig utrolig meget til.
Dette vil ogsà sige at jeg ikke kommer til en computer i et stykke tid, frygt ej, jeg er i gode haender :)
Det var lige lidt rejseupdates til dem der gider laese det.
Kan i have det godt sà laenge.
Knus og Kram
Twinkletoes aka. Jonas (historien om twinkle kan i fà senere)
:) <3 :) <3
Ej, det er for langt tid siden...
Jeg fortaeller kort. Vi to til nogle byer Chiclayo, Trujillo og Huanchaco, langs kysten af Peru. Der skete ikke det vilde, men vi hyggede os, spiste noget mad snakkede og gik nogle ture og spiste noget mere mad. Vi sà nogle ruiner og moedte en gut der hed Reiner, han var gadesaelger og àbenbart ogsà en glimrende salsa danser, sà en enkelt salsa aften blev det da ogsà til :)
Vi koebte ogsà noget te af en saelger pà et marked, som skulle rense sjael og lemmer for diverse skavanker, Nomi drak ikke sin te, eftersom hun synes det sà afskyeligt ud.
Jeg drak min te.
Det skulle jeg aldrig havde gjort.
Jeg blev syg som aldrig foer, med mavekramper og tyndskid haha...
Jeg var faktisk syg i naesten en uge, men ikke noget jeg lod mig slà ud af.
Dagen efter at jeg havde drukket min te og ligget i smerter hele natten tog Nomi som planlagt til Màncora igen og jeg tog til Lima, det var lidt svaert at sige farvel, for selvom vi ikke havde oplevet det vilde sà havde vi alligevel hygget os.
Nà men Lima...
Der er ikke andet at sige en Wauw.. Kaempe by. med mange millioner indbyggere. Jeg moedtes med Juli, som var med i flokken af turister i Cuenca og Vilcabamba.
Vi skulle egentligt havde vaeret til junglefestival i Pucallpa, men den blev aflyst i sidste oejeblik, vi aftalte dog at moedes alligevel og det vil jeg aldrig fortryde.
Jeg ankom tideligt om morgenen, om dagen tog jeg en city-tour-bus rundt og gloede en masse mere eller mindre kedelige ting og om aftenen taeskede Juli mig i bordtennis, og vi drak nogle oel med to unge gutter vi moedte.
Juli gik tideligt i seng og jeg drak nogle oel med drengene, men de gik videre i byen og jeg blev og lyttede til lidt reggae, en halv time senere kom de tilbage og tog noget kokain de havde koebt af en gadesaelger og gik igen, endnu en halv time senere kom de tilbage med to ludere og sà gik jeg i seng, det var lidt mere end jeg lige kunne klarer.
Naeste morgen brugte Juli og jeg pà at pakke en taske med taepper, troejer, vand og mad og sà tog vi i Zoologisk have og sà pà en masse dyr og havde en fantastisk dag, om aftenen tog vi ind til Centrum af lima og sà pà verdens stoerste samling af springvand og lysshow og diverse kunstopfindelser med lys og vand, det var fantastisk :D :D
Efter en god dag gik vi op pà taget og delte en oel og chillede lidt og sà gik vi ellers i seng.
Dagen efter tog jeg tilbage til Màncora for at bane min vej tilbage mod Ecuador. Turen langs vestkysten af Peru er imponerende den foerste halve time, resten af tiden er den bare kedelig, isaer nàr man sidder ved siden af en stor tyk dame som hver en centimeter af hendes eget saede plus halvdelen af ens eget. Kysten af peru er oerken og krat og toere klipper hele vejen, ikke naer sà interessant som laengere inde i landet, har jeg fàet at vide.
Hmm..
Springer hurtigt frem nu..
Jeg var i Màncora, tilbage pà the point hostal, moedte Naomi, plus 6 andre som var kommet tilbage mere eller mindre tilfaeldigt og tilbragte nogle dage med dem, havde sjov men desvaerre ogsà lidt alvor eftersom min pung blev stjàlet fra mig i et uopmaerksomt oejeblik og mit dankort blev spaerret og jeg var lidt pà herrens mark den nat og dag.
Jeg moedte en meget skoer pige der hed Bella, tog med hende tilbage over graensen til Cuenca i Ecuador, i bussen moedte vi to engelske piger Joan og Debbie, sammen dannede vi en lille uovervindelig rejsegruppe. Mest for at stoette hinanden eftersom graensen til Ecuador pà Perusiden atter var et vaerre virvar, dog ikke sà slemt som min foerste oplevelse.
Vi hyggede i Cuenca, sà film i vores soveposer, lavede aftensmad og jeg guidede dem rundt i Cuenca, som jeg jo kender ret godt ;)
Bagefter tog vil til Baños, en utrolig flot by der ligger i fantastisk frodigt bjerglandskab i 1200 meters hoejde. Byen bliver omkredset af en maegtig flod og fra broen 150 meter over floden kan man bungee jumpe eller bare hoppe udover i et reb og sving rundt hvis man ellers toer... det skulle jeg godt nok ikke nyde noget af, alene at gà over broen var nok for mig :) Men vi sà en enkelt vovehals der tog springet i rebet, han gik op pà trappen, hen til kanten, skaelvede i benene, boejede dem, satte af og som i langsom gengivelse sà vi hvordan hans krop spraellede i vinden imens han halvt floej halvt faldt nedad mod den gungrende klippefyldte flod... Heldigvis holdt rebet, puha, jeg var godt nok lidt i chok over det syn.
Baños var en fantastisk by, vi sà utallige vandfald, gik ture pà bjergsiden, fortsatte vores madlavning i vores laekre utroligt billige hostel, sà film under taepper, delte kaempe kongesenge, koerte i hurtige racerbiler ad smalle stier pà bjergsiden og Debs og jeg sà endda en vulkan i udbrud med ild og lava 0g hele pivtoejet. Nàja, sà var der ogsà lige en dag med friluftsbad i varmekilder efterfuldt af styrtbad i iskolde bassiner og en vild vild aften i byen, eller det var vist kun os 4 plus en fyr der hed Skyler der gik amok, imens resten af Baños sà forbavset til og til sidst skal naevnes en imtimkoncert med tre musikanter i en cafè, af hvem jeg har koebt en cd i kan hoere nàr jeg kommer hjem.
I dag tog pigerne sà imod nogle nye bjerge og vulkaner, imens jeg er taget til Puyo i udkanten af junglen og alt det her skriver jeg fordi jeg tager 7 dage til junglen ind og besoeger en fjern stamme hvor jeg skal bo og leve side om side med dem de naeste par dage.
Vi skal jage foede, spise planter, hoere historier og laere om denne kulturs traditioner og religioner, det glaeder jeg mig utrolig meget til.
Dette vil ogsà sige at jeg ikke kommer til en computer i et stykke tid, frygt ej, jeg er i gode haender :)
Det var lige lidt rejseupdates til dem der gider laese det.
Kan i have det godt sà laenge.
Knus og Kram
Twinkletoes aka. Jonas (historien om twinkle kan i fà senere)
:) <3 :) <3
lørdag den 29. maj 2010
Mancora.
Dette brev bliver lidt sjovt, fordi at tasterne paa computeren er helt omvendt og modsat at symbolerne paa tastaturet.
Hmm...
Jo, jeg kom til Mancora....
