https://www.youtube.com/watch?v=RF0BzHpQkBQ

Bangkok - Nong Phai

Jeg er rejst fra Hua Hin, til Bangkok, blandt andet for at hente mit pas. Selvfølgelig ankommer passet så til Hua Hin på dagen hvor jeg er rejst op efter det.

Bangkok er en vild by, jeg havde en taske og en guitar med, alligevel bliver jeg smidt bagpå en scooter med guitaren i den ene hånd og den anden hånd fast om sædet, imens scooteren kører mellem biler, skifter vejbaner fra medkørende til modkørende og tilbage op på fortorvet og helt kaotisk for udeforstående. Først kører jeg gennem byen den ene vej, hvorefter jeg bliver smidt af, fordi taxaen gav op på at finde destinationen og overlod mig til nogle andre, som så kørte mig tværs gennem byen igen.

Imens jeg stod og ventede på at taxaerne prøvede at finde ud af hvor det var jeg skulle hen, kom jeg til at lægge mærke til at vi stod lige opad en kæmpe skraldebunke. I skraldebunken var den en GIGANTISK rotte, under bunken var der et afløb til kloarken, hvor endnu en rotte misundeligt gloede op på den anden, som var midt i paradiset af skrald. Lige ved siden af kommer en kat så gående og jeg bliver ekstra opmærksom, ”hvordan skal det her udarte sig?”

Katten ser rotterne, kigger ivrigt, den er i syv sind, men til sidst indser den at hvis den har sine 9 liv kært så skal den ikke sætte sig op imod rotterne, som er ca ligeså store som katten.
På træet hvor scenen udspiller sig, ser jeg at træet er levende af 2 karkelakker og 2 mini firben, dem ser man overalt.
Endelig fik jeg den idé at jeg jo bare kunne ringe til hostel'et og få dem til at forklare taxa'erne vejen. Det gør jeg og på 40sek ved de præcis hvor jeg skal hen, smart :)
Jeg ankommer til mit hostel og møder endelig nogle backpackere og har en rigtig hyggelig aften med dem. Lige som jeg havde håbet på.

 

Jeg er ude med 2 backpackere, en ung fyr fra canada og en sort pige fra london. De rejser ligesom mig alene og har forskellige historier at fortælle.

 

Fyren fortæller om hans aften aftenen før:

Han havde gjort alt det forkerte, drukket sig kampstiv, gået alene hjem, stoppet op da han blev passet op af gadedamer, og indledt skænderier da de havde stjålet hans mobil. I hans forsøg på at få sine ting tilbage havde han appeleret om hjælp fra forbipasserende, men de havde alle vendt ansigtet bort og gået videre. Imens han står der og skændes med thai'erne, kommer der flere og flere med flasker i hænderne og danner en cirkel omkring ham. Som sidste udvej råber han ”Min far arbejder på ambassaden, så med mindre I alle sammen har lyst til at sidde resten af jeres liv i thailandsk fængsel så gør i som jeg siger lige nu!!” Thaierne bliver bange og indgår en aftale med ham om at han kan købe sin telefon tilbage for 2000 bath, han finder 2 20bath sedler frem, og de mødes på halvvejen, ham med sedler, hende med mobil, hvorefter han snupper mobilen ud af hånden på hende og spurter fuld fart hele vejen tilbage til hostellet og låser sig inde.

Dette er blot en af mange lignende historier, han var ret heldig. Jeg kan desværre også en fra Hua Hin hvor de også slap fra det, men jeg synes ikke de er så fede og jeg har heldigvis ikke selv endt i sådan en situation.

 

 

Næste dag rejser jeg videre til Nong Phai, som ligger langt ude på landet, hjem til en sød familie som huser, mor og far, datter og datterens niece. Hvoraf jeg havde mødt datteren i Hua Hin og hun havde inviteret mig op at besøge dem.

Ved ankomsten snakkede vi en lille smule, men det er svært eftersom de kun kan thai og jeg kun kan engelsk. Jeg blev meget overrasket over velkomst middagen.

Vi sad alle samlet, på gulvet, omkring et lille minibord. Bordet var dækket af fade med to slags fisk, scramble eggs, chili-ting, to slags ris, et fad med nudler og et fad med grønsager, så kom ikke og sige at thaierne ikke spiser varieret. Jeg fik min lille skål fyldt helt op med det hele på én gang, og så spiste jeg løs, det meste smagte godt nok og jeg fik spist op.

Da jeg så havde spist op, fik jeg en ny skål med frugter fra haven. Bananer, mango-agtigt frugt og en frugt mere, i en kokos/lime saft, det smagte himmelsk og langt bedre end den danske henkogte frugt på dåse :)

Efter middagen så vi fjernsyn og det er nemt, for der er kun én kanal/ svarende til DR og de viser den ene soap-serie efter den anden og moderen og faderen fulgte ivrigt med og kommenterede og gispede når der blev skudt med pistoler eller kastet håndgranater i vandscooterjagten.

Da jeg skulle sove fik jeg en træseng med et blødt tæppe som madras, derudover fik jeg en pandelampe, en ”fan” og der blev hægt myggenet op, men inden jeg måtte gå i seng skulle jeg i bad, sådan er reglerne, så ud med mig og så fik jeg en skål, som jeg dyppede i badekarret og hældte det kolde vand over mig. Sådan gør hele familien og det er derfor vigtigt at man IKKE hopper i badekarret, men kun henter vand med skålen.

De mener selv at de er fattige, men deres hus er nok ca 90m2 med tilhørende køkkenhave og kyllinger.

Det vil være ligesom hvis vi sammenlignede os med dem fra strandvejen.

 

Jeg mangler stadig at forklarer dem at mange danskere faktisk ønsker sig et hus i naturen, med køkkenhave og måske lidt husdyr og at et af de største tv succes'er i DK handler om en mand, som passer hans landbrug.

 

Huset har dog ikke varmt vand eller internet, så jeg er ikke sikker på at ”den almindelige” dansker havde lyst til at bytte.

 

I Thailand er der rigtig mange, som er tatoveret. Ikke på den måde med maskine osv, men tatoveret med en nål bundet på en bambuspind og så stukket ind i huden stille og roligt indtil der danner sig det ønskede mønster. Sådan en tattoo ønsker jeg mig. Her i Nong Phai kan de lave sådan en, men jeg får at vide at jeg ikke kan nå det, eftersom jeg skal videre i morgen.

Jeg havde en øjenåbner i dag. Jeg vil kalde emnet:

 

Farmen.

 

Familien jeg bor hos, har, som før nævnt, et hus. Huset er et resultat af et livs hårdt arbejde, og ikke hårdt som i 07 – 15 job, men som i at familien har omkring 1000m2 (1 hektar) ler og stenfyldt land, som bliver opdyrket manuelt af faderen og datteren. Denne hektar består af et lod rismark, to lodder majs og et lod grønsager. Dette er ud over familiens egen køkkenhave/plantage.

Arbejdet er fordelt sådan at faderen passer landet og datteren hjælper når der skal sås, lues og høstes og moderen sælger afgrøderne på markedet og passer køkkenhaven. Moderen har dårlige knæ, ellers havde hun sikkert også været med ude på marken.

 

Før i tiden havde de også 21 køer, men faderen er ved at være træt og kan derfor ”kun” holde til at passe hektaren. Landbruget er bygget op som et gammelt dansk landbrug, med tilhørende skovareal og sø, så de kan vande og hente brugsmaterialer i deres egen skov.

Jeg luede én række for ham, og svedte som et svin i de 34 grader. Jeg kiggede på hans lod med grønsager hvor han havde luet 9 rækker og manglede endnu 4 udover den jeg tog. Det er derfor han har et skur ude ved sit land, sådan at han kan sove derude og begynde arbejdet tidligt næste morgen.

 

 

 

Datteren Ouwan fortæller mig, at for 300Baath (60kr) kan de betale 8mand for at arbejde én dag ude i marken, og sparer faderens sparsomme kræfter.

Så nu vil jeg udregne grunden til at datteren, som så mange andre, søger jobs i byen og grunden til at jeg mødte hende i Hua Hin.

Jeg mødte Ouwan på en Bar i Hua Hin den første aften jeg var i byen efter min ankomst, jeg kommer ind i baren og står med min glosebog og prøver at gøre mig forståelig. Tjeneren kalder på Ouwan, som kan engelsk og hun lærer mig de mest basale gloser. Derefter møder jeg en spritstiv og ucharmerende dansker og snakker lidt med ham, men smutter hurtigt igen, fordi jeg føler at jeg ikke skal tage imod for mange gode råd fra ham.

Jeg kommer igen en anden dag og gør baren til min stambar, og på den måde bliver jeg bedre venner med Ouwan. Hun fortæller mig at hendes kusine har inviteret hende ned for at arbejde, men ikke sagt noget om hvad arbejdet bestod af.

En fyr betaler 1000bath for at få en pige med hjem for en nat og 300 baath til baren som for at godtgøre pigens manglende tilstedeværelse. Hvis thaidamen kan slæbe 4 fyre hjem på en uge, så har hun mange penge, som hun kan sende tilbage til hendes familie og derved hjælpe. Så situationen er svær. Pengene på den ene side og selvværdet på den anden side.

Ouwan valgte til sidst selvværdet og forlod baren efter én måned. Hun skal nu hjælpe faderen i marken i stedet. Når høsten er i hus, tager hun ud for at søge et job i en storby igen, fast besluttet på at finde et der ikke involvere prostitution.

 

På vejen til farmen kører vi forbi mange huse, nogle af husene er store villaer med flotte facader og svimmingpools. Det er der hvor der bor en thaidame, med en udenlandsk kæreste, måske bor der kun hendes familie der og damen bor i udlændingens hjemland, det er forskelligt. Men der er måske en villa for hver 1km og det er svært ikke at forestille sig, hvor mange thaidamer der er ude i verden på den måde. Det giver et billede af hvor stor prostitution- og finde-rig-udlændingeindustrien er i Thailand. Dette er også grunden til at en hvid turist ikke kan gå i fred på gaden i storbyen.

De store villaer lokker landsby pigerne, som strømmer til storbyen, og den store strøm af landsbypiger lokker en stigende mængde af turister og således er thailands økonomi stigende.

Hele turismen startede med krigene USA førte i asien, hvor soldaterne forlystede sig med damerne når de var på overlov. Rygtedes spredtes og turismen var startet.

 

 

 

 

De sidste 7dages tid.

Da jeg kom hjem fra Koh Phangang slog sygdommens vamle klør sig i mig. Jeg lå i 3-4 dage og så fjensyn, skrev på facebook og læste bøger og åd piller. 2 piller for hovedpine og 2 piller for halsbrænd/onde. Jeg havde meget ondt af mig selv.
De eneste gange jeg kom ud, var for at spise. Men én god ting kom der ud af det, jeg købte mig en guitar og den er jeg meget glad for :) Er ikke sikker på at mine naboer også er glade for mit køb, men det ved jeg heldigvis ikke noget om.

Jeg har mødt de 5 nye danskere fra firmaet, vi har hygget os i weekenden og er blevet enige om at leje et hus sammen, et med rengøringsdame og pool og stor stue. Det glæder jeg mig til.
I starten synes jeg at de var lidt tossede, danskere har en evne til at være ret dumme at høre på fredag nat og så alligevel fornuftige nok mandag morgen. Så jeg er sikker på at vi nok skal få det godt og hyggeligt sammen.

Forleden dag mødte jeg også 3 andre danskere på strandbaren, som er ejet af 2 eks alpine sælgere.
De 3 danskere var et kærestepar og deres ven. Vennen havde en thaidame med, hun sagde ikke noget, men sad der bare med dem. Vennen fortæller at han er vild med Thailand "jeg kan bare score hele Thailand, én dag gutter og jeg scorede allerede på første aften!"
Vi andre griner af ham og siger "alle kan score i Thailand, bare du betaler dine scoringer bagefter" og vennen bliver lidt stille. Så spørger han så forsigtigt ud til bordet "hvae, men hvordan slipper man så af med dem igen??"
Det viser sig at hende han scorede er hende thaipigen der sidder ved bordet og hun har bare fulgt med ham rundt hele dagen og det begynder at bliver ret belastende for ham. "Jeg ville jo bare gerne have et one night stand, men nu gider hun ikke smutte igen og jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle hende at jeg ikke vil mere"
"Du skal bare give hende 1000 bath og penge til en Tuk Tuk (knallert taxa) hjem og sige tak for i dag" - siger en af barejerne. "1000bath svarer til 3-4dages løn for en thai, så selvfølgelig går hun ingen steder før hun har fået sine penge"
Vennen bliver helt forbavset "Er hun da en luder??"
Hele bordet griner højlydt af hans naivitet "Ja selvfølgelig er hun da en luder, troede du at du havde scoret hende sådan rigtigt?", han bliver lidt flov.
Da der bliver stille igen siger Thaipigen, som ellers intet har sagt under hele samtalen. "Jeg kan godt forstå dansk"
Vi bliver alle sammen mundlamme og flove (Bare stik hende 1000 bath og penge til en tuktuk, ja selvfølgelig er hun da en luder)  ... meget pinligt...
Det viser sig at hun har haft en dansk kæreste i 6år og har lært sproget gennem ham, mere hører jeg ikke rigtigt fordi jeg vælger at rejse mig fra bordet og gå ud at bade.
Da jeg kom tilbage fra dukkerten sad hun der stadig og en ny og mere stueren samtale var begyndt. Jeg sagde farvel og gik op for at spise.
Dagen efter var jeg nede ved strandbaren, men de havde ikke hørt om ham vennen var sluppet af med hende eller ej, så jeg glæder mig lidt til at møde de 3-måske 4 danskere igen :)

Man skal sørme passe lidt på hvad man siger og gør hernede: overalt er der danske, svenske, norske og tyske nationaliteter repræsenteret. Derfor har thaierne lært sig forskellige ord, hele sætninger, eller hele sprog fra disse lande og man kan derfor aldrig vide sig sikker på noget. Ligesom at man selv hurtigt lærer at tyde om thaierne snakker godt eller dårligt om en selv.

Jeg snakker med nogle forskellige mennesker hernede. 2 af dem er de svenske piger, fra malmø, som jeg mødte i byen. Jeg har været hjemme hos dem og deres familie og spise frokost, jeg spiste en halv tallerken og måtte med nederlag levne resten. Det var spaghetti, men så sygt stærkt at jeg måtte synke hver mundfuld med en stor bid franskbrød og 2 tåre vand. Det var forfærdeligt.

Jeg snakker også med 2 danskere fra, som arbejder for et rejse selskab hernede. Den ene blev slået ned af en ladyboy. Historien går på at vi var på bar, (jeg var ikke til stede da det skete) min ven har snakket med en rigtig flink fyr og de har det hyggeligt, på et tidspunkt bryder fyren op fra selskabet og tager fat i en ladyboy og går. Min ven tror at fyren har taget fejl og følger efter fyren og prøver at forklare ham at den pige han går med altså er en mand. Fyren reagere ikke sønderligt på min ven og går videre. Alkohollen i blodet på min ven gør at han til sidst løber hen til fyren og råber "hallo, det er altså en mand det der, hun har en pik!" hvor imens han står og gør store fagter og gestikulere en pik.  I samme øjeblik vender ladyboyen sig om og giver min ven en sådan kævelrasler at han går i gulvet og besvimer. Hvorefter en ny ladyboy vækker min ven til live og tilbyder overfaldsmanden at slå min ven én gang til. Det vil ladyboyen heldigvis ikke. Det viser sig nemlig at fyren er bøsse og faktisk er kærester med den her ladyboy, så han vidste udmærket hvad han havde gang i, men ladyboyen ville ikke finde sig i sådan en opførsel fra min ven og havde fået nok. Jeg skreg af grin da jeg hørte den historie og så min vens bule. Derefter kørte jeg ham hjem for at sove sin brandert og sin hovedpine ud.

Ak ja, dette er blot et par af de historier jeg kan.

Der er også den om den danske pige og ladyboyen der dancebattler om den samme polestang på et diskotek, eller den om thaikoncerten med to thaidamer og en enarmet thaifyr, jeg ved ikke om han var en tyveknægt, jeg spurgte ham ikke, men han var i hvert fald flink. Og hver dag oplever jeg et eller andet, som jeg synes jeg vil skrive om, men jeg glemmer det hurtigt igen..

Koh Phangan, derhen, og tilbage igen.

Jeg har ikke fået mit pas endnu, når jeg får det skal jeg skynde mig til Laos og søge om Non-b visum og tilbage igen, og måske, hvis jeg er heldig, kan jeg nå at starte på arbejde sammen med de andre danskere.
Til samtalen med chefen på alpine, lovede jeg at selvfølgelig kunne jeg nå dét og at jeg ikke havde mere at gøre end at vente på mit pas, jeg ville derfor bruge ventetiden med en lille miniferie til øen Koh Phanang, det synes han lød som en fin idé.

Så dagen oprendt, jeg stod tidligt op, pakkede mit grej, kun det vigtigste, og tog ned for at komme afsted. Det viste sig, til min ærgrelse at bussen var kørt for en halv time siden og at den næste først kørte kl23 om aftenen igen. "Nå, men så skal jeg bare med den" Mange tak og farvel. Goddag ventetid.
Jeg besluttede mig for at læsse min bagage af "derhjemme" og få noget at spise og læse en bog på stranden.
Efter at have læsset af, spist, købt en bog (som jeg endnu ikke har læst den første side i) kører jeg til stranden for at læse mig bog og bade. Jeg kører ned til mit sædvanlige scooter spot, for at parkere den der, for så ved jeg at jeg kan finde den igen.
Det skal siges at der nok er omkring 100.000 scootere i Hua Hin så man kan nemt glemme hvor ens egen står. Mit trick mod det er at tage et billede af scooteren/nummerpladen i de omgivelser jeg efterlod den i. Så sent som den anden dag, satte jeg mig på en scooter og kunne ikke forstå hvorfor den ikke ville starte, indtil jeg kiggede op og så at jeg havde sat mig lige ved siden af den rigtige scooter :)
Nå tilbage til stranden og scooterspottet, jeg parkere og lægger mærke til en pige som kigger lidt underligt, jeg hænger hjelmen fra mig, hun kigger stadig, jeg går over og spørger: "Where are you from?" hun svarer: "Du kan godt snakke dansk til mig, vi mødtes i weekenden", jeg bliver lidt forlegen, for det er vidst rigtigt nok, men i mørket er alle katte jo grå!
Vi snakker kort sammen, hun venter på sin veninde og da hun kommer tilbage går jeg med dem til stranden. Dernede sidder der en masse danskere, ved deres egen danskerbar og taler selvfølgelig dansk. Jeg kommer ved en uheldig bemærkning til at sige "Og så undre folk over hvorfor udlændinge samler sig i getthoer i danmark", sagt som spøg, men latteren udeblev.

Det viser sig at jeg har gjort mig uheldigt bemærket allerede om lørdagen, hvor jeg rigtignok havde mødt Camilla og de andre.
Jeg var gået ind på baren og mødt dem, hilst pænt og stået og lyttet på en samtale, som jeg overhovedet ikke var med i. Efter at have kedet mig lidt vender jeg mig om til en gut, med rigtig popsmart slikhår og attitude, der kunne gøre Gustav usikker og jeg spørger ham: "Wa så?, Er det os to i aften eller kan du også godt lide piger?" Han bliver utrolig fornærmet, men de andre synes heldigvis at det var både befriende og sjovt.
Efter at have udrettet skade nok forlader jeg gruppen og går videre ud i nattelivet. Det var den episode Camilla kunne huske mig for.

Men jeg får heldigvis rettet op på skaden, der ved strandbaren, får snakket en del med eks.alpine-sælgerne og får gode råd med på vejen. Jeg havde også spillet fodbold med nogen af dem før, så jeg var allerede lidt inde i varmen. Der sidder jeg så hele dagen, på stranden, nyder drinks og gode samtaler og varme dukkerter, indtil jeg bryder op for at tage imod Koh Phangang.

Turen derhen var lidt lang, bussen blæste 5 grader kold luft ud og man frøs mega meget og havde kun et gennemsigtigt tæppe at ligge over sig. Jeg havde ikke taget varmt tøj med, til min store fortrydelse.
Ellers bare på med musik og lade den spille hvad der kom og så læse, sove, fryse, læse sove fryse... i 7 timer!

Vi skulle sejle med catamaranskib derover, en catamaran har den gode egenskab at den sejler hurtigt, og den dårlige egenskab at den sejler så hurtigt at den skøjter over bølgerne og giver kvalme. Til gengæld viste de "Just for laugh's" - skjult kamera jokes, hele vejen så dem sad vi og grinede lidt af.

Først sejlede vi til Koh Tao, som er kendt for sine flotte  koraller og fiskeliv.
Derefter Koh Phangang, øen som jeg havde hørt så meget om.
Jeg skyndte mig at finde en taxa og forklarede ham hvor jeg vil hen, han kunne ikke finde stedet, og forlangte lige pludselig 300 i stedet for 100 bath. Det gad jeg ikke gå med til og blev derfor læsset af i en mudderpøl, hvor de skulle til at bygge en vej.
Jeg fandt det nærmeste hostel og indlogerede mig der.

Jeg fik en lille bungalow, ikke det vilde, smed min bagage, ned og låne pincet så jeg kunne komme af med min splint i foden. Jeg lignede ærlig talt en haltefanden da jeg kom, med en øm splint i den venstre fod og en flækket storetånegl og dårligt fodled på den højre.
Men jeg glemte snart alt om mine fødder. Stranden var ligesom på billederne i mit hoved.

Halvt ude i vandet lå, fællesrummet og baren, bygget op af tynde træer. Der var små fine borde i knæhøjde, puder, en lille trappe ned i vandet, og en hængekøje imellem to kokuspalmer nede ved kanten. Ude i vandet var der stillet op til beachvolley og havet var tyrkisblåt. På strandkanten lå der nedfaldne kokusnødder og plastikaffald der var drevet i land og hele strandkanten var fuld af små huller, hvor minikrabberne bor. Det var simpelthen lækkert. Vandet var varmt og meget salt, så salt at man kunne flyde uden de store problemer og langs strandkanten kunne man se folk bade og sole sig og hygge. Det var perfekt!

Jeg lånte et pincet af en pige, fik splinten ud og gik ned mod byen for at leje en scooter. Scootere er det eneste rigtige transportmiddel i Thailand. De er nemme, billige og mobile, men alle kiggede bare på mit "falske" pas, det midlertidige jeg har fået med fra DK, og nægtede mig at leje noget.
Til sidst fandt jeg en gut som gerne ville, han ville have 3000bath i depositum, plus mit pas og han ville have mig til at skrive under på at hvis jeg ikke afleverede scooteren tilbage i samme stand, som jeg havde lånt den i, skulle jeg erstatte de beskadiget dele. Det lugtede langt væk af fusk. Men jeg havde ikke andre muligheder, så jeg kigge ham i øjnene og fortalte ham at jeg havde i sinde at passe godt på hans scooter og få mine penge og ting tilbage når jeg kom tilbage med den. Jeg ved ikke om han tog mig seriøst.
Efter at have fået scooter drønede jeg bare rundt, op og ned af gaden, forbi alle de butikker der ikke ville leje mig deres scooter, langt ud af én vej, ny vej, langt ud af den vej.. til sidst kom jeg frem til samme konklusion som en dansker i Hua Hin fortalte mig: Alle seværdigheder er bedst når man oplever dem med nogen. Jeg havde ikke engang min mobil med, så jeg kunne gå på opdagelse med jer fra bloggen her.
Jeg var ellers inde i en jungle, for at se et vandfald, men min dårlige højre fod tillod mig ikke at kravle så meget, derinde var der ellers en fugl som lavede den vildeste lyd jeg nogensinde har hørt. Jeg vil prøve at finde et lydklip af det og uploade i mine billeder, som der er kommet nye af ude til højre. http://www.youtube.com/watch?v=64lADIx0lU8 (Her er en lille video, prøv lyt i baggrunden, der er en ringende lyd, dén ringende lyd bliver ekstrem høj når man kommer tæt på, og kan variere fra en ringen til en konstant hyletone, freaky)

Om aftenen mødte jeg en fyr, som var væltet på scooter, han så helt farlig ud, med kæmpe rifter og hudafskrabninger op ad benet og begge arme, stakkels mand, jeg gav ham en drink.
Det viste sig senere at han var venner med de to piger, som jeg havde lånt pincet af. De skulle på markedet, det gad jeg ikke og tog i stedet en langt køretur til Haad Rin, byen hvor alting sker.
Da jeg kom til byen skete der absolut intet. Jeg endte med at gå byen tynd i 4timer inden jeg fandt et diskotek med musik. Inde midt på gulvet løb en bøsse rundt med bare tæer og løse håndled, det var åbenbart ham der ejede stedet.
Jeg købte en drink og rokkede lidt på benene til electro musik og gik igen.
Natten endte dog godt, jeg fandt nogle spændende mennesker og vi tog på stranden og lavede bål, eller i hvert fald prøvede i flere timer, da vi endelig fik gang i bålet begyndte solen at stå op og vi tog hjem for at sove. Det var en scootertur jeg nok ikke skulle havde kørt, men jeg kom heldigvis ikke til skade.

Dagen efter flyttede jeg til Haad Rin og badede ved stranden. Om aftenen var jeg til minifest "shivamoon" jeg valgte at tage taxa denne gang. Da jeg så skulle betale taxaen fandt jeg ud af at jeg manglede min pung. Taxaen kikkede mistroisk på mig og vi blev nødt til at køre hjem for at se om pungen lå nogen steder. Til mit kæmpe held havde jeg tabt pungen kun 150meter fra festen og alting var stadig i den. Taxa-manden synes jeg var utrolig heldig og jeg gav ham også gode drikkepenge. Selv var taxamanden en meget uheldig mand, han havde mistet sin kone, som gennem 8år havde haft en nyre sygdom og var død af den. De børn han havde kunne han ikke passe alene, så de røg på børnehjem og nu var han alkoholiseret taxachauffør.

Evalueringen af Koh Phangang: Helt klart en spændende ø. Besøg den når der er fullmoon og fest. Husk også at lave andet en fullmoon og feste.
Jeg skal derned igen og fejre nytår, sammen med danskerne fra Alpinesales, det bliver noget sjovere tror jeg :)

Me like Thailaand :)

Nå, så er det ved at være en lille uge siden jeg forlod de 10grader og tog ned til de thailandske 26 grader.
Det gør mig ondt at indrømme, men min mor havde ret, igen, her er høj luftfugtighed og monsunregnen , som ingen ende vil tage, gør ikke luftfugtigheden bedre.

I Thailand, som alle andre lande, snakker de om hvordan vejret ikke er som det plejer.
Det regner rigtig meget og rigtig ofte. Og ikke sådan let støvregn, men fede stråler så trafikken stopper og folk flygter i alle retninger.
Her den anden dag sad jeg og kiggede på regnen og besluttede mig for at bade. Det er vildt at bade i regnvejr. Alt er vådt! og regnen er koldere end havvandet og regnen er ren og havvandet er salt. Det betyder at vandet deler sig i forskellige pøler så man svømmer imellem kold/rent regnvand og varmt/salt havvand, en meget skør følelse.
Jeg hjalp en thai med at ankre hans båd og vandt lidt respekt for det, ellers så synes de at det var meget underligt af mig at bade midt i uvejret.
Jeg vil prøve at skrive mere om det jeg kan huske, startende fra i går, fordi det er nemmest at huske ;)

I går var jeg ude at se på et tempel med to svenskere, som jeg havde mødt i forgårs. Michela's far, som den ene svensker hedder, arbejder, bor og lever i Thailand. Han har fundet en kone og har slået sig ned her, som så mange andre europæer .
Det betyder at Michela har været her siden hun var 9 år gammel og derfor er den perfekte guide til at vise rundt i området.
De to svenskere bor i et lækkert hus og mangler ingenting, den thailandske kone arbejder på et hotel, hvor vi var ude at bade i poolen i går.

Jeg selv bor på et ret kedeligt værelse, men det tvinger jo bare en til at gå ud og møde folk i stedet, så det er måske godt nok.

Nå, i går var jeg ude at se et tempel og en høj Buddha figur i guld og en lille Buddha hvor vi tændte lys og var nede på knæ, det har jeg ingen billeder fra, fordi det er vanhelligelse at tage billeder af Buddha.
Der var også en masse små aber, de var både sjove og ubehagelige på samme tid. De stjal Emelie's flaske ud af hånden på hende, det var ret sjovt.
Efter turen med svenskerne tog jeg ud at spille fodbold med de andre udlændinge på soi (gade) 94. Der er svenskere, englændere, danskere og nogle andre nationaliteter repræsenteret. Vi hygger og går til den. Vi må ikke spille mod thailænderne fordi vi er for gode og thailænderne ikke kan lide at tabe og derfor starter bandekrige imod udlændingene. Been there done that. Så derfor spiller vi kun "falang" (udlændinge) mod hinanden.

Efter fodboldkampen spiste jeg en halv grillkylling og gik i bad. Det er helt utroligt så varmt man har det her. Man kan sidde på en café og mærke hvordan svedet pibler fra panden uden at man overhovedet har rørt sig. Så  efter en fodboldkamp er man helt gennemblødt.
Om aftenen gik jeg i byen med to danskere, den ene skal være her i et år, så ham har jeg tænkt mig at hænge lidt mere ud med.
Jeg har som forudset ikke fået taget så mange billeder eller noget, det skyldes at jeg går rundt som thai-dreng. Fordi det er nemmest for mig at gå rundt sådan. Så kan jeg gå i fred, i forhold til turisterne som bliver antastet hele tiden. Ikke på en dårlig måde, eller tyveri agtigt, men bare fordi at thailænderne gerne vil sælge deres habengut til udlændingene. Jeg har åbenbart et universalt udseende, som gør at både sydamerikanerne, tyrkerne og thailænderne tror at jeg er en af dem :)

Hver dag oplever jeg små ting, som jeg tænker at jeg vil huske og skrive hjem om, men jeg glemmer dem hurtigt igen.
Man kan vel sige at det vigtigste er at jeg er i live, har det godt og nyder min rejse. "Rejsen" slutter jo desværre nok snart, eftersom jeg skal begynde mit arbejde. Jeg skal sælge telefon abonnementer til danskere i danmark, fra Thailand. Ringe og hører om folk vil købe min varer. Heldigvis har jeg problemer med mit pas og mit visum og min arbejdstilladelse, hvilket gør at jeg ikke er begyndt arbejde endnu, men så ringede de i går og sagde at de måske havde fundet en løsning til mig. Det var en nyhed jeg tog med blandede følelser, men det var jo derfor jeg kom og penge skal der til, så det er fint nok.
Håber jeg kan leje et hus og leve ligesom svenskerne i et års tid, så vil det ikke gøre mig noget at ringe og forstyrre folk. Derfor, hvis I bliver ringet op af mig så tag endelig imod mit tilbud ;)

Jeg smutter ud for at spise nu. Opdaterer lidt mere senere :)

KH
Jonas Østergaard (På thai udtales det Jonáa, folk insistere åbenbart på at kalde mig jonna hvorend jeg kommer :) )

Fremme(d)

Jeg er blevet indlogeret på et værelse. Her er pastel grønne vægge, lime grønne gardiner, et gammelt kasse fjernsyn med Thai tv og en stor fan, der blæser luften rundt i lokalet.

Jeg har lige været i bad, efter en rejse der involverede mine forældre i bil, et fly til Sverige, et fly til Bangkok, en bus til Hua hin, en taxa til den forkerte adresse og bagsædet af en scooter frem til Alpinesaleforce.

Undervejs har jeg mødt en rigtig flink pensioneret svensker, som havde forladt sine voksne børn i Sverige, for at nyde sit nye liv, med hans nye kone og hendes to børn i Thailand.
Jeg har også mødt en sindsforvirret mand, som ikke vidste hvor han var og ikke fattede at han hverken måtte ryge eller lægge sig ned til folk der sov i flyet.
Han var meget irriterende og skummel og fik ødelagt vores søvn på første klasse.

Ja 1. klasse, jeg blev opgraderet til guldsæder og ligge stole med masser af benplads. Desværre fulgte der hverken mad eller drikke med til min opgradering så jeg sultede og tørstede i 14 timer.

.....

Thailand er et rigtig skørt land, fordi deres sprog er SÅ forskelligt fra detman kender i Vesteuropa, selv bogstaverne står med sanskrit, så man har ingen mulighed for at prøve sig frem med dårlig udtale af skrevne bogstaver.
Desuden har de ikke noget system for deres adresser, så man kører lidt på gefühl hernede.
Alt i alt er man lost, men jeg er fast besluttet på at få styr på de Thailændere.

Det er i Thailand som det var for mig i Ecuador. Jeg ligner de lokale, og de forstår ikke at jeg ikke er Thai eller ikke forstår deres sprog.
Henne på jobbet har jeg dog fået hjælp til både at få en lejlighed, en scooter og forhåbentligt også snart et visum.

....

I morgen vil jeg tage scooteren ud til stranden og kigge mig rundt. Jeg vil også prøve at danne mig et overblik over byen og måske øve mig lidt på de gængse gloser.

Til min brors store ærgrelse er der endnu ingen der har været henne og tilbyde mig penge endnu, ligesom jeg heller endnu ikke har set nogen der tilbød sig for penge endnu. Men der er mange middelaldrene mænd hernede, med halvgråt hår, dybe rynker, kasket og vest og et nemt læst ansigtsudtryk. Ligesom thaidamer og vestlige mænd går åbent rundt på gaderne er snakken om thaikærester og koner også helt åben hernede, så noget foregår der da helt sikkert.

...

Jeg vil prøve at uploade nogle billeder nu.-

Alt er godt!

Opdatering: Svendborg d. 09/10- 2013

Hej igen!

 

Efter at have været på stand by i nogle år, vil jeg atter begynde at benytte min blog.

 

Denne gang går rejsen til Thailand! One way.

Folk spørger hvad jeg skal lave? - Jeg skal sælge strøm til danske firmaer.

Jeg skal sidde på et kontor og ringe til danmark og høre om de vil købe strøm af mit firma.

Jobbet er som det nu er, det interessante er, at jeg kan tjene penge nok til, at rejse rundt og opleve Thailand på egen hånd uden omkostninger.

 

Jeg har opsagt min lejlighed, solgt min bil, lånt ting ud og fået de sidste opbevaret, sagt "på gensyn" til Mette, mine venner, min familie m.fl. og er nu klar.

 

Forhåbentligt bliver jeg bedre denne gang, til at få uploadet billeder og indlæg til bloggen, men regner ikke selv med det ;)

 

KH

Jonas Østergaard.