Sà har jeg endelig lige fundet et par minutter til at skrive lidt igen.
Siden sidst har jeg vaeret i junglen og besoege den dejligste familie i 5 dage, de var rigtig soede og selvom de snakkede indianersprog var de mennesker hele vejen igennem ligesom alle os andre :)
Jeg har ogsà vaeret i verdens centrum og stàet med en fod pà hver side af jordens halvkugle og set vandet skylle ud skiftevis hoejre og venstre om og lige ned pà midten. Desuden har jeg fàet et diplom for at kunne stable et aeg pà et soem haha.
Otavalo fik ogsà et besoeg, dèr forstaar de at feste, hele natten lang med varm vin og ren sprut blandet sammen i store flasker. De klaedte sig festeligt ud og sang traditionelle sange imens de smàloeb dansende igennem hele byen til lyden af guitarer, floejter og trommer.
Jeg sà ogsà en anden lille landsby, hvis navn jeg desvaerre hverken kan huske eller udtale. Der boede jeg gratis hos en familie, smadrede en rude med en fodbold, blev inviteret til studenterfest hvor jeg dansede merenge og salsa med de lokale til stor underholdning pà grund af min manglende rytmesans.
Jeg har vaeret pà samme hostel som bob dylan, hostelet er kendt for sin lange hippi historie og for de mange psykedeliske svampe der gror i omràdet, dem hverken sà eller spiste jeg dog nogen af. Jeg tyggede i stedet nogle koka blade og gik en mega lang tur naesten til toppen af en vulkan.
Jeg har koert ad bumpede grusveje med en busfuld af hoejlandsindianer i deres traditionelle toej med alle deres varer som de ville saelge i Quito.
Det var kun et lille oprids af de ting jeg har lavet, jeg mangler endnu at fortaelle alle de smà sjove historier der udspillede sig igennem rejsen. Som feks. fyren der fik en tatovering imens jeg drak roedvin ved hans side og den lille blonde pige som bar mig rundt pà hendes ryg i en halv time til stor forundring for de lokale drenge, og hvordan jeg sad alene og sà danmark score selvmàl og derefter màtte gà ned og stà til regnskab for resten af mit hostel der var fulde af medlidenhed over at jeg var fra danmark :)
Jep livet er fuld af gode oplevelser, hvis man toer opsoege dem. Det er helt bestemt ikke sidste gang jeg pakker en rygsaek og drager ud i den store verden :)
onsdag den 30. juni 2010
onsdag den 9. juni 2010
Hmm... hvor skal jeg starte, màske der hvor jeg slap, med Naomi i sydpà...
Ej, det er for langt tid siden...
Jeg fortaeller kort. Vi to til nogle byer Chiclayo, Trujillo og Huanchaco, langs kysten af Peru. Der skete ikke det vilde, men vi hyggede os, spiste noget mad snakkede og gik nogle ture og spiste noget mere mad. Vi sà nogle ruiner og moedte en gut der hed Reiner, han var gadesaelger og àbenbart ogsà en glimrende salsa danser, sà en enkelt salsa aften blev det da ogsà til :)
Vi koebte ogsà noget te af en saelger pà et marked, som skulle rense sjael og lemmer for diverse skavanker, Nomi drak ikke sin te, eftersom hun synes det sà afskyeligt ud.
Jeg drak min te.
Det skulle jeg aldrig havde gjort.
Jeg blev syg som aldrig foer, med mavekramper og tyndskid haha...
Jeg var faktisk syg i naesten en uge, men ikke noget jeg lod mig slà ud af.
Dagen efter at jeg havde drukket min te og ligget i smerter hele natten tog Nomi som planlagt til Màncora igen og jeg tog til Lima, det var lidt svaert at sige farvel, for selvom vi ikke havde oplevet det vilde sà havde vi alligevel hygget os.
Nà men Lima...
Der er ikke andet at sige en Wauw.. Kaempe by. med mange millioner indbyggere. Jeg moedtes med Juli, som var med i flokken af turister i Cuenca og Vilcabamba.
Vi skulle egentligt havde vaeret til junglefestival i Pucallpa, men den blev aflyst i sidste oejeblik, vi aftalte dog at moedes alligevel og det vil jeg aldrig fortryde.
Jeg ankom tideligt om morgenen, om dagen tog jeg en city-tour-bus rundt og gloede en masse mere eller mindre kedelige ting og om aftenen taeskede Juli mig i bordtennis, og vi drak nogle oel med to unge gutter vi moedte.
Juli gik tideligt i seng og jeg drak nogle oel med drengene, men de gik videre i byen og jeg blev og lyttede til lidt reggae, en halv time senere kom de tilbage og tog noget kokain de havde koebt af en gadesaelger og gik igen, endnu en halv time senere kom de tilbage med to ludere og sà gik jeg i seng, det var lidt mere end jeg lige kunne klarer.
Naeste morgen brugte Juli og jeg pà at pakke en taske med taepper, troejer, vand og mad og sà tog vi i Zoologisk have og sà pà en masse dyr og havde en fantastisk dag, om aftenen tog vi ind til Centrum af lima og sà pà verdens stoerste samling af springvand og lysshow og diverse kunstopfindelser med lys og vand, det var fantastisk :D :D
Efter en god dag gik vi op pà taget og delte en oel og chillede lidt og sà gik vi ellers i seng.
Dagen efter tog jeg tilbage til Màncora for at bane min vej tilbage mod Ecuador. Turen langs vestkysten af Peru er imponerende den foerste halve time, resten af tiden er den bare kedelig, isaer nàr man sidder ved siden af en stor tyk dame som hver en centimeter af hendes eget saede plus halvdelen af ens eget. Kysten af peru er oerken og krat og toere klipper hele vejen, ikke naer sà interessant som laengere inde i landet, har jeg fàet at vide.
Hmm..
Springer hurtigt frem nu..
Jeg var i Màncora, tilbage pà the point hostal, moedte Naomi, plus 6 andre som var kommet tilbage mere eller mindre tilfaeldigt og tilbragte nogle dage med dem, havde sjov men desvaerre ogsà lidt alvor eftersom min pung blev stjàlet fra mig i et uopmaerksomt oejeblik og mit dankort blev spaerret og jeg var lidt pà herrens mark den nat og dag.
Jeg moedte en meget skoer pige der hed Bella, tog med hende tilbage over graensen til Cuenca i Ecuador, i bussen moedte vi to engelske piger Joan og Debbie, sammen dannede vi en lille uovervindelig rejsegruppe. Mest for at stoette hinanden eftersom graensen til Ecuador pà Perusiden atter var et vaerre virvar, dog ikke sà slemt som min foerste oplevelse.
Vi hyggede i Cuenca, sà film i vores soveposer, lavede aftensmad og jeg guidede dem rundt i Cuenca, som jeg jo kender ret godt ;)
Bagefter tog vil til Baños, en utrolig flot by der ligger i fantastisk frodigt bjerglandskab i 1200 meters hoejde. Byen bliver omkredset af en maegtig flod og fra broen 150 meter over floden kan man bungee jumpe eller bare hoppe udover i et reb og sving rundt hvis man ellers toer... det skulle jeg godt nok ikke nyde noget af, alene at gà over broen var nok for mig :) Men vi sà en enkelt vovehals der tog springet i rebet, han gik op pà trappen, hen til kanten, skaelvede i benene, boejede dem, satte af og som i langsom gengivelse sà vi hvordan hans krop spraellede i vinden imens han halvt floej halvt faldt nedad mod den gungrende klippefyldte flod... Heldigvis holdt rebet, puha, jeg var godt nok lidt i chok over det syn.
Baños var en fantastisk by, vi sà utallige vandfald, gik ture pà bjergsiden, fortsatte vores madlavning i vores laekre utroligt billige hostel, sà film under taepper, delte kaempe kongesenge, koerte i hurtige racerbiler ad smalle stier pà bjergsiden og Debs og jeg sà endda en vulkan i udbrud med ild og lava 0g hele pivtoejet. Nàja, sà var der ogsà lige en dag med friluftsbad i varmekilder efterfuldt af styrtbad i iskolde bassiner og en vild vild aften i byen, eller det var vist kun os 4 plus en fyr der hed Skyler der gik amok, imens resten af Baños sà forbavset til og til sidst skal naevnes en imtimkoncert med tre musikanter i en cafè, af hvem jeg har koebt en cd i kan hoere nàr jeg kommer hjem.
I dag tog pigerne sà imod nogle nye bjerge og vulkaner, imens jeg er taget til Puyo i udkanten af junglen og alt det her skriver jeg fordi jeg tager 7 dage til junglen ind og besoeger en fjern stamme hvor jeg skal bo og leve side om side med dem de naeste par dage.
Vi skal jage foede, spise planter, hoere historier og laere om denne kulturs traditioner og religioner, det glaeder jeg mig utrolig meget til.
Dette vil ogsà sige at jeg ikke kommer til en computer i et stykke tid, frygt ej, jeg er i gode haender :)
Det var lige lidt rejseupdates til dem der gider laese det.
Kan i have det godt sà laenge.
Knus og Kram
Twinkletoes aka. Jonas (historien om twinkle kan i fà senere)
:) <3 :) <3
Ej, det er for langt tid siden...
Jeg fortaeller kort. Vi to til nogle byer Chiclayo, Trujillo og Huanchaco, langs kysten af Peru. Der skete ikke det vilde, men vi hyggede os, spiste noget mad snakkede og gik nogle ture og spiste noget mere mad. Vi sà nogle ruiner og moedte en gut der hed Reiner, han var gadesaelger og àbenbart ogsà en glimrende salsa danser, sà en enkelt salsa aften blev det da ogsà til :)
Vi koebte ogsà noget te af en saelger pà et marked, som skulle rense sjael og lemmer for diverse skavanker, Nomi drak ikke sin te, eftersom hun synes det sà afskyeligt ud.
Jeg drak min te.
Det skulle jeg aldrig havde gjort.
Jeg blev syg som aldrig foer, med mavekramper og tyndskid haha...
Jeg var faktisk syg i naesten en uge, men ikke noget jeg lod mig slà ud af.
Dagen efter at jeg havde drukket min te og ligget i smerter hele natten tog Nomi som planlagt til Màncora igen og jeg tog til Lima, det var lidt svaert at sige farvel, for selvom vi ikke havde oplevet det vilde sà havde vi alligevel hygget os.
Nà men Lima...
Der er ikke andet at sige en Wauw.. Kaempe by. med mange millioner indbyggere. Jeg moedtes med Juli, som var med i flokken af turister i Cuenca og Vilcabamba.
Vi skulle egentligt havde vaeret til junglefestival i Pucallpa, men den blev aflyst i sidste oejeblik, vi aftalte dog at moedes alligevel og det vil jeg aldrig fortryde.
Jeg ankom tideligt om morgenen, om dagen tog jeg en city-tour-bus rundt og gloede en masse mere eller mindre kedelige ting og om aftenen taeskede Juli mig i bordtennis, og vi drak nogle oel med to unge gutter vi moedte.
Juli gik tideligt i seng og jeg drak nogle oel med drengene, men de gik videre i byen og jeg blev og lyttede til lidt reggae, en halv time senere kom de tilbage og tog noget kokain de havde koebt af en gadesaelger og gik igen, endnu en halv time senere kom de tilbage med to ludere og sà gik jeg i seng, det var lidt mere end jeg lige kunne klarer.
Naeste morgen brugte Juli og jeg pà at pakke en taske med taepper, troejer, vand og mad og sà tog vi i Zoologisk have og sà pà en masse dyr og havde en fantastisk dag, om aftenen tog vi ind til Centrum af lima og sà pà verdens stoerste samling af springvand og lysshow og diverse kunstopfindelser med lys og vand, det var fantastisk :D :D
Efter en god dag gik vi op pà taget og delte en oel og chillede lidt og sà gik vi ellers i seng.
Dagen efter tog jeg tilbage til Màncora for at bane min vej tilbage mod Ecuador. Turen langs vestkysten af Peru er imponerende den foerste halve time, resten af tiden er den bare kedelig, isaer nàr man sidder ved siden af en stor tyk dame som hver en centimeter af hendes eget saede plus halvdelen af ens eget. Kysten af peru er oerken og krat og toere klipper hele vejen, ikke naer sà interessant som laengere inde i landet, har jeg fàet at vide.
Hmm..
Springer hurtigt frem nu..
Jeg var i Màncora, tilbage pà the point hostal, moedte Naomi, plus 6 andre som var kommet tilbage mere eller mindre tilfaeldigt og tilbragte nogle dage med dem, havde sjov men desvaerre ogsà lidt alvor eftersom min pung blev stjàlet fra mig i et uopmaerksomt oejeblik og mit dankort blev spaerret og jeg var lidt pà herrens mark den nat og dag.
Jeg moedte en meget skoer pige der hed Bella, tog med hende tilbage over graensen til Cuenca i Ecuador, i bussen moedte vi to engelske piger Joan og Debbie, sammen dannede vi en lille uovervindelig rejsegruppe. Mest for at stoette hinanden eftersom graensen til Ecuador pà Perusiden atter var et vaerre virvar, dog ikke sà slemt som min foerste oplevelse.
Vi hyggede i Cuenca, sà film i vores soveposer, lavede aftensmad og jeg guidede dem rundt i Cuenca, som jeg jo kender ret godt ;)
Bagefter tog vil til Baños, en utrolig flot by der ligger i fantastisk frodigt bjerglandskab i 1200 meters hoejde. Byen bliver omkredset af en maegtig flod og fra broen 150 meter over floden kan man bungee jumpe eller bare hoppe udover i et reb og sving rundt hvis man ellers toer... det skulle jeg godt nok ikke nyde noget af, alene at gà over broen var nok for mig :) Men vi sà en enkelt vovehals der tog springet i rebet, han gik op pà trappen, hen til kanten, skaelvede i benene, boejede dem, satte af og som i langsom gengivelse sà vi hvordan hans krop spraellede i vinden imens han halvt floej halvt faldt nedad mod den gungrende klippefyldte flod... Heldigvis holdt rebet, puha, jeg var godt nok lidt i chok over det syn.
Baños var en fantastisk by, vi sà utallige vandfald, gik ture pà bjergsiden, fortsatte vores madlavning i vores laekre utroligt billige hostel, sà film under taepper, delte kaempe kongesenge, koerte i hurtige racerbiler ad smalle stier pà bjergsiden og Debs og jeg sà endda en vulkan i udbrud med ild og lava 0g hele pivtoejet. Nàja, sà var der ogsà lige en dag med friluftsbad i varmekilder efterfuldt af styrtbad i iskolde bassiner og en vild vild aften i byen, eller det var vist kun os 4 plus en fyr der hed Skyler der gik amok, imens resten af Baños sà forbavset til og til sidst skal naevnes en imtimkoncert med tre musikanter i en cafè, af hvem jeg har koebt en cd i kan hoere nàr jeg kommer hjem.
I dag tog pigerne sà imod nogle nye bjerge og vulkaner, imens jeg er taget til Puyo i udkanten af junglen og alt det her skriver jeg fordi jeg tager 7 dage til junglen ind og besoeger en fjern stamme hvor jeg skal bo og leve side om side med dem de naeste par dage.
Vi skal jage foede, spise planter, hoere historier og laere om denne kulturs traditioner og religioner, det glaeder jeg mig utrolig meget til.
Dette vil ogsà sige at jeg ikke kommer til en computer i et stykke tid, frygt ej, jeg er i gode haender :)
Det var lige lidt rejseupdates til dem der gider laese det.
Kan i have det godt sà laenge.
Knus og Kram
Twinkletoes aka. Jonas (historien om twinkle kan i fà senere)
:) <3 :) <3
lørdag den 29. maj 2010
Mancora.
Dette brev bliver lidt sjovt, fordi at tasterne paa computeren er helt omvendt og modsat at symbolerne paa tastaturet.
Hmm...
Jo, jeg kom til Mancora....
Den foerste nat tilbragte jeg i et tomt hostel, hvor jeg foerst havde indlogeret mig, som det foerste der var foran mig da jeg stod af bussen.
Men efter at havde vaeret paa "the point hostel" hvor kelly og marco var indlogerede jeg mig der.
Aftenene jeg ankom var aftenen for det berygtede "fullmoon party" festen som alle kendte til.
Jeg havde ikke spist eller drukket i de 11 timer turen fra ecuador til peru tog, saa jeg fik et par chokoladebarer og 2 bananer og saa koebte jeg min foerste cocktail, under festen moedte jeg 3 eller 4 danskere, alle fra aarhus, det var hyggeligt og de var rigtig flinke.
Jeg fik endda ansigtsmaling i hovedet, som stod fremme til fri afbenyttelse. Det endte faktisk med at stoerstedelen af gaesterne til festen havde maling over det hele. Marco tog det dog et skridt videre og ifoerte sig en wrestler maske han havde koebt i Mexico. Og sjovt nok gik det meget bedre med at snakke pigerne op efter at han skjulte hele ansigtet bag masken 8D
Under hele festen spillede de laekkert elektronisk musik paa et anlaeg de havde lejet til lejligheden og som aftenen skred frem dansede folk mere og mere haemningsloest, jeg selv var ikke nogen undtagelse eftersom at den sparsomme aftensmad ikke stod imod saerlig mange cocktails hehe.
Da det begyndte at blive lyst igen drog jeg hjemad.
Dagen efter indlogerede jeg mig som sagt paa the point og slappede af der.
The point har en maerkelig effekt paa folk, man kommer der og er frisk og frejdig, men efterhaanden som dagene skrider frem bliver man mere og mere afslappet og man laver mindre og mindre.
Dog skete det en dag at jeg ser op fra min haengekoeje og ser mine danske venner fra fodboldkampen i Cuenca. Og de har bragt en fin lille engelsk skoenhed med sig 8P
Det var befriende at tale dansk igen!!
Meen der blev nu ogsaa talt en del engelsk til aere for resten af hostelet, som alle talte engelsk og selvf oz lidt til aere for Nomi.
De to danskere Mads og Mikkel plus Nomi tager job i baren og saa gaar dagene ellers som foer. Strand, pool, haengekoeje, spise, haengekoeje, pool, solnedgang, spise, drikke, haengekoeje, danse, flade ud i en baad paa land og saa i seng.
Saadan gik tre uger i Mancora og derefter tog jeg med Naomi sydpaa, men det skriver jeg om senere, folk staar i koe for at bruge den gratis computer.
Ps. Jeg sidder lige nu i Mancora igen, denne gang pa vej til Ecuador igen. Har koert i bus i 20 timer. Dog denne gang sidder jeg hos konkurrenten paa Loki Hostel.
Hmm...
Jo, jeg kom til Mancora....
Den foerste nat tilbragte jeg i et tomt hostel, hvor jeg foerst havde indlogeret mig, som det foerste der var foran mig da jeg stod af bussen.
Men efter at havde vaeret paa "the point hostel" hvor kelly og marco var indlogerede jeg mig der.
Aftenene jeg ankom var aftenen for det berygtede "fullmoon party" festen som alle kendte til.
Jeg havde ikke spist eller drukket i de 11 timer turen fra ecuador til peru tog, saa jeg fik et par chokoladebarer og 2 bananer og saa koebte jeg min foerste cocktail, under festen moedte jeg 3 eller 4 danskere, alle fra aarhus, det var hyggeligt og de var rigtig flinke.
Jeg fik endda ansigtsmaling i hovedet, som stod fremme til fri afbenyttelse. Det endte faktisk med at stoerstedelen af gaesterne til festen havde maling over det hele. Marco tog det dog et skridt videre og ifoerte sig en wrestler maske han havde koebt i Mexico. Og sjovt nok gik det meget bedre med at snakke pigerne op efter at han skjulte hele ansigtet bag masken 8D
Under hele festen spillede de laekkert elektronisk musik paa et anlaeg de havde lejet til lejligheden og som aftenen skred frem dansede folk mere og mere haemningsloest, jeg selv var ikke nogen undtagelse eftersom at den sparsomme aftensmad ikke stod imod saerlig mange cocktails hehe.
Da det begyndte at blive lyst igen drog jeg hjemad.
Dagen efter indlogerede jeg mig som sagt paa the point og slappede af der.
The point har en maerkelig effekt paa folk, man kommer der og er frisk og frejdig, men efterhaanden som dagene skrider frem bliver man mere og mere afslappet og man laver mindre og mindre.
Dog skete det en dag at jeg ser op fra min haengekoeje og ser mine danske venner fra fodboldkampen i Cuenca. Og de har bragt en fin lille engelsk skoenhed med sig 8P
Det var befriende at tale dansk igen!!
Meen der blev nu ogsaa talt en del engelsk til aere for resten af hostelet, som alle talte engelsk og selvf oz lidt til aere for Nomi.
De to danskere Mads og Mikkel plus Nomi tager job i baren og saa gaar dagene ellers som foer. Strand, pool, haengekoeje, spise, haengekoeje, pool, solnedgang, spise, drikke, haengekoeje, danse, flade ud i en baad paa land og saa i seng.
Saadan gik tre uger i Mancora og derefter tog jeg med Naomi sydpaa, men det skriver jeg om senere, folk staar i koe for at bruge den gratis computer.
Ps. Jeg sidder lige nu i Mancora igen, denne gang pa vej til Ecuador igen. Har koert i bus i 20 timer. Dog denne gang sidder jeg hos konkurrenten paa Loki Hostel.
tirsdag den 25. maj 2010
Update fra Lima - Peru.
Okay... Det er ved at vaere lidt tid siden at jeg har opdateret min blog, sá hvis du har tálmodighed sá vil jeg proeve at uddybe lidt hvad der egentligt foregár hernede :)
Det hele startede i Ecuador, naeremere Cuenca....
Dér var jeg sá heldig at moede en pige pá 30 fra californien, Kelly Wilkinson. Kelly og jeg havde nogle gode dage pá terassen af vores hostel med bbq og frokoster og ture i parken og generel druk med nogle andre turister, specielt én fyr Marco fra tyskland, vi moedte ham da han loeb over tagryggen pá en 3 etagers hoej bygning til os, roeg en stor joint og loeb tilbage igen :) I loebet af nogle dage fik Kelly, Marco og jeg samlet en gruppe pá 7 turister og vi drog sammen til Vilcabamba mod syd.
Vilcabamba er kendt for sin rene natur, imponerende bjerglandskab og ikke mindst for at have et af verdens aeldste befolkning, der ikke bliver overrasket over at fylde mindst 105 ár. Man siger det er pga. naturen, vandet og den utroligt afslappede livstil.
Dér bookede vi os ind pá et flot hostal med pool og palmer og masser af flot udsmykkede og malede vaegge og en kaempe sofa gruppe, hvor vi noed mangen flaske roedvin og guitarspil. Vi moedte en gruppe musikere der gav koncert for byen med laekker reggae og senere intimkoncert for os i sofagruppen.
Om dagen gik vi lange ture omkring i bjergene og hyggede os vaeldigt med snak og sjov.
Desvaerre oprandt dagen, som sá mange gange foer, hvor vi mátte tage afsked og rejse hver sin vej. De andre mod peru, jeg mod Cuenca, for at genoptage min rejse.
Med tungt hjerte og tárer i oejnene tog jeg afsked med mine venner og satte mig ind i bussen mod Cuenca. Hele vejen tilbage var jeg trist til mode. Tilbage gik jeg rundt i gaderne og vidste egentligt ikke hvad jeg skulle lave, gik pá internet café og dér... om ikke mine oere spottede danske stemmer, jeg lyste lidt op.. snakkede lidt... jow... "Hey forresten, jeg har hoert at det skulle vaere mega fedt at se fodbold i Ecuador, fordi de gár op i det med liv og sjael, har i lyst til at se fodbold i aften?" Det havde de, sá jeg brugte hele dagen pá at stá i koe for at koebe billetter og da jeg endelig 3 timer senere náede til billetlugen viste det sig at jeg have haevet 40 falske dollars i en automat og manden i lugen rev mine falske penge over og rystede pá hovedet..
Jeg fór hen til den naermeste bank og klagede min sag, sá godt som muligt pá mit gebrokne spansk, de var i midlertidig ligeglade og henviste mig til en mand i den modsatte ende af byen.
Jeg haevede nye RIGTIGE penge og loeb hen til lugen, men der var udsolgt...
Tilbage var der kun gadesaelgerne som tog overpriser for billetterne og det mátte jeg jo sá finde mig i, jeg havde jo lovet de 3 danskere at jeg ville skaffe billetter til dem.
Efter billetkoebet tog jeg op til manden i banken, klagede min sag, men selvf uden held, jeg havde ikke gemt kvitteringen og selv om at han kunne tjekke registeret og se at jeg havde haevet pengene i hans automat med mit haevekort kunne jeg jo sagtens havde byttet dem ud med falske og bla bla bla... hvis jeg virkelig oenskede at gennemfoere min klagesag skulle jeg moede op i banken igen kl 08.30 den naeste dag.
Jeg hilste lidt pá mine tidligere udlejere og pá deres smukke smukke datter og pá deres anden yngre datter som elskede at synge min sin spaede pivfalske stemme og bede mig gaette hvilken sang hun sang og hver gang ville hun blive skuffet over at jeg ikke kunne genkende en eneste af hendes sange.
Derefter moedtes jeg op med danskerne Mads, Mikkel og Mads´s soester, kan ikke lige huske hendes navn :S
Vi tog til fodbold og fik nogle gode pladser midt for banen og dér blev der rábt rigeligt med slagsange og opmuntrende bemaerkninger alt sammen pá dansk, til stor munterhed for de ecuadorianske tilskuerer.
Kampen endte 1-1 og med rigeligt af frispark, et anulleret mál til Cuenca og tilmed et roedt kort pá hvert hold, det var en rigtig god oplevelse.
Dagen efter havde jeg fáet mail fra Kelly om at hende og Marco var taget til Máncora i det nordlige peru og at der var annonceret kaempefest og at jeg skulle tage at komme derned og feste med dem. Uden toeven tog jeg den foerste bus mod Peru...
Turen derned var lang og jeg var meget utálmodig... Ved graensen blev jeg sat af og bedt om selv at finde vej over til den anden side... solen var pá vej ned og der stod jeg, med fuld oppakning ude midt i den Peruvianske oerken og gloede dumt pá den tomme vej til begge sider og de tre maend der sad ved en lille meget beskeden bod og kiggede pá mig....
Jeg skyndte min hen til paskontrollen fik midt stempel og gik tilbage ud til vejen hvor der var begyndt at blive skumringsmoerkt, et par minivans koerte forbi, to store turistbusser fór forbi og endelig en taxa som stoppede foran mig... en mand sprang ud af taxaen gik direkte hen til mig imens han talte meget hurtigt og hev mig i armen hen mod hans taxa... jeg havde ikke meget andet at goere end at foelge med...
Taxaen tog mig hen til en by der lá midt pá graensen, der blev jeg smidt af midt i en gruppe af andre taxaer som cirklede sig sammen omkring mig imens de begyndte at snakke meget ivrigt og hurtigt og utrolig hoejt for at overdoeve hinanden, jeg tog en random taxa bare for at komme vaek derfra og sagde "vamos! vamos!" - Koer!
Taxamanden var meget irriterende hjaelpsom og hele tiden snakkede han om ting jeg skulle goere og papire jeg skulle udfylde og penge jeg skulle haeve og nye ting jeg skulle vide, alt imens solen gik ned foran mig og landskabet gik fra orange, violet til belgmoerkt.
Vi koerte vaek fra byen, vaek fra paskontrol og politi, vaek fra social naerhed og ud i moerket ud pá oede veje hvor kun forlygterne fra taxaen oplyste at der lá asfalt i en tynd stribe midt i sandet, i det mindste var det en vej og der havde vaeret mennesker foer mig dér.
Tankerne loeb af med mig omkring diverse skraeksenarier med vold og roeveri, drab og voldtaegt og alt imens jeg sad og proevede at virke rolig og forstáende og lade som om jeg lyttede til taxamandens evindelige plabren og og det alt for hoeje lallende irriterende trutten fra trompeter og skingre floede latino musik... baaahh!!
Thumbes! Thumbes! Thumbes!
Thumbes viste sig at vaere en by, hvor jeg blev sat af og kraevet 200 soles, hvilket er sindsygt dyrt, men han vidste jeg havde dem fordi han havde fáet mig til at haeve 300 foer ved paskontrollen... jeg betalte modvilligt og blev gennet ind i en minivan hvor en ny mand startede hvor taxachauffoeren havde sluppet sit indaverende tag... snakkede pá ny loes om alt muligt, for 50 soles kunne han koere mig med det samme, han tog min rygsaek, spaendte den fast pá taget, uden for min synsvinkel forsikrede mig at alting var i orden, snakkede om de 50 soles igen, spurgte, skal vi koere nu eller ej? 50 soles? hvad siger du? jeg koere nu for 50 soles? din taske er sikker! hvor skal du hen? hvad laver du her? Jeg blir noed til at fylde bussen helt op foer vi kan koere nogen steder!, men for 50 soles kan vi koere nu! bla bla bla...
Jeg satte oerepropper i lukkede oejnene og ventede imens jeg kunne maerke bump fra passagere der steg ind, horer lyden af lorte-latino-salsa-samba-trompet-trut overdoeve min chillout fra min mp3.
Jeg blev skubbet til side og en gammel, grim og urovaekkende mand satte sig helt op af mig og proevede at traenge igennem til mig... endelig satte bussen igang....
Igen, gennem de gult oplyste gader, mennesker i shorts og klipklapper, skaebner og hjemloese hunde krydsende gaden med farer for at blive koert over af den dyddende minivan med en mand bagved mig der evendeligt rábte ud mod gaden for at samle endnu flere passagerer i den overfyldte bus... bussen der forsvandt fra gadelamperne og ud i moerket... hvem var disse mennesker i bussen?... sad de allesammen og gloede pá mig eller var det noget jeg forstilte mig?... var det medlidende eller glubske blik de sendte mig.... hvorfor holder vi ind pá en rasteplads midt ude i oerkenen?... hvad skal chauffoeren nu... har jeg stadig min taske... kan i for guds skyld ikke skrue ned for det lort.... eller i det mindste spille noget andet musik... okay kom nu bare til Máncora i en fart i stedet for at traekke det her maridt i langdrag.
Sádan fortsatte bussen imens chaufforen blev mere og mere pávirket og sad og kaederoeg og blev holdt bevidst af den skumle mand ved min anden side dér havde opgivet at snakke med mig og nu havde kastet sig hen over mit hovede og rettet sin haese stemme imod chaufforen i stedet.
Bussen stoppede chauffoeren blev simdt om pá bagsaedet og en ny chauffoer tog over, jeg fik ogsá skiftet saede og under páskud af regnen fik jeg min taske ind i bussen som toemtes mere og mere for passagerer i takt med at vi forsvandt laengere og laengere ind i moerket.
Aldrig har jeg vaeret sá glad for at se et byskilt som da jeg sá banneret over vejen sige "Bienvenidos a Máncora" Ud af bussen og hurtigt ind i det foerste hostel, book et vaerelse, smid tasken, pá toilet og tis, kast dig pá sengen, taend fjernsynet, pust ud.... hhhuuuu....
Okay...
Okay......
Okay.......... Hvordan finder jeg Kelly og Marco i denne gudsforladte by...??!!
Ud pá gaden, op og ned af hovedgaden, kig ind i restauranterene, internet cafeerne, spoerg pá diverse hostels... Ná ja!! den der fest ... spoerg turisterne... "Undskyld, kender i noget til en stor fest i Máncora i aften??" "Fullmoon Party eller sádan noget..." "Okay, uden for byen.." "Hvor langt?" "20 minutter!!" "Jeg má ikke gá derud? er det da farligt?" "Ja okay, sá jeg tager en tuc tuc i stedet?" "Point Hostal??" "Okay, thank you maan :/"
....
"Hola yo busco mi amigo Kelly y Marco?" ... Aldrig har jeg vaeret sá glad for at se mine venner igen... hen bag om ryggen pá Kelly, hold hende for oejnene spoerg "Guess who!! ?? "
Sádan kom jeg til Peru...
Det er snart en mánede siden, resten fár i senere, der er nogle der skal bruge computeren nu :)
Jonas
Det hele startede i Ecuador, naeremere Cuenca....
Dér var jeg sá heldig at moede en pige pá 30 fra californien, Kelly Wilkinson. Kelly og jeg havde nogle gode dage pá terassen af vores hostel med bbq og frokoster og ture i parken og generel druk med nogle andre turister, specielt én fyr Marco fra tyskland, vi moedte ham da han loeb over tagryggen pá en 3 etagers hoej bygning til os, roeg en stor joint og loeb tilbage igen :) I loebet af nogle dage fik Kelly, Marco og jeg samlet en gruppe pá 7 turister og vi drog sammen til Vilcabamba mod syd.
Vilcabamba er kendt for sin rene natur, imponerende bjerglandskab og ikke mindst for at have et af verdens aeldste befolkning, der ikke bliver overrasket over at fylde mindst 105 ár. Man siger det er pga. naturen, vandet og den utroligt afslappede livstil.
Dér bookede vi os ind pá et flot hostal med pool og palmer og masser af flot udsmykkede og malede vaegge og en kaempe sofa gruppe, hvor vi noed mangen flaske roedvin og guitarspil. Vi moedte en gruppe musikere der gav koncert for byen med laekker reggae og senere intimkoncert for os i sofagruppen.
Om dagen gik vi lange ture omkring i bjergene og hyggede os vaeldigt med snak og sjov.
Desvaerre oprandt dagen, som sá mange gange foer, hvor vi mátte tage afsked og rejse hver sin vej. De andre mod peru, jeg mod Cuenca, for at genoptage min rejse.
Med tungt hjerte og tárer i oejnene tog jeg afsked med mine venner og satte mig ind i bussen mod Cuenca. Hele vejen tilbage var jeg trist til mode. Tilbage gik jeg rundt i gaderne og vidste egentligt ikke hvad jeg skulle lave, gik pá internet café og dér... om ikke mine oere spottede danske stemmer, jeg lyste lidt op.. snakkede lidt... jow... "Hey forresten, jeg har hoert at det skulle vaere mega fedt at se fodbold i Ecuador, fordi de gár op i det med liv og sjael, har i lyst til at se fodbold i aften?" Det havde de, sá jeg brugte hele dagen pá at stá i koe for at koebe billetter og da jeg endelig 3 timer senere náede til billetlugen viste det sig at jeg have haevet 40 falske dollars i en automat og manden i lugen rev mine falske penge over og rystede pá hovedet..
Jeg fór hen til den naermeste bank og klagede min sag, sá godt som muligt pá mit gebrokne spansk, de var i midlertidig ligeglade og henviste mig til en mand i den modsatte ende af byen.
Jeg haevede nye RIGTIGE penge og loeb hen til lugen, men der var udsolgt...
Tilbage var der kun gadesaelgerne som tog overpriser for billetterne og det mátte jeg jo sá finde mig i, jeg havde jo lovet de 3 danskere at jeg ville skaffe billetter til dem.
Efter billetkoebet tog jeg op til manden i banken, klagede min sag, men selvf uden held, jeg havde ikke gemt kvitteringen og selv om at han kunne tjekke registeret og se at jeg havde haevet pengene i hans automat med mit haevekort kunne jeg jo sagtens havde byttet dem ud med falske og bla bla bla... hvis jeg virkelig oenskede at gennemfoere min klagesag skulle jeg moede op i banken igen kl 08.30 den naeste dag.
Jeg hilste lidt pá mine tidligere udlejere og pá deres smukke smukke datter og pá deres anden yngre datter som elskede at synge min sin spaede pivfalske stemme og bede mig gaette hvilken sang hun sang og hver gang ville hun blive skuffet over at jeg ikke kunne genkende en eneste af hendes sange.
Derefter moedtes jeg op med danskerne Mads, Mikkel og Mads´s soester, kan ikke lige huske hendes navn :S
Vi tog til fodbold og fik nogle gode pladser midt for banen og dér blev der rábt rigeligt med slagsange og opmuntrende bemaerkninger alt sammen pá dansk, til stor munterhed for de ecuadorianske tilskuerer.
Kampen endte 1-1 og med rigeligt af frispark, et anulleret mál til Cuenca og tilmed et roedt kort pá hvert hold, det var en rigtig god oplevelse.
Dagen efter havde jeg fáet mail fra Kelly om at hende og Marco var taget til Máncora i det nordlige peru og at der var annonceret kaempefest og at jeg skulle tage at komme derned og feste med dem. Uden toeven tog jeg den foerste bus mod Peru...
Turen derned var lang og jeg var meget utálmodig... Ved graensen blev jeg sat af og bedt om selv at finde vej over til den anden side... solen var pá vej ned og der stod jeg, med fuld oppakning ude midt i den Peruvianske oerken og gloede dumt pá den tomme vej til begge sider og de tre maend der sad ved en lille meget beskeden bod og kiggede pá mig....
Jeg skyndte min hen til paskontrollen fik midt stempel og gik tilbage ud til vejen hvor der var begyndt at blive skumringsmoerkt, et par minivans koerte forbi, to store turistbusser fór forbi og endelig en taxa som stoppede foran mig... en mand sprang ud af taxaen gik direkte hen til mig imens han talte meget hurtigt og hev mig i armen hen mod hans taxa... jeg havde ikke meget andet at goere end at foelge med...
Taxaen tog mig hen til en by der lá midt pá graensen, der blev jeg smidt af midt i en gruppe af andre taxaer som cirklede sig sammen omkring mig imens de begyndte at snakke meget ivrigt og hurtigt og utrolig hoejt for at overdoeve hinanden, jeg tog en random taxa bare for at komme vaek derfra og sagde "vamos! vamos!" - Koer!
Taxamanden var meget irriterende hjaelpsom og hele tiden snakkede han om ting jeg skulle goere og papire jeg skulle udfylde og penge jeg skulle haeve og nye ting jeg skulle vide, alt imens solen gik ned foran mig og landskabet gik fra orange, violet til belgmoerkt.
Vi koerte vaek fra byen, vaek fra paskontrol og politi, vaek fra social naerhed og ud i moerket ud pá oede veje hvor kun forlygterne fra taxaen oplyste at der lá asfalt i en tynd stribe midt i sandet, i det mindste var det en vej og der havde vaeret mennesker foer mig dér.
Tankerne loeb af med mig omkring diverse skraeksenarier med vold og roeveri, drab og voldtaegt og alt imens jeg sad og proevede at virke rolig og forstáende og lade som om jeg lyttede til taxamandens evindelige plabren og og det alt for hoeje lallende irriterende trutten fra trompeter og skingre floede latino musik... baaahh!!
Thumbes! Thumbes! Thumbes!
Thumbes viste sig at vaere en by, hvor jeg blev sat af og kraevet 200 soles, hvilket er sindsygt dyrt, men han vidste jeg havde dem fordi han havde fáet mig til at haeve 300 foer ved paskontrollen... jeg betalte modvilligt og blev gennet ind i en minivan hvor en ny mand startede hvor taxachauffoeren havde sluppet sit indaverende tag... snakkede pá ny loes om alt muligt, for 50 soles kunne han koere mig med det samme, han tog min rygsaek, spaendte den fast pá taget, uden for min synsvinkel forsikrede mig at alting var i orden, snakkede om de 50 soles igen, spurgte, skal vi koere nu eller ej? 50 soles? hvad siger du? jeg koere nu for 50 soles? din taske er sikker! hvor skal du hen? hvad laver du her? Jeg blir noed til at fylde bussen helt op foer vi kan koere nogen steder!, men for 50 soles kan vi koere nu! bla bla bla...
Jeg satte oerepropper i lukkede oejnene og ventede imens jeg kunne maerke bump fra passagere der steg ind, horer lyden af lorte-latino-salsa-samba-trompet-trut overdoeve min chillout fra min mp3.
Jeg blev skubbet til side og en gammel, grim og urovaekkende mand satte sig helt op af mig og proevede at traenge igennem til mig... endelig satte bussen igang....
Igen, gennem de gult oplyste gader, mennesker i shorts og klipklapper, skaebner og hjemloese hunde krydsende gaden med farer for at blive koert over af den dyddende minivan med en mand bagved mig der evendeligt rábte ud mod gaden for at samle endnu flere passagerer i den overfyldte bus... bussen der forsvandt fra gadelamperne og ud i moerket... hvem var disse mennesker i bussen?... sad de allesammen og gloede pá mig eller var det noget jeg forstilte mig?... var det medlidende eller glubske blik de sendte mig.... hvorfor holder vi ind pá en rasteplads midt ude i oerkenen?... hvad skal chauffoeren nu... har jeg stadig min taske... kan i for guds skyld ikke skrue ned for det lort.... eller i det mindste spille noget andet musik... okay kom nu bare til Máncora i en fart i stedet for at traekke det her maridt i langdrag.
Sádan fortsatte bussen imens chaufforen blev mere og mere pávirket og sad og kaederoeg og blev holdt bevidst af den skumle mand ved min anden side dér havde opgivet at snakke med mig og nu havde kastet sig hen over mit hovede og rettet sin haese stemme imod chaufforen i stedet.
Bussen stoppede chauffoeren blev simdt om pá bagsaedet og en ny chauffoer tog over, jeg fik ogsá skiftet saede og under páskud af regnen fik jeg min taske ind i bussen som toemtes mere og mere for passagerer i takt med at vi forsvandt laengere og laengere ind i moerket.
Aldrig har jeg vaeret sá glad for at se et byskilt som da jeg sá banneret over vejen sige "Bienvenidos a Máncora" Ud af bussen og hurtigt ind i det foerste hostel, book et vaerelse, smid tasken, pá toilet og tis, kast dig pá sengen, taend fjernsynet, pust ud.... hhhuuuu....
Okay...
Okay......
Okay.......... Hvordan finder jeg Kelly og Marco i denne gudsforladte by...??!!
Ud pá gaden, op og ned af hovedgaden, kig ind i restauranterene, internet cafeerne, spoerg pá diverse hostels... Ná ja!! den der fest ... spoerg turisterne... "Undskyld, kender i noget til en stor fest i Máncora i aften??" "Fullmoon Party eller sádan noget..." "Okay, uden for byen.." "Hvor langt?" "20 minutter!!" "Jeg má ikke gá derud? er det da farligt?" "Ja okay, sá jeg tager en tuc tuc i stedet?" "Point Hostal??" "Okay, thank you maan :/"
....
"Hola yo busco mi amigo Kelly y Marco?" ... Aldrig har jeg vaeret sá glad for at se mine venner igen... hen bag om ryggen pá Kelly, hold hende for oejnene spoerg "Guess who!! ?? "
Sádan kom jeg til Peru...
Det er snart en mánede siden, resten fár i senere, der er nogle der skal bruge computeren nu :)
Jonas
søndag den 23. maj 2010
:)
Hey all!
Jeg har rejst rundt med Naomi fra england i nogle dage nu, vi har fàet set noget strand og spist noget mad og set nogle ruiner. Vi skal til Salsa aften i aften og ellers sà chiller vi bare og nyder livet, der er godt nok ikke saerlig varmt her, sà jeg er glad for at jeg stadig har noget varmt toej :)
Jeg har rejst rundt med Naomi fra england i nogle dage nu, vi har fàet set noget strand og spist noget mad og set nogle ruiner. Vi skal til Salsa aften i aften og ellers sà chiller vi bare og nyder livet, der er godt nok ikke saerlig varmt her, sà jeg er glad for at jeg stadig har noget varmt toej :)
torsdag den 20. maj 2010
Travel buddy
Hej Alle,!!!
Jeg har nydt nogle gode uger i peru, hvor jeg vil vaere til d. 2 juni.
Jeg har fàet en rigtig god rejsekammerat jeg rejser rundt med og vi har det rigtig godt sammen.
JEg har koert motorcykel og svoemmet og drukket og udforsket en masse... det er rigtig dejlñigt dfet hele..
Smutter nu igen.
Jeg har det godt og glaeder mig til at komme hjem tiul jer alle og fortaelle,.
Knus sog kram Jonas
Jeg har nydt nogle gode uger i peru, hvor jeg vil vaere til d. 2 juni.
Jeg har fàet en rigtig god rejsekammerat jeg rejser rundt med og vi har det rigtig godt sammen.
JEg har koert motorcykel og svoemmet og drukket og udforsket en masse... det er rigtig dejlñigt dfet hele..
Smutter nu igen.
Jeg har det godt og glaeder mig til at komme hjem tiul jer alle og fortaelle,.
Knus sog kram Jonas
torsdag den 29. april 2010
Mancora, PERU!!
Hey dude!!
Jeg er i peru nu, det var slet ikke meningen, men efter 11 timer i bus og diverse problemer ved gränsen kom jeg endelig frem.
Min plan var at jeg ville ned og overraske en pige jeg havde mödt i Cuenca.
Og hun blev da godt nok oz overrasket :D
Jeg havde ikke spist noget hele turen og da jeg endelig fandt frem til hende og Marco var de i fuld gang med at drikke sig klar til en stor fest pä deres hostel, sá jeg joinede dem pá tom mave og festede til kl 5 om morgenen. Det var en syyyg fest :D :D
I dag sidder vi sá (eller ligger) rundt omkring og fölger halvt med i en fodboldkamp og drikker masser af vand.
Tror jeg rejser tilbage til Ecuador i morgen though.
Mödte faktisk 7 danskere i gár, men jeg har ikke mödt dem i dag, eller sögt efter dem, tror mäske jeg leder efter dem lidt senere, det kunne väre rart med noget selskab mod Ecuador igen :)
Jeg har sáááá´meget at fortälle om den sidste uge, men det má i fá nár jeg kommer hjem :)
Alt det bedste til jer derhjemme
knuus :D
Abonner på:
Opslag (Atom)