Den foerste nat tilbragte jeg i et tomt hostel, hvor jeg foerst havde indlogeret mig, som det foerste der var foran mig da jeg stod af bussen.
Men efter at havde vaeret paa "the point hostel" hvor kelly og marco var indlogerede jeg mig der.
Aftenene jeg ankom var aftenen for det berygtede "fullmoon party" festen som alle kendte til.
Jeg havde ikke spist eller drukket i de 11 timer turen fra ecuador til peru tog, saa jeg fik et par chokoladebarer og 2 bananer og saa koebte jeg min foerste cocktail, under festen moedte jeg 3 eller 4 danskere, alle fra aarhus, det var hyggeligt og de var rigtig flinke.
Jeg fik endda ansigtsmaling i hovedet, som stod fremme til fri afbenyttelse. Det endte faktisk med at stoerstedelen af gaesterne til festen havde maling over det hele. Marco tog det dog et skridt videre og ifoerte sig en wrestler maske han havde koebt i Mexico. Og sjovt nok gik det meget bedre med at snakke pigerne op efter at han skjulte hele ansigtet bag masken 8D
Under hele festen spillede de laekkert elektronisk musik paa et anlaeg de havde lejet til lejligheden og som aftenen skred frem dansede folk mere og mere haemningsloest, jeg selv var ikke nogen undtagelse eftersom at den sparsomme aftensmad ikke stod imod saerlig mange cocktails hehe.
Da det begyndte at blive lyst igen drog jeg hjemad.
Dagen efter indlogerede jeg mig som sagt paa the point og slappede af der.
The point har en maerkelig effekt paa folk, man kommer der og er frisk og frejdig, men efterhaanden som dagene skrider frem bliver man mere og mere afslappet og man laver mindre og mindre.
Dog skete det en dag at jeg ser op fra min haengekoeje og ser mine danske venner fra fodboldkampen i Cuenca. Og de har bragt en fin lille engelsk skoenhed med sig 8P
Det var befriende at tale dansk igen!!
Meen der blev nu ogsaa talt en del engelsk til aere for resten af hostelet, som alle talte engelsk og selvf oz lidt til aere for Nomi.
De to danskere Mads og Mikkel plus Nomi tager job i baren og saa gaar dagene ellers som foer. Strand, pool, haengekoeje, spise, haengekoeje, pool, solnedgang, spise, drikke, haengekoeje, danse, flade ud i en baad paa land og saa i seng.
Saadan gik tre uger i Mancora og derefter tog jeg med Naomi sydpaa, men det skriver jeg om senere, folk staar i koe for at bruge den gratis computer.
Ps. Jeg sidder lige nu i Mancora igen, denne gang pa vej til Ecuador igen. Har koert i bus i 20 timer. Dog denne gang sidder jeg hos konkurrenten paa Loki Hostel.
Hmm...
Jo, jeg kom til Mancora....
Den foerste nat tilbragte jeg i et tomt hostel, hvor jeg foerst havde indlogeret mig, som det foerste der var foran mig da jeg stod af bussen.
Men efter at havde vaeret paa "the point hostel" hvor kelly og marco var indlogerede jeg mig der.
Aftenene jeg ankom var aftenen for det berygtede "fullmoon party" festen som alle kendte til.
Jeg havde ikke spist eller drukket i de 11 timer turen fra ecuador til peru tog, saa jeg fik et par chokoladebarer og 2 bananer og saa koebte jeg min foerste cocktail, under festen moedte jeg 3 eller 4 danskere, alle fra aarhus, det var hyggeligt og de var rigtig flinke.
Jeg fik endda ansigtsmaling i hovedet, som stod fremme til fri afbenyttelse. Det endte faktisk med at stoerstedelen af gaesterne til festen havde maling over det hele. Marco tog det dog et skridt videre og ifoerte sig en wrestler maske han havde koebt i Mexico. Og sjovt nok gik det meget bedre med at snakke pigerne op efter at han skjulte hele ansigtet bag masken 8D
Under hele festen spillede de laekkert elektronisk musik paa et anlaeg de havde lejet til lejligheden og som aftenen skred frem dansede folk mere og mere haemningsloest, jeg selv var ikke nogen undtagelse eftersom at den sparsomme aftensmad ikke stod imod saerlig mange cocktails hehe.
Da det begyndte at blive lyst igen drog jeg hjemad.
Dagen efter indlogerede jeg mig som sagt paa the point og slappede af der.
The point har en maerkelig effekt paa folk, man kommer der og er frisk og frejdig, men efterhaanden som dagene skrider frem bliver man mere og mere afslappet og man laver mindre og mindre.
Dog skete det en dag at jeg ser op fra min haengekoeje og ser mine danske venner fra fodboldkampen i Cuenca. Og de har bragt en fin lille engelsk skoenhed med sig 8P
Det var befriende at tale dansk igen!!
Meen der blev nu ogsaa talt en del engelsk til aere for resten af hostelet, som alle talte engelsk og selvf oz lidt til aere for Nomi.
De to danskere Mads og Mikkel plus Nomi tager job i baren og saa gaar dagene ellers som foer. Strand, pool, haengekoeje, spise, haengekoeje, pool, solnedgang, spise, drikke, haengekoeje, danse, flade ud i en baad paa land og saa i seng.
Saadan gik tre uger i Mancora og derefter tog jeg med Naomi sydpaa, men det skriver jeg om senere, folk staar i koe for at bruge den gratis computer.
Ps. Jeg sidder lige nu i Mancora igen, denne gang pa vej til Ecuador igen. Har koert i bus i 20 timer. Dog denne gang sidder jeg hos konkurrenten paa Loki Hostel.
tirsdag den 25. maj 2010
Update fra Lima - Peru.
Okay... Det er ved at vaere lidt tid siden at jeg har opdateret min blog, sá hvis du har tálmodighed sá vil jeg proeve at uddybe lidt hvad der egentligt foregár hernede :)
Det hele startede i Ecuador, naeremere Cuenca....
Dér var jeg sá heldig at moede en pige pá 30 fra californien, Kelly Wilkinson. Kelly og jeg havde nogle gode dage pá terassen af vores hostel med bbq og frokoster og ture i parken og generel druk med nogle andre turister, specielt én fyr Marco fra tyskland, vi moedte ham da han loeb over tagryggen pá en 3 etagers hoej bygning til os, roeg en stor joint og loeb tilbage igen :) I loebet af nogle dage fik Kelly, Marco og jeg samlet en gruppe pá 7 turister og vi drog sammen til Vilcabamba mod syd.
Vilcabamba er kendt for sin rene natur, imponerende bjerglandskab og ikke mindst for at have et af verdens aeldste befolkning, der ikke bliver overrasket over at fylde mindst 105 ár. Man siger det er pga. naturen, vandet og den utroligt afslappede livstil.
Dér bookede vi os ind pá et flot hostal med pool og palmer og masser af flot udsmykkede og malede vaegge og en kaempe sofa gruppe, hvor vi noed mangen flaske roedvin og guitarspil. Vi moedte en gruppe musikere der gav koncert for byen med laekker reggae og senere intimkoncert for os i sofagruppen.
Om dagen gik vi lange ture omkring i bjergene og hyggede os vaeldigt med snak og sjov.
Desvaerre oprandt dagen, som sá mange gange foer, hvor vi mátte tage afsked og rejse hver sin vej. De andre mod peru, jeg mod Cuenca, for at genoptage min rejse.
Med tungt hjerte og tárer i oejnene tog jeg afsked med mine venner og satte mig ind i bussen mod Cuenca. Hele vejen tilbage var jeg trist til mode. Tilbage gik jeg rundt i gaderne og vidste egentligt ikke hvad jeg skulle lave, gik pá internet café og dér... om ikke mine oere spottede danske stemmer, jeg lyste lidt op.. snakkede lidt... jow... "Hey forresten, jeg har hoert at det skulle vaere mega fedt at se fodbold i Ecuador, fordi de gár op i det med liv og sjael, har i lyst til at se fodbold i aften?" Det havde de, sá jeg brugte hele dagen pá at stá i koe for at koebe billetter og da jeg endelig 3 timer senere náede til billetlugen viste det sig at jeg have haevet 40 falske dollars i en automat og manden i lugen rev mine falske penge over og rystede pá hovedet..
Jeg fór hen til den naermeste bank og klagede min sag, sá godt som muligt pá mit gebrokne spansk, de var i midlertidig ligeglade og henviste mig til en mand i den modsatte ende af byen.
Jeg haevede nye RIGTIGE penge og loeb hen til lugen, men der var udsolgt...
Tilbage var der kun gadesaelgerne som tog overpriser for billetterne og det mátte jeg jo sá finde mig i, jeg havde jo lovet de 3 danskere at jeg ville skaffe billetter til dem.
Efter billetkoebet tog jeg op til manden i banken, klagede min sag, men selvf uden held, jeg havde ikke gemt kvitteringen og selv om at han kunne tjekke registeret og se at jeg havde haevet pengene i hans automat med mit haevekort kunne jeg jo sagtens havde byttet dem ud med falske og bla bla bla... hvis jeg virkelig oenskede at gennemfoere min klagesag skulle jeg moede op i banken igen kl 08.30 den naeste dag.
Jeg hilste lidt pá mine tidligere udlejere og pá deres smukke smukke datter og pá deres anden yngre datter som elskede at synge min sin spaede pivfalske stemme og bede mig gaette hvilken sang hun sang og hver gang ville hun blive skuffet over at jeg ikke kunne genkende en eneste af hendes sange.
Derefter moedtes jeg op med danskerne Mads, Mikkel og Mads´s soester, kan ikke lige huske hendes navn :S
Vi tog til fodbold og fik nogle gode pladser midt for banen og dér blev der rábt rigeligt med slagsange og opmuntrende bemaerkninger alt sammen pá dansk, til stor munterhed for de ecuadorianske tilskuerer.
Kampen endte 1-1 og med rigeligt af frispark, et anulleret mál til Cuenca og tilmed et roedt kort pá hvert hold, det var en rigtig god oplevelse.
Dagen efter havde jeg fáet mail fra Kelly om at hende og Marco var taget til Máncora i det nordlige peru og at der var annonceret kaempefest og at jeg skulle tage at komme derned og feste med dem. Uden toeven tog jeg den foerste bus mod Peru...
Turen derned var lang og jeg var meget utálmodig... Ved graensen blev jeg sat af og bedt om selv at finde vej over til den anden side... solen var pá vej ned og der stod jeg, med fuld oppakning ude midt i den Peruvianske oerken og gloede dumt pá den tomme vej til begge sider og de tre maend der sad ved en lille meget beskeden bod og kiggede pá mig....
Jeg skyndte min hen til paskontrollen fik midt stempel og gik tilbage ud til vejen hvor der var begyndt at blive skumringsmoerkt, et par minivans koerte forbi, to store turistbusser fór forbi og endelig en taxa som stoppede foran mig... en mand sprang ud af taxaen gik direkte hen til mig imens han talte meget hurtigt og hev mig i armen hen mod hans taxa... jeg havde ikke meget andet at goere end at foelge med...
Taxaen tog mig hen til en by der lá midt pá graensen, der blev jeg smidt af midt i en gruppe af andre taxaer som cirklede sig sammen omkring mig imens de begyndte at snakke meget ivrigt og hurtigt og utrolig hoejt for at overdoeve hinanden, jeg tog en random taxa bare for at komme vaek derfra og sagde "vamos! vamos!" - Koer!
Taxamanden var meget irriterende hjaelpsom og hele tiden snakkede han om ting jeg skulle goere og papire jeg skulle udfylde og penge jeg skulle haeve og nye ting jeg skulle vide, alt imens solen gik ned foran mig og landskabet gik fra orange, violet til belgmoerkt.
Vi koerte vaek fra byen, vaek fra paskontrol og politi, vaek fra social naerhed og ud i moerket ud pá oede veje hvor kun forlygterne fra taxaen oplyste at der lá asfalt i en tynd stribe midt i sandet, i det mindste var det en vej og der havde vaeret mennesker foer mig dér.
Tankerne loeb af med mig omkring diverse skraeksenarier med vold og roeveri, drab og voldtaegt og alt imens jeg sad og proevede at virke rolig og forstáende og lade som om jeg lyttede til taxamandens evindelige plabren og og det alt for hoeje lallende irriterende trutten fra trompeter og skingre floede latino musik... baaahh!!
Thumbes! Thumbes! Thumbes!
Thumbes viste sig at vaere en by, hvor jeg blev sat af og kraevet 200 soles, hvilket er sindsygt dyrt, men han vidste jeg havde dem fordi han havde fáet mig til at haeve 300 foer ved paskontrollen... jeg betalte modvilligt og blev gennet ind i en minivan hvor en ny mand startede hvor taxachauffoeren havde sluppet sit indaverende tag... snakkede pá ny loes om alt muligt, for 50 soles kunne han koere mig med det samme, han tog min rygsaek, spaendte den fast pá taget, uden for min synsvinkel forsikrede mig at alting var i orden, snakkede om de 50 soles igen, spurgte, skal vi koere nu eller ej? 50 soles? hvad siger du? jeg koere nu for 50 soles? din taske er sikker! hvor skal du hen? hvad laver du her? Jeg blir noed til at fylde bussen helt op foer vi kan koere nogen steder!, men for 50 soles kan vi koere nu! bla bla bla...
Jeg satte oerepropper i lukkede oejnene og ventede imens jeg kunne maerke bump fra passagere der steg ind, horer lyden af lorte-latino-salsa-samba-trompet-trut overdoeve min chillout fra min mp3.
Jeg blev skubbet til side og en gammel, grim og urovaekkende mand satte sig helt op af mig og proevede at traenge igennem til mig... endelig satte bussen igang....
Igen, gennem de gult oplyste gader, mennesker i shorts og klipklapper, skaebner og hjemloese hunde krydsende gaden med farer for at blive koert over af den dyddende minivan med en mand bagved mig der evendeligt rábte ud mod gaden for at samle endnu flere passagerer i den overfyldte bus... bussen der forsvandt fra gadelamperne og ud i moerket... hvem var disse mennesker i bussen?... sad de allesammen og gloede pá mig eller var det noget jeg forstilte mig?... var det medlidende eller glubske blik de sendte mig.... hvorfor holder vi ind pá en rasteplads midt ude i oerkenen?... hvad skal chauffoeren nu... har jeg stadig min taske... kan i for guds skyld ikke skrue ned for det lort.... eller i det mindste spille noget andet musik... okay kom nu bare til Máncora i en fart i stedet for at traekke det her maridt i langdrag.
Sádan fortsatte bussen imens chaufforen blev mere og mere pávirket og sad og kaederoeg og blev holdt bevidst af den skumle mand ved min anden side dér havde opgivet at snakke med mig og nu havde kastet sig hen over mit hovede og rettet sin haese stemme imod chaufforen i stedet.
Bussen stoppede chauffoeren blev simdt om pá bagsaedet og en ny chauffoer tog over, jeg fik ogsá skiftet saede og under páskud af regnen fik jeg min taske ind i bussen som toemtes mere og mere for passagerer i takt med at vi forsvandt laengere og laengere ind i moerket.
Aldrig har jeg vaeret sá glad for at se et byskilt som da jeg sá banneret over vejen sige "Bienvenidos a Máncora" Ud af bussen og hurtigt ind i det foerste hostel, book et vaerelse, smid tasken, pá toilet og tis, kast dig pá sengen, taend fjernsynet, pust ud.... hhhuuuu....
Okay...
Okay......
Okay.......... Hvordan finder jeg Kelly og Marco i denne gudsforladte by...??!!
Ud pá gaden, op og ned af hovedgaden, kig ind i restauranterene, internet cafeerne, spoerg pá diverse hostels... Ná ja!! den der fest ... spoerg turisterne... "Undskyld, kender i noget til en stor fest i Máncora i aften??" "Fullmoon Party eller sádan noget..." "Okay, uden for byen.." "Hvor langt?" "20 minutter!!" "Jeg má ikke gá derud? er det da farligt?" "Ja okay, sá jeg tager en tuc tuc i stedet?" "Point Hostal??" "Okay, thank you maan :/"
....
"Hola yo busco mi amigo Kelly y Marco?" ... Aldrig har jeg vaeret sá glad for at se mine venner igen... hen bag om ryggen pá Kelly, hold hende for oejnene spoerg "Guess who!! ?? "
Sádan kom jeg til Peru...
Det er snart en mánede siden, resten fár i senere, der er nogle der skal bruge computeren nu :)
Jonas
Det hele startede i Ecuador, naeremere Cuenca....
Dér var jeg sá heldig at moede en pige pá 30 fra californien, Kelly Wilkinson. Kelly og jeg havde nogle gode dage pá terassen af vores hostel med bbq og frokoster og ture i parken og generel druk med nogle andre turister, specielt én fyr Marco fra tyskland, vi moedte ham da han loeb over tagryggen pá en 3 etagers hoej bygning til os, roeg en stor joint og loeb tilbage igen :) I loebet af nogle dage fik Kelly, Marco og jeg samlet en gruppe pá 7 turister og vi drog sammen til Vilcabamba mod syd.
Vilcabamba er kendt for sin rene natur, imponerende bjerglandskab og ikke mindst for at have et af verdens aeldste befolkning, der ikke bliver overrasket over at fylde mindst 105 ár. Man siger det er pga. naturen, vandet og den utroligt afslappede livstil.
Dér bookede vi os ind pá et flot hostal med pool og palmer og masser af flot udsmykkede og malede vaegge og en kaempe sofa gruppe, hvor vi noed mangen flaske roedvin og guitarspil. Vi moedte en gruppe musikere der gav koncert for byen med laekker reggae og senere intimkoncert for os i sofagruppen.
Om dagen gik vi lange ture omkring i bjergene og hyggede os vaeldigt med snak og sjov.
Desvaerre oprandt dagen, som sá mange gange foer, hvor vi mátte tage afsked og rejse hver sin vej. De andre mod peru, jeg mod Cuenca, for at genoptage min rejse.
Med tungt hjerte og tárer i oejnene tog jeg afsked med mine venner og satte mig ind i bussen mod Cuenca. Hele vejen tilbage var jeg trist til mode. Tilbage gik jeg rundt i gaderne og vidste egentligt ikke hvad jeg skulle lave, gik pá internet café og dér... om ikke mine oere spottede danske stemmer, jeg lyste lidt op.. snakkede lidt... jow... "Hey forresten, jeg har hoert at det skulle vaere mega fedt at se fodbold i Ecuador, fordi de gár op i det med liv og sjael, har i lyst til at se fodbold i aften?" Det havde de, sá jeg brugte hele dagen pá at stá i koe for at koebe billetter og da jeg endelig 3 timer senere náede til billetlugen viste det sig at jeg have haevet 40 falske dollars i en automat og manden i lugen rev mine falske penge over og rystede pá hovedet..
Jeg fór hen til den naermeste bank og klagede min sag, sá godt som muligt pá mit gebrokne spansk, de var i midlertidig ligeglade og henviste mig til en mand i den modsatte ende af byen.
Jeg haevede nye RIGTIGE penge og loeb hen til lugen, men der var udsolgt...
Tilbage var der kun gadesaelgerne som tog overpriser for billetterne og det mátte jeg jo sá finde mig i, jeg havde jo lovet de 3 danskere at jeg ville skaffe billetter til dem.
Efter billetkoebet tog jeg op til manden i banken, klagede min sag, men selvf uden held, jeg havde ikke gemt kvitteringen og selv om at han kunne tjekke registeret og se at jeg havde haevet pengene i hans automat med mit haevekort kunne jeg jo sagtens havde byttet dem ud med falske og bla bla bla... hvis jeg virkelig oenskede at gennemfoere min klagesag skulle jeg moede op i banken igen kl 08.30 den naeste dag.
Jeg hilste lidt pá mine tidligere udlejere og pá deres smukke smukke datter og pá deres anden yngre datter som elskede at synge min sin spaede pivfalske stemme og bede mig gaette hvilken sang hun sang og hver gang ville hun blive skuffet over at jeg ikke kunne genkende en eneste af hendes sange.
Derefter moedtes jeg op med danskerne Mads, Mikkel og Mads´s soester, kan ikke lige huske hendes navn :S
Vi tog til fodbold og fik nogle gode pladser midt for banen og dér blev der rábt rigeligt med slagsange og opmuntrende bemaerkninger alt sammen pá dansk, til stor munterhed for de ecuadorianske tilskuerer.
Kampen endte 1-1 og med rigeligt af frispark, et anulleret mál til Cuenca og tilmed et roedt kort pá hvert hold, det var en rigtig god oplevelse.
Dagen efter havde jeg fáet mail fra Kelly om at hende og Marco var taget til Máncora i det nordlige peru og at der var annonceret kaempefest og at jeg skulle tage at komme derned og feste med dem. Uden toeven tog jeg den foerste bus mod Peru...
Turen derned var lang og jeg var meget utálmodig... Ved graensen blev jeg sat af og bedt om selv at finde vej over til den anden side... solen var pá vej ned og der stod jeg, med fuld oppakning ude midt i den Peruvianske oerken og gloede dumt pá den tomme vej til begge sider og de tre maend der sad ved en lille meget beskeden bod og kiggede pá mig....
Jeg skyndte min hen til paskontrollen fik midt stempel og gik tilbage ud til vejen hvor der var begyndt at blive skumringsmoerkt, et par minivans koerte forbi, to store turistbusser fór forbi og endelig en taxa som stoppede foran mig... en mand sprang ud af taxaen gik direkte hen til mig imens han talte meget hurtigt og hev mig i armen hen mod hans taxa... jeg havde ikke meget andet at goere end at foelge med...
Taxaen tog mig hen til en by der lá midt pá graensen, der blev jeg smidt af midt i en gruppe af andre taxaer som cirklede sig sammen omkring mig imens de begyndte at snakke meget ivrigt og hurtigt og utrolig hoejt for at overdoeve hinanden, jeg tog en random taxa bare for at komme vaek derfra og sagde "vamos! vamos!" - Koer!
Taxamanden var meget irriterende hjaelpsom og hele tiden snakkede han om ting jeg skulle goere og papire jeg skulle udfylde og penge jeg skulle haeve og nye ting jeg skulle vide, alt imens solen gik ned foran mig og landskabet gik fra orange, violet til belgmoerkt.
Vi koerte vaek fra byen, vaek fra paskontrol og politi, vaek fra social naerhed og ud i moerket ud pá oede veje hvor kun forlygterne fra taxaen oplyste at der lá asfalt i en tynd stribe midt i sandet, i det mindste var det en vej og der havde vaeret mennesker foer mig dér.
Tankerne loeb af med mig omkring diverse skraeksenarier med vold og roeveri, drab og voldtaegt og alt imens jeg sad og proevede at virke rolig og forstáende og lade som om jeg lyttede til taxamandens evindelige plabren og og det alt for hoeje lallende irriterende trutten fra trompeter og skingre floede latino musik... baaahh!!
Thumbes! Thumbes! Thumbes!
Thumbes viste sig at vaere en by, hvor jeg blev sat af og kraevet 200 soles, hvilket er sindsygt dyrt, men han vidste jeg havde dem fordi han havde fáet mig til at haeve 300 foer ved paskontrollen... jeg betalte modvilligt og blev gennet ind i en minivan hvor en ny mand startede hvor taxachauffoeren havde sluppet sit indaverende tag... snakkede pá ny loes om alt muligt, for 50 soles kunne han koere mig med det samme, han tog min rygsaek, spaendte den fast pá taget, uden for min synsvinkel forsikrede mig at alting var i orden, snakkede om de 50 soles igen, spurgte, skal vi koere nu eller ej? 50 soles? hvad siger du? jeg koere nu for 50 soles? din taske er sikker! hvor skal du hen? hvad laver du her? Jeg blir noed til at fylde bussen helt op foer vi kan koere nogen steder!, men for 50 soles kan vi koere nu! bla bla bla...
Jeg satte oerepropper i lukkede oejnene og ventede imens jeg kunne maerke bump fra passagere der steg ind, horer lyden af lorte-latino-salsa-samba-trompet-trut overdoeve min chillout fra min mp3.
Jeg blev skubbet til side og en gammel, grim og urovaekkende mand satte sig helt op af mig og proevede at traenge igennem til mig... endelig satte bussen igang....
Igen, gennem de gult oplyste gader, mennesker i shorts og klipklapper, skaebner og hjemloese hunde krydsende gaden med farer for at blive koert over af den dyddende minivan med en mand bagved mig der evendeligt rábte ud mod gaden for at samle endnu flere passagerer i den overfyldte bus... bussen der forsvandt fra gadelamperne og ud i moerket... hvem var disse mennesker i bussen?... sad de allesammen og gloede pá mig eller var det noget jeg forstilte mig?... var det medlidende eller glubske blik de sendte mig.... hvorfor holder vi ind pá en rasteplads midt ude i oerkenen?... hvad skal chauffoeren nu... har jeg stadig min taske... kan i for guds skyld ikke skrue ned for det lort.... eller i det mindste spille noget andet musik... okay kom nu bare til Máncora i en fart i stedet for at traekke det her maridt i langdrag.
Sádan fortsatte bussen imens chaufforen blev mere og mere pávirket og sad og kaederoeg og blev holdt bevidst af den skumle mand ved min anden side dér havde opgivet at snakke med mig og nu havde kastet sig hen over mit hovede og rettet sin haese stemme imod chaufforen i stedet.
Bussen stoppede chauffoeren blev simdt om pá bagsaedet og en ny chauffoer tog over, jeg fik ogsá skiftet saede og under páskud af regnen fik jeg min taske ind i bussen som toemtes mere og mere for passagerer i takt med at vi forsvandt laengere og laengere ind i moerket.
Aldrig har jeg vaeret sá glad for at se et byskilt som da jeg sá banneret over vejen sige "Bienvenidos a Máncora" Ud af bussen og hurtigt ind i det foerste hostel, book et vaerelse, smid tasken, pá toilet og tis, kast dig pá sengen, taend fjernsynet, pust ud.... hhhuuuu....
Okay...
Okay......
Okay.......... Hvordan finder jeg Kelly og Marco i denne gudsforladte by...??!!
Ud pá gaden, op og ned af hovedgaden, kig ind i restauranterene, internet cafeerne, spoerg pá diverse hostels... Ná ja!! den der fest ... spoerg turisterne... "Undskyld, kender i noget til en stor fest i Máncora i aften??" "Fullmoon Party eller sádan noget..." "Okay, uden for byen.." "Hvor langt?" "20 minutter!!" "Jeg má ikke gá derud? er det da farligt?" "Ja okay, sá jeg tager en tuc tuc i stedet?" "Point Hostal??" "Okay, thank you maan :/"
....
"Hola yo busco mi amigo Kelly y Marco?" ... Aldrig har jeg vaeret sá glad for at se mine venner igen... hen bag om ryggen pá Kelly, hold hende for oejnene spoerg "Guess who!! ?? "
Sádan kom jeg til Peru...
Det er snart en mánede siden, resten fár i senere, der er nogle der skal bruge computeren nu :)
Jonas
søndag den 23. maj 2010
:)
Hey all!
Jeg har rejst rundt med Naomi fra england i nogle dage nu, vi har fàet set noget strand og spist noget mad og set nogle ruiner. Vi skal til Salsa aften i aften og ellers sà chiller vi bare og nyder livet, der er godt nok ikke saerlig varmt her, sà jeg er glad for at jeg stadig har noget varmt toej :)
Jeg har rejst rundt med Naomi fra england i nogle dage nu, vi har fàet set noget strand og spist noget mad og set nogle ruiner. Vi skal til Salsa aften i aften og ellers sà chiller vi bare og nyder livet, der er godt nok ikke saerlig varmt her, sà jeg er glad for at jeg stadig har noget varmt toej :)
torsdag den 20. maj 2010
Travel buddy
Hej Alle,!!!
Jeg har nydt nogle gode uger i peru, hvor jeg vil vaere til d. 2 juni.
Jeg har fàet en rigtig god rejsekammerat jeg rejser rundt med og vi har det rigtig godt sammen.
JEg har koert motorcykel og svoemmet og drukket og udforsket en masse... det er rigtig dejlñigt dfet hele..
Smutter nu igen.
Jeg har det godt og glaeder mig til at komme hjem tiul jer alle og fortaelle,.
Knus sog kram Jonas
Jeg har nydt nogle gode uger i peru, hvor jeg vil vaere til d. 2 juni.
Jeg har fàet en rigtig god rejsekammerat jeg rejser rundt med og vi har det rigtig godt sammen.
JEg har koert motorcykel og svoemmet og drukket og udforsket en masse... det er rigtig dejlñigt dfet hele..
Smutter nu igen.
Jeg har det godt og glaeder mig til at komme hjem tiul jer alle og fortaelle,.
Knus sog kram Jonas
torsdag den 29. april 2010
Mancora, PERU!!
Hey dude!!
Jeg er i peru nu, det var slet ikke meningen, men efter 11 timer i bus og diverse problemer ved gränsen kom jeg endelig frem.
Min plan var at jeg ville ned og overraske en pige jeg havde mödt i Cuenca.
Og hun blev da godt nok oz overrasket :D
Jeg havde ikke spist noget hele turen og da jeg endelig fandt frem til hende og Marco var de i fuld gang med at drikke sig klar til en stor fest pä deres hostel, sá jeg joinede dem pá tom mave og festede til kl 5 om morgenen. Det var en syyyg fest :D :D
I dag sidder vi sá (eller ligger) rundt omkring og fölger halvt med i en fodboldkamp og drikker masser af vand.
Tror jeg rejser tilbage til Ecuador i morgen though.
Mödte faktisk 7 danskere i gár, men jeg har ikke mödt dem i dag, eller sögt efter dem, tror mäske jeg leder efter dem lidt senere, det kunne väre rart med noget selskab mod Ecuador igen :)
Jeg har sáááá´meget at fortälle om den sidste uge, men det má i fá nár jeg kommer hjem :)
Alt det bedste til jer derhjemme
knuus :D
mandag den 26. april 2010
Wilcabamba
Jeg vil bare lige sige at jeg har det godt...
Jeg har vaeret sammen med en gruppe pá 5 fantastiske mennesker. Specielt to af dem fik en helt saerlig plads i mit hjerte. De rejste videre i morges og nu sidder jeg tilbage her med et tomt hjerte, et brev og et armbánd og foeler mig mere alene end jeg har gjort foer.
Jeg tager en bus tilbage til Cuenca og slapper af og moeder nogle nye mennesker.
Der findes de dejligste mennesker her pá jorden...
Kh Jonas
Jeg har vaeret sammen med en gruppe pá 5 fantastiske mennesker. Specielt to af dem fik en helt saerlig plads i mit hjerte. De rejste videre i morges og nu sidder jeg tilbage her med et tomt hjerte, et brev og et armbánd og foeler mig mere alene end jeg har gjort foer.
Jeg tager en bus tilbage til Cuenca og slapper af og moeder nogle nye mennesker.
Der findes de dejligste mennesker her pá jorden...
Kh Jonas
torsdag den 15. april 2010
BBQ
Sá har jeg fáet gang i lidt arrangementer :)
Jeg moedte en flink tysker, hun var utroligt velorganiseret og havde altid planlagt ting forud, dette inspirerede mig til selv at saette lidt skub i sagerne.
Sá jeg var rundt og invitere de herlige mennesker jeg har moedt i Cuenca til BBQ, hvilket foregik i gár aftes.
Det var som altid spaendende nár man stár der og forbereder og ikke ved om der dukker nogen op, men heldigvis var folk rigtig flinke til at moede op og vi endte med at stá ti unge mennesker pá terassen og grille og snakke og hygge. Vi havde en hel del opstartsproblemer med grillen og det blev et stoerre projekt med hostelejeren, hendes datter og naboen, som i forvejen var inviteret til BBQ og alle os andre der heppede pá imens de proevede at taende grillen. Det lykkedes heldigvis til sidst :)
Blandt de inviterede er der 3 af dem der alle skal vaere her i Cuenca i min. 6 máneder, sá jeg er rigtig glad for at kunne blive venner med dem, det er lidt mere stabilt venskab end de utallige rejsende, der kommer til og fra i loebet af et par dage. Der er endda ogsá to danskere som skal vaere her i noget tid, sá dem háber jeg ogsá at komme til at haenge lidt ud med nár de kommer tilbage fra junglen :)
Jeg har desuden lagt et oplaeg til en vandretur ud pá Couchsurfing, som inviterer alle rejsende i Cuenca til at joine en vandretur pá et par dage op i et af de naerliggende bjerge. Jeg har allerede fáet 4 interesserede henvendelser, sá det bliver sikkert til noget. Ellers sá laver jeg i hvert fald telt og bál alene, det elsker jeg jo :)
Jeg skal i dag moedes med en gut og se om vi kan finde ud af det sammen. I sá tilfaelde vil han gerne "Hoste" mig i hans lejlighed noget tid. Viva Couchsurfing!! :D
Der sker generelt en del her i Cuenca og alle folk er rigtig flinke og meget gaestfrie, sá jeg fár nemt dagene til at gá. Og hvis ikke der er noget at lave kan man altid spadsere rundt i de flotte gader eller ligge sig i parken og laese.
Alt det bedste til DK og jer!
PS. Sá der billeder http://picasaweb.google.es/108194164689408070605/Cuenca#
mandag den 12. april 2010
Cuenca
Hey Dk :)
Jeg har vaeret i Cuenca i et par dage nu, der har vaeret vild gang i byen, fordi de har fejret deres uafhaengighed eller sàdan noget.
Derudover har jeg vaeret i nogle naerliggende byer, hvor jeg blandt andet har koebt en hat som jeg er vildt glad for.
Jeg har haft nogle rigtig gode dage her, har moedt nogle rare mennesker og bor lige nu pà et hostel hos nogle rigtig flinke mennesker, sà det er rigtig dejligt.
Jeg har taget en masse billeder som jeg ligger ind snart.
Jeg er pà vej op til toppen af et eller andet bjerg nu her, sà jeg ville bare lige skrive og lade jer vide at jeg er okay :)
Synes der er blevet lidt stille pà siden, hvad render i og laver derhjemme? Der er vel ogsà ved at komme foràr i luften i dk? og sikkert en masse ting der skal goeres klar inden i kan nyde den snarlige sommerferie.
Jeg glaeder mig til at komme hjem og holde lidt ferie med jer, jeg er naesten blevet helt neger hernede :)
Kh Jonas
Jeg har vaeret i Cuenca i et par dage nu, der har vaeret vild gang i byen, fordi de har fejret deres uafhaengighed eller sàdan noget.
Derudover har jeg vaeret i nogle naerliggende byer, hvor jeg blandt andet har koebt en hat som jeg er vildt glad for.
Jeg har haft nogle rigtig gode dage her, har moedt nogle rare mennesker og bor lige nu pà et hostel hos nogle rigtig flinke mennesker, sà det er rigtig dejligt.
Jeg har taget en masse billeder som jeg ligger ind snart.
Jeg er pà vej op til toppen af et eller andet bjerg nu her, sà jeg ville bare lige skrive og lade jer vide at jeg er okay :)
Synes der er blevet lidt stille pà siden, hvad render i og laver derhjemme? Der er vel ogsà ved at komme foràr i luften i dk? og sikkert en masse ting der skal goeres klar inden i kan nyde den snarlige sommerferie.
Jeg glaeder mig til at komme hjem og holde lidt ferie med jer, jeg er naesten blevet helt neger hernede :)
Kh Jonas
fredag den 9. april 2010
onsdag den 7. april 2010
Salinas
Sà er jeg kommet til Salinas.
Salinas ligger i en lille gren ud mod havet, lidt alà skagen. Hele kystlinjen er daekket af store hoejhuse, hoteller og langs hele kysten ved havet kan man se store flotte yacht´s.
Jeg er imidlertidigt havnet her uden for saeson sà der er ikke sà meget liv her.
Jeg har indlogeret mig pà et hostel, hvor jeg tror jeg er den eneste gaest, jeg har i hvert fald ikke set andre.
Men det hostel jeg bor pà er super laekkert. Jeg har en stor dobbeltseng, og fjernsyn med mange kanaler, endda nogle engelske filmkanaler med spanske undertekster, det laerer man mange nye ord af har jeg fundet ud af. Jeg har en pool og rigeligt med liggestole og haengekoejer sà har besluttet mig for at slappe af her en dag mere inden jeg rejser videre.
Jeg forlod Montañita i gaar fordi jeg foelte mig traet og sloev og uden energi, jeg havde ellers lige moedt en rigtig herlig og sjov polak, hun mindede mig rigtig meget om Rie, sà foelte mig helt afslappet og veltilpas i selvskab med hende. Rie er savnet ekstra meget de her dage :)
Men nu er jeg her.
I morgen tager jeg videre til Guyaqill og derfra tager jeg sydpà til noget der hedder villocabamba eller sàdan noget. Der skulle vaere utrolig smukt og stille og de er kendt for at have et af verdens aeldste befolkning, med en gennemsnitsalder pà omkring 95 àr, det er i hvert fald ikke unormalt at man doer som 105 àrig der. Det siges at vaere pga. vandet, luften og den smukke natur. Jeg har i hvert fald taenkt mig at se naermere pà det.
Min mave har det ikke for heldigt for tiden, jeg er ikke rigtig syg, bare sloev og dvask og hvad det nu bringer med sig nàr man har dàrlig mave ;) Sà jeg drikker vand og yogurt og chiller. Jeg synes dog at maerke fremskridt og jeg vidste at det ville komme foer eller senere sà det er okay.
Mit hoved har det godt og mit sàr under oejet og min haevede laebe (efter kamp med kaempeboelger pà surfboard) er ogsà ved at komme sig paent igen :D Det er sku sjovt at surfe, men svaerere end jeg lige havde regnet med.
Jep, alting er godt hernede og jeg er glad for at rejse rundt :)
Kh Jonas.
Salinas ligger i en lille gren ud mod havet, lidt alà skagen. Hele kystlinjen er daekket af store hoejhuse, hoteller og langs hele kysten ved havet kan man se store flotte yacht´s.
Jeg er imidlertidigt havnet her uden for saeson sà der er ikke sà meget liv her.
Jeg har indlogeret mig pà et hostel, hvor jeg tror jeg er den eneste gaest, jeg har i hvert fald ikke set andre.
Men det hostel jeg bor pà er super laekkert. Jeg har en stor dobbeltseng, og fjernsyn med mange kanaler, endda nogle engelske filmkanaler med spanske undertekster, det laerer man mange nye ord af har jeg fundet ud af. Jeg har en pool og rigeligt med liggestole og haengekoejer sà har besluttet mig for at slappe af her en dag mere inden jeg rejser videre.
Jeg forlod Montañita i gaar fordi jeg foelte mig traet og sloev og uden energi, jeg havde ellers lige moedt en rigtig herlig og sjov polak, hun mindede mig rigtig meget om Rie, sà foelte mig helt afslappet og veltilpas i selvskab med hende. Rie er savnet ekstra meget de her dage :)
Men nu er jeg her.
I morgen tager jeg videre til Guyaqill og derfra tager jeg sydpà til noget der hedder villocabamba eller sàdan noget. Der skulle vaere utrolig smukt og stille og de er kendt for at have et af verdens aeldste befolkning, med en gennemsnitsalder pà omkring 95 àr, det er i hvert fald ikke unormalt at man doer som 105 àrig der. Det siges at vaere pga. vandet, luften og den smukke natur. Jeg har i hvert fald taenkt mig at se naermere pà det.
Min mave har det ikke for heldigt for tiden, jeg er ikke rigtig syg, bare sloev og dvask og hvad det nu bringer med sig nàr man har dàrlig mave ;) Sà jeg drikker vand og yogurt og chiller. Jeg synes dog at maerke fremskridt og jeg vidste at det ville komme foer eller senere sà det er okay.
Mit hoved har det godt og mit sàr under oejet og min haevede laebe (efter kamp med kaempeboelger pà surfboard) er ogsà ved at komme sig paent igen :D Det er sku sjovt at surfe, men svaerere end jeg lige havde regnet med.
Jep, alting er godt hernede og jeg er glad for at rejse rundt :)
Kh Jonas.
søndag den 4. april 2010
Pàsken i Montañita
Tak for den dejlige hilsen, det er dejligt at hoere at i hygger derhjemme, hàber i havde en god pàske ferie, nu er den jo desvaerre snart ved at vaere slut for mange af jer.
Jeg selv holder oz ferie nu... lige lidt endnu :)
Hernede har byen vaeret pà den anden ende i de sidste 3 dage, flere og flere turister er komme til og i gàr aftes kulminerede det hele sà i et brag af et klimaks. Hele byen dundrede af musik og overalt var der biler der koerte rundt og holdte deres egen fest uden for afspaerringerne, inden for afspaerringerne gik folk taet stimlet sammen overalt i byen i en kaempe forsamling af gadesaelgere, seje surfere med solbriller, smukke unge modeltoeser, selv heinekin var repraesentert med unge piger der gav smagsproever og dj`s fra hele verdenen der spillede op til dans pà de hundredvis af barer og diskoteker der danner grundlaget for selve byen.
Jow der var rigtig gang i den kan I tro.
Jeg selv har haft nogle sjove oplevelser, det startede med at jeg fik en god ven der ejer en af de smà gade-coktail-barer, hvor jeg har siddet og snakket og moedt hans 6 boern, som han er meget stolt af. (Mange boern er tegn pà meget sex, som han siger :) Der i baren moeder jeg sà et aegtepar pà ca 40 àr og jeg kunne med det samme spotte den spirtuelle karma der lyste ud af deres adfaerd og màde at klaede sig og bevaege sig pà. Jeg fik startet en samtale med dem og vi snakkede laenge om det at meditere, dyrke Qi gong og deres nye favorit som hedder Laws of attraction, noget om at det man oensker sig af hele hjertet og sindet vil skabes foerst i ens bevidsthed, for senere at blive skabt i verdenen for en.
Det loed meget spaendende og vi snakkede laenge omkring vores forskellige syn og filosofiske tanker omkring tilvaerelse. Vi besluttede at afproeve sagen "in real life"
Hvad oenskede jeg mig i mit hjerte lige nu?
wahh... det er ikke lige til at sige
"proev slap af og bare maerk hvilket oenske der kommer frem i din bevidsthed"
... hmm..
okay, jeg savner faktisk lidt danmark, eller noget dansk, eller bare at snakke dansk fordi det er meget anstraengende for mig at skulle koncentrere mig sà hàrdt om at snakke og forstà spansk dagen lang...
"hvis det er hvad du oensker dig, sà vil dit hjerte, dit sind og din bevidsthed lede dig hen imod det"
... okay.. det vil jeg glaede mig til :)
- Vi blev afbrudt i vores ellers sà dybe samtale fordi min ven ejeren af baren mente at vi forhindrede folk i at saette sig og koebe drinks i hans bar, sà jeg afbroed min samtale med de to livsglade mennesker og vi gik hver til sit.
