Ecuador. Nr.1.

"Et eventyr, en drøm, en tanke - der bli'r til virkelighed."

Der var engang, i en lille landsby, i et idyllisk land, en mand og en kone. De levede lykkeligt i et lille hus i landsbyen. De arbejdede begge for føden, de var velsete i landsbyen og livet tilsmilede dem begge.
Der var dog en mørk og trist side ved deres tilværelse, en side som alverdens anseelse, rigdom eller solskin ikke kunne fjerne fra deres hjerter. Manden og konen ønskede sig så inderligt et barn, men lige meget hvor meget de prøvede og ønskede så fløj storken aldrig over deres tag.

Men som det er i eventyr, kan selv det utroligste blive til virkelighed, og sådan gik det også for konen og manden. Skæbnen ville nemlig at de fandt ikke ét, men 3 drengebørn i en kurv uden afsender eller modtager. Og det er det yngste af disse ønskebørn historien handler om :)
Selvom de tre børn ikke lignede de andre i landsbyen, ja faktisk talte de et helt ukendt og fremmed sprog, så tog manden og konen sig af dem og gav dem alt hvad de kunne magte, for manden og konen så dem rigtig nok som ægte ønskebørn.

De tre drengebørn voksede op i landsbyen og var som drengebørn nu er. Vilde og energiske og altid et samtaleemne blandt byens koner, og byens piger.
Manden og konen havde gode hjerter, og ingen skal nogensinde fortælle andet end at de handlede i gode hensigter og med hjertet på det rette sted.
Således voksede børnene op i landsbyen, indtil den dag, som alle ved kommer, hvor reden blir for trang og ungerne må forlade reden.

Den ældste af de tre drengebørn drev det vidt. Hans vilde sind tvang ham ud i verdenen for at finde afløb for hans muskler og tanker. Han måtte som enhver anden rigtig helt bestå et utal af prøver, se død og ondskab i øjnene for til sidst at finde ro og kærlighed i den yndigste prinsesse. Sammen skabte de sig et kongerige og fik sig den smukkeste og mest strålende datter man endnu havde set. Jo, han drev det rigtignok vidt.

Den mellemste dreng var en dreng helt for sig selv. Han voksede og voksede, blev større og stærkere for hver dag der gik, indtil den dag hvor manden og konen ikke længere havde plads til ham i deres lille hjem og han måtte drage ud at finde et nyt hjem.
Med en styrke som ti okser, en næve som granit og en krop der kunne spise og drikke enhver kæmpe under bordet, ja så skulle man tro at der var tale om en satans karl, men sådan var det slet ikke.
Drengen her var det kærligste væsen og overalt hvor han gik spredtes latter og glæde. Og med humor og varme er det ikke svært at finde prinsesser.

Den yngste dreng var en værre frækkert og nysgerrig var han også. Alting skulle undersøges og afprøves, hvis han fandt en knap man kunne trykke på, var det helt sikkert at han ville trykke for at se hvad der skete. Han undersøgte alt og afprøvede alt, nogle gange med held andre gange med så fatale konsekvenser at hele landsbyen snakkede om hvor nysgerrig og fræk han dog var.
Således gik det, at en dag var hver eneste knap i landsbyen blevet trykket på og alle spørgsmål var blevet stillet og drengen drog ud for at søge nye spændende omgivelser...