Bangkok - Nong Phai

Jeg er rejst fra Hua Hin, til Bangkok, blandt andet for at hente mit pas. Selvfølgelig ankommer passet så til Hua Hin på dagen hvor jeg er rejst op efter det.

Bangkok er en vild by, jeg havde en taske og en guitar med, alligevel bliver jeg smidt bagpå en scooter med guitaren i den ene hånd og den anden hånd fast om sædet, imens scooteren kører mellem biler, skifter vejbaner fra medkørende til modkørende og tilbage op på fortorvet og helt kaotisk for udeforstående. Først kører jeg gennem byen den ene vej, hvorefter jeg bliver smidt af, fordi taxaen gav op på at finde destinationen og overlod mig til nogle andre, som så kørte mig tværs gennem byen igen.

Imens jeg stod og ventede på at taxaerne prøvede at finde ud af hvor det var jeg skulle hen, kom jeg til at lægge mærke til at vi stod lige opad en kæmpe skraldebunke. I skraldebunken var den en GIGANTISK rotte, under bunken var der et afløb til kloarken, hvor endnu en rotte misundeligt gloede op på den anden, som var midt i paradiset af skrald. Lige ved siden af kommer en kat så gående og jeg bliver ekstra opmærksom, ”hvordan skal det her udarte sig?”

Katten ser rotterne, kigger ivrigt, den er i syv sind, men til sidst indser den at hvis den har sine 9 liv kært så skal den ikke sætte sig op imod rotterne, som er ca ligeså store som katten.
På træet hvor scenen udspiller sig, ser jeg at træet er levende af 2 karkelakker og 2 mini firben, dem ser man overalt.
Endelig fik jeg den idé at jeg jo bare kunne ringe til hostel'et og få dem til at forklare taxa'erne vejen. Det gør jeg og på 40sek ved de præcis hvor jeg skal hen, smart :)
Jeg ankommer til mit hostel og møder endelig nogle backpackere og har en rigtig hyggelig aften med dem. Lige som jeg havde håbet på.

 

Jeg er ude med 2 backpackere, en ung fyr fra canada og en sort pige fra london. De rejser ligesom mig alene og har forskellige historier at fortælle.

 

Fyren fortæller om hans aften aftenen før:

Han havde gjort alt det forkerte, drukket sig kampstiv, gået alene hjem, stoppet op da han blev passet op af gadedamer, og indledt skænderier da de havde stjålet hans mobil. I hans forsøg på at få sine ting tilbage havde han appeleret om hjælp fra forbipasserende, men de havde alle vendt ansigtet bort og gået videre. Imens han står der og skændes med thai'erne, kommer der flere og flere med flasker i hænderne og danner en cirkel omkring ham. Som sidste udvej råber han ”Min far arbejder på ambassaden, så med mindre I alle sammen har lyst til at sidde resten af jeres liv i thailandsk fængsel så gør i som jeg siger lige nu!!” Thaierne bliver bange og indgår en aftale med ham om at han kan købe sin telefon tilbage for 2000 bath, han finder 2 20bath sedler frem, og de mødes på halvvejen, ham med sedler, hende med mobil, hvorefter han snupper mobilen ud af hånden på hende og spurter fuld fart hele vejen tilbage til hostellet og låser sig inde.

Dette er blot en af mange lignende historier, han var ret heldig. Jeg kan desværre også en fra Hua Hin hvor de også slap fra det, men jeg synes ikke de er så fede og jeg har heldigvis ikke selv endt i sådan en situation.

 

 

Næste dag rejser jeg videre til Nong Phai, som ligger langt ude på landet, hjem til en sød familie som huser, mor og far, datter og datterens niece. Hvoraf jeg havde mødt datteren i Hua Hin og hun havde inviteret mig op at besøge dem.

Ved ankomsten snakkede vi en lille smule, men det er svært eftersom de kun kan thai og jeg kun kan engelsk. Jeg blev meget overrasket over velkomst middagen.

Vi sad alle samlet, på gulvet, omkring et lille minibord. Bordet var dækket af fade med to slags fisk, scramble eggs, chili-ting, to slags ris, et fad med nudler og et fad med grønsager, så kom ikke og sige at thaierne ikke spiser varieret. Jeg fik min lille skål fyldt helt op med det hele på én gang, og så spiste jeg løs, det meste smagte godt nok og jeg fik spist op.

Da jeg så havde spist op, fik jeg en ny skål med frugter fra haven. Bananer, mango-agtigt frugt og en frugt mere, i en kokos/lime saft, det smagte himmelsk og langt bedre end den danske henkogte frugt på dåse :)

Efter middagen så vi fjernsyn og det er nemt, for der er kun én kanal/ svarende til DR og de viser den ene soap-serie efter den anden og moderen og faderen fulgte ivrigt med og kommenterede og gispede når der blev skudt med pistoler eller kastet håndgranater i vandscooterjagten.

Da jeg skulle sove fik jeg en træseng med et blødt tæppe som madras, derudover fik jeg en pandelampe, en ”fan” og der blev hægt myggenet op, men inden jeg måtte gå i seng skulle jeg i bad, sådan er reglerne, så ud med mig og så fik jeg en skål, som jeg dyppede i badekarret og hældte det kolde vand over mig. Sådan gør hele familien og det er derfor vigtigt at man IKKE hopper i badekarret, men kun henter vand med skålen.

De mener selv at de er fattige, men deres hus er nok ca 90m2 med tilhørende køkkenhave og kyllinger.

Det vil være ligesom hvis vi sammenlignede os med dem fra strandvejen.

 

Jeg mangler stadig at forklarer dem at mange danskere faktisk ønsker sig et hus i naturen, med køkkenhave og måske lidt husdyr og at et af de største tv succes'er i DK handler om en mand, som passer hans landbrug.

 

Huset har dog ikke varmt vand eller internet, så jeg er ikke sikker på at ”den almindelige” dansker havde lyst til at bytte.

 

I Thailand er der rigtig mange, som er tatoveret. Ikke på den måde med maskine osv, men tatoveret med en nål bundet på en bambuspind og så stukket ind i huden stille og roligt indtil der danner sig det ønskede mønster. Sådan en tattoo ønsker jeg mig. Her i Nong Phai kan de lave sådan en, men jeg får at vide at jeg ikke kan nå det, eftersom jeg skal videre i morgen.

Jeg havde en øjenåbner i dag. Jeg vil kalde emnet:

 

Farmen.

 

Familien jeg bor hos, har, som før nævnt, et hus. Huset er et resultat af et livs hårdt arbejde, og ikke hårdt som i 07 – 15 job, men som i at familien har omkring 1000m2 (1 hektar) ler og stenfyldt land, som bliver opdyrket manuelt af faderen og datteren. Denne hektar består af et lod rismark, to lodder majs og et lod grønsager. Dette er ud over familiens egen køkkenhave/plantage.

Arbejdet er fordelt sådan at faderen passer landet og datteren hjælper når der skal sås, lues og høstes og moderen sælger afgrøderne på markedet og passer køkkenhaven. Moderen har dårlige knæ, ellers havde hun sikkert også været med ude på marken.

 

Før i tiden havde de også 21 køer, men faderen er ved at være træt og kan derfor ”kun” holde til at passe hektaren. Landbruget er bygget op som et gammelt dansk landbrug, med tilhørende skovareal og sø, så de kan vande og hente brugsmaterialer i deres egen skov.

Jeg luede én række for ham, og svedte som et svin i de 34 grader. Jeg kiggede på hans lod med grønsager hvor han havde luet 9 rækker og manglede endnu 4 udover den jeg tog. Det er derfor han har et skur ude ved sit land, sådan at han kan sove derude og begynde arbejdet tidligt næste morgen.

 

 

 

Datteren Ouwan fortæller mig, at for 300Baath (60kr) kan de betale 8mand for at arbejde én dag ude i marken, og sparer faderens sparsomme kræfter.

Så nu vil jeg udregne grunden til at datteren, som så mange andre, søger jobs i byen og grunden til at jeg mødte hende i Hua Hin.

Jeg mødte Ouwan på en Bar i Hua Hin den første aften jeg var i byen efter min ankomst, jeg kommer ind i baren og står med min glosebog og prøver at gøre mig forståelig. Tjeneren kalder på Ouwan, som kan engelsk og hun lærer mig de mest basale gloser. Derefter møder jeg en spritstiv og ucharmerende dansker og snakker lidt med ham, men smutter hurtigt igen, fordi jeg føler at jeg ikke skal tage imod for mange gode råd fra ham.

Jeg kommer igen en anden dag og gør baren til min stambar, og på den måde bliver jeg bedre venner med Ouwan. Hun fortæller mig at hendes kusine har inviteret hende ned for at arbejde, men ikke sagt noget om hvad arbejdet bestod af.

En fyr betaler 1000bath for at få en pige med hjem for en nat og 300 baath til baren som for at godtgøre pigens manglende tilstedeværelse. Hvis thaidamen kan slæbe 4 fyre hjem på en uge, så har hun mange penge, som hun kan sende tilbage til hendes familie og derved hjælpe. Så situationen er svær. Pengene på den ene side og selvværdet på den anden side.

Ouwan valgte til sidst selvværdet og forlod baren efter én måned. Hun skal nu hjælpe faderen i marken i stedet. Når høsten er i hus, tager hun ud for at søge et job i en storby igen, fast besluttet på at finde et der ikke involvere prostitution.

 

På vejen til farmen kører vi forbi mange huse, nogle af husene er store villaer med flotte facader og svimmingpools. Det er der hvor der bor en thaidame, med en udenlandsk kæreste, måske bor der kun hendes familie der og damen bor i udlændingens hjemland, det er forskelligt. Men der er måske en villa for hver 1km og det er svært ikke at forestille sig, hvor mange thaidamer der er ude i verden på den måde. Det giver et billede af hvor stor prostitution- og finde-rig-udlændingeindustrien er i Thailand. Dette er også grunden til at en hvid turist ikke kan gå i fred på gaden i storbyen.

De store villaer lokker landsby pigerne, som strømmer til storbyen, og den store strøm af landsbypiger lokker en stigende mængde af turister og således er thailands økonomi stigende.

Hele turismen startede med krigene USA førte i asien, hvor soldaterne forlystede sig med damerne når de var på overlov. Rygtedes spredtes og turismen var startet.