Jeg nàr lige noejagtigt 50 meter op af gaden foer jeg ser en stor gruppe lyshàret piger hvoraf jeg hoerer en af dem sige "jordbaer", jeg skynder mig derhen og smiler over hele hovedet idet jeg spoerger om de er danskere, det er de. og de er 16 danskere afsted inklusiv en pige, der viser sig at vaere Soeren Mulvads lillesoester, Soeren Mulvad var en fyr jeg gik i skole med pà hf gennem to àr.
Jeg snakker sà med de glade danskere og fortaeller dem hvor helt sindsygt tilfaeldigt det var, at jeg skulle moede dem sà kort efter den samtale jeg havde med de to mennesker.
Mit syn bliver afbrudt af en glad person der stàr og danser nede pà stranden, hun lyser af glaede og afslappethed og svejer og drejer rundt i sin loese kjole imens hun plasker vand op med foedderne, som afspejles af lyset fra det diskotek jeg sidder pà.
Wauw, hende har jeg lyst til at danse med,
jeg har lyst til at foelse ligesom hende dèr
.. okay, jeg har en god aften i aften, jeg gàr ned og danser med hende.
... jeg gàr hen af strandkanten, med lyden af diskoteket bag mig og lyset dansende rundt pà strandkanten. Jeg ser mange siluetter af folk der stàr rundt omkring og nyder vandkanten imens de snakker, men jeg laegger specielt maerke til to mennesker, den ene er damen fra foer og den anden er en jeg ikke lige kan genkende, jeg gàr naermere, sà pludselig kan jeg se hvem det er, jeg kan ikke tro det, mit smil og glaeden spredes i hele mig krop og jeg loeber hen til de to mennesker, som jeg genkender som de to karismatiske mennesker fra foer, de genkender oz mig da jeg kommer loebende og vi giver hinanden et stort knus, jeg fortaeller dem om hvor vildt det var med snakken med dem, sà danskerne, sà at moede dem igen og kunne stà og danse og vaere glad og fri med dem igen, som jeg havde oensket mig det pà diskoteket.
Resten af aftenen hyggede jeg med danskerne og med ejeren af cocktailbaren og hvem end jeg moedte, jeg var slet ikke til at slà ud :D
Det var bare en af de naetter i Montañita, der venter flere historier.
Jeg selv holder oz ferie nu... lige lidt endnu :)
Hernede har byen vaeret pà den anden ende i de sidste 3 dage, flere og flere turister er komme til og i gàr aftes kulminerede det hele sà i et brag af et klimaks. Hele byen dundrede af musik og overalt var der biler der koerte rundt og holdte deres egen fest uden for afspaerringerne, inden for afspaerringerne gik folk taet stimlet sammen overalt i byen i en kaempe forsamling af gadesaelgere, seje surfere med solbriller, smukke unge modeltoeser, selv heinekin var repraesentert med unge piger der gav smagsproever og dj`s fra hele verdenen der spillede op til dans pà de hundredvis af barer og diskoteker der danner grundlaget for selve byen.
Jow der var rigtig gang i den kan I tro.
Jeg selv har haft nogle sjove oplevelser, det startede med at jeg fik en god ven der ejer en af de smà gade-coktail-barer, hvor jeg har siddet og snakket og moedt hans 6 boern, som han er meget stolt af. (Mange boern er tegn pà meget sex, som han siger :) Der i baren moeder jeg sà et aegtepar pà ca 40 àr og jeg kunne med det samme spotte den spirtuelle karma der lyste ud af deres adfaerd og màde at klaede sig og bevaege sig pà. Jeg fik startet en samtale med dem og vi snakkede laenge om det at meditere, dyrke Qi gong og deres nye favorit som hedder Laws of attraction, noget om at det man oensker sig af hele hjertet og sindet vil skabes foerst i ens bevidsthed, for senere at blive skabt i verdenen for en.
Det loed meget spaendende og vi snakkede laenge omkring vores forskellige syn og filosofiske tanker omkring tilvaerelse. Vi besluttede at afproeve sagen "in real life"
Hvad oenskede jeg mig i mit hjerte lige nu?
wahh... det er ikke lige til at sige
"proev slap af og bare maerk hvilket oenske der kommer frem i din bevidsthed"
... hmm..
okay, jeg savner faktisk lidt danmark, eller noget dansk, eller bare at snakke dansk fordi det er meget anstraengende for mig at skulle koncentrere mig sà hàrdt om at snakke og forstà spansk dagen lang...
"hvis det er hvad du oensker dig, sà vil dit hjerte, dit sind og din bevidsthed lede dig hen imod det"
... okay.. det vil jeg glaede mig til :)
- Vi blev afbrudt i vores ellers sà dybe samtale fordi min ven ejeren af baren mente at vi forhindrede folk i at saette sig og koebe drinks i hans bar, sà jeg afbroed min samtale med de to livsglade mennesker og vi gik hver til sit.
Jeg nàr lige noejagtigt 50 meter op af gaden foer jeg ser en stor gruppe lyshàret piger hvoraf jeg hoerer en af dem sige "jordbaer", jeg skynder mig derhen og smiler over hele hovedet idet jeg spoerger om de er danskere, det er de. og de er 16 danskere afsted inklusiv en pige, der viser sig at vaere Soeren Mulvads lillesoester, Soeren Mulvad var en fyr jeg gik i skole med pà hf gennem to àr.
Jeg snakker sà med de glade danskere og fortaeller dem hvor helt sindsygt tilfaeldigt det var, at jeg skulle moede dem sà kort efter den samtale jeg havde med de to mennesker.
Mit syn bliver afbrudt af en glad person der stàr og danser nede pà stranden, hun lyser af glaede og afslappethed og svejer og drejer rundt i sin loese kjole imens hun plasker vand op med foedderne, som afspejles af lyset fra det diskotek jeg sidder pà.
Wauw, hende har jeg lyst til at danse med,
jeg har lyst til at foelse ligesom hende dèr
.. okay, jeg har en god aften i aften, jeg gàr ned og danser med hende.
... jeg gàr hen af strandkanten, med lyden af diskoteket bag mig og lyset dansende rundt pà strandkanten. Jeg ser mange siluetter af folk der stàr rundt omkring og nyder vandkanten imens de snakker, men jeg laegger specielt maerke til to mennesker, den ene er damen fra foer og den anden er en jeg ikke lige kan genkende, jeg gàr naermere, sà pludselig kan jeg se hvem det er, jeg kan ikke tro det, mit smil og glaeden spredes i hele mig krop og jeg loeber hen til de to mennesker, som jeg genkender som de to karismatiske mennesker fra foer, de genkender oz mig da jeg kommer loebende og vi giver hinanden et stort knus, jeg fortaeller dem om hvor vildt det var med snakken med dem, sà danskerne, sà at moede dem igen og kunne stà og danse og vaere glad og fri med dem igen, som jeg havde oensket mig det pà diskoteket.
Resten af aftenen hyggede jeg med danskerne og med ejeren af cocktailbaren og hvem end jeg moedte, jeg var slet ikke til at slà ud :D
Det var bare en af de naetter i Montañita, der venter flere historier.
Abonner på:
Opslag (Atom)