Jeg sidder paa plads 18C ud til gangen i flyet til Madrid. Her har jeg siddet rimelig laenge, hvorfor starter flyet ikke?? Hvorfor render der maend rundt i gule veste oppe ved kaptajnen??
Der er en hel saerlig stemning i et fly der er ved at lette, folk sidder ret op og ned og bladre frebrilsk i de udleverede aviser, for at proeve at faa deres tanker vaek fra det faktum at deres fremtidige skaebne ligger i en anden end deres egne haender.
Saa, nu letter flyet!, troede jeg, men vi skal foerst lige koere rundt paa startsbanen i 5 minutter for at traekke spaendingen. Motorene starter , lyden af de massive maskiner under vingerne der saetter i gang lyder som noget man ikke har hoert foer, paa en maade vildt action spaaekket, paa en anden maade skaerer lyden med raedsel ind i knogle og sjael, foelelsen er helt vild fed!! :)
Folk laegger sig bagud i saederne og lukker oejnene, kigger paa uret, sender ydmyge blikke og saa letter forenden pludselig 30 grader, jeg traekker vejret dybt, det kilder i maven, smilet er spaendt helt op til begge oereflipper og oejnene skinner af fryd og glaede over denne ekstreme foelelse af komplet naervaer og tilstedevaerelse.
Danmark ser uigenkendelig ud, med store plamasher af is og sne paa de dybtfrosne marker, soeer og baekke af is snoer sig over landskabet og kun de tydelige skel mellem markerne vidner om at der findes mennesker paa den barske overflade dernede.
Saa blev himmelen blaa, folk aander lettet op og kommer til sig selv igen, kommer i tanke om at de skulle tisse, begynder rent faktisk at laese i deres aviser, skyller oplevelsen ned med lidt vand, forud venter landingen i Madrid.
Landingen er én lang rutschebane, men smaa bump der faar det til at kilde i maven. Lyset gaar ud, de to smaa piger bagved er lidt utrygge ved situationen, men blir forsikret af deres far om at alting er helt okay. Ligesom paa film lander flyet elegant til den specielle lyd af gummi paa asfaldt og folk klapper i haenderne og giver deres kaere et kaerligt klem eller blik og goer sig klar til deres videre faerd.
Det goer jeg ogsaa nu, fuld af god mod og spaending om hvad der kommer til at ske naest.
1000 tak til mine kaere broedre, der gaar igennem ild, vand (og sne) for at tage afsked med mig :*
Ligesaa stor tak til mine dejlige Jesper, Signe og Joheines, som kom og overraskede med naever og varme, hvilket styrkede og beroligede mig rigtigt meget i lufthavnen.
Far og Mor, i er dejlige, jeg elsker jer! Tak for at laegge saa meget energi i at faa mig til at foele mig bedst muligt tilpas, jeres tilstedevaerelse var uundvaerlig i dag.
Skriver naar jeg kommer til mit hostel i Quito :